IT-mediet Version2 hylder dygtige IT-medarbejdere

IT-mediet Version2 hylder dygtige IT-medarbejdere
Illustration: Teknologiens Mediehus. Se større version
Sæt fokus på IT-talenterne i jeres virksomhed - nominering til IT Talent 2021 er åben!
21. september kl. 10:01
errorÆldre end 30 dage

For femte gang kårer Version2 og Teknologiens Mediehus Danmarks største IT-talenter med kampagnen IT-Talent, som nu er skudt i gang.

Kåringens formål er at præsentere og hylde nogle af landets dygtige IT-professionelle med særlige evner og begavelse inden for tre forskellige kategorier, som er IT-konsulent, IT-projektleder og IT-udvikler.

Anerkendelse til kollegaen
Frem til d. 1. oktober 2021 er der mulighed for at indstille sine dygtige kolleger. De eneste krav til kandidaterne er, at de skal arbejde professionelt med IT i Danmark, og deres primære arbejdsområde skal være inden for konsulentarbejde, projektledelse eller udvikling. Herudover skal man have et så godt kendskab til kandidatens arbejde, at man kan skrive en motiverende beskrivelse af hvorfor, kandidaten fortjener at vinde. 

Juryens vurdering
Kandidaterne vurderes af en fagjury, som kigger på kandidaters evner og kompetencer på forskellige områder. Fagjuryen består af personer, som arbejder med ledelse, udvikling og rekruttering inden for IT-branchen. De bedømmer kandidaterne på en skala fra 1-5 i kategorierne tekniske færdigheder, menneskelige færdigheder, evne til at tænke nyt og kreativt og i forhold til de resultater, kandidaterne har opnået. 

De største talenter offentliggøres i november 2021, og der kan læses om dem på Version2 og i magasinet IT-Talent, som udsendes sammen med avisen Ingeniøren.

Læs mere om kåringen og indstil kollegerne her
 

Digitalisering, automatisering og big data. 
Udviklingen kalder i den grad på medarbejdere, der har indsigt i og forståelse for den nye teknologi. Det er med andre ord en ombejlet medarbejdergruppe, som virksomheder ofte har meget svært ved at rekruttere, og som fortjener særlig opmærksomhed.

I 2017 indstiftede Version2, Ingeniøren og Teknologiens Jobfinder en pris, IT-talent, der, som navnet antyder, netop har til formål at rette spotlyset mod it-medarbejdere, der udviser et særligt talent, forklarer Dennis Roi Hansen, analysechef i Teknologiens Mediehus.

»Vi uddeler prisen, fordi vi gerne vil hylde nogle af de dygtigste it-medarbejdere. De er vigtige for dansk erhvervsliv og for samfundet, og vi vil gerne inspirere andre til at gå den vej. Vi synes, de fortjener opmærksomhed og anerkendelse,« siger han.

Samtidig med at prognoserne melder om store rekrutteringsproblemer forude, har behovet for dygtige it-folk aldrig været større, påpeger han:

»Tidligere var it en afgrænset funktion på mange arbejdspladser, men digitaliseringsbølgen betyder, at it i dag optræder i næsten alle sammenhænge. Det skaber et enormt behov for dygtige folk med solide it-kompetencer.«

It-folk er ofte en lidt overset, ja, nærmest usynlig medarbejdergruppe, som ikke altid får den anerkendelse, de er berettiget til. Det skal prisen også være med til at lave om på:

»Vi håber, at vores læsere vil være med til at indstille nogen, de kender, som gør en enestående indsats, der kan inspirere andre. Jo flere dygtige folk der bliver indstillet, desto mere pondus har kåringen, og desto mere respekt vil der stå om den,« pointerer Dennis Roi Hansen.

Pris skal skabe respekt om it-faget
Han erkender, at en sådan en pris ikke i sig selv ændrer verden, men at de talenter, der bliver nomineret, gør en forskel på deres arbejdsplads og er med til at lave bedre it-løsninger til gavn for virksomheder, borgere og samfund. 

»Ser vi på vinderne fra de første to uddelinger af IT-talent, er der mange levende eksempler på, at de gør en forskel. I den forstand er prisen med til at skabe mere respekt om faget. I mange talentkåringer er det chefer og ledere, der bliver hyldet. Vi vil gerne give menige medarbejdere opmærksomhed og anerkendelse,« siger han.

Du kan møde sidste års vindere i Version2s kåringsvideo

Indstil jeres kandidater her

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden