Ingeniørernes lønudvikling går næsten fri af coronasmitten

4. december 2020 kl. 15:00
LGJ lønudvikling
Illustration: LGJ.
Foråret bød på udskudte lønforhandlinger og stop for allerede aftalte stigninger. Alligevel opnår privatansatte ingeniører en lønstigning, der ligger blot et procentpoint under resultatet fra sidste år.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

INGENIØREN: Udskudte lønforhandlinger, aftalte lønstigninger, der blev sat på pause, og topchefer, der valgte at sætte sig selv 10, 15 eller 25 pct. ned i løn. Sådan har billedet set ud siden foråret, og i det lys kan det forekomme en smule overraskende, at IDAs privatansatte ingeniører i gennemsnit har opnået en lønfremgang på 3,0 pct. i år – blot et procentpoint lavere end sidste år.

Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, er da også tilfreds med resultatet:

»Det er faktisk lidt bedre end forventet. Der har været noget modvind på grund af corona, men ikke mere, end at vi har et jobmarked, der er relativt fornuftigt for ingeniører. Vi har flere ansættelser end opsigelser.«

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet er enig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er en pæn reallønsstigning igen-igen, og det er der to årsager til: Vi har at gøre med folk, som virksomhederne gerne vil beholde, og de arbejder ikke i de brancher, der har været hårdest ramt af corona­krisen,« siger han.

Hvor meget coronaepidemien har betydet for lønudviklingen, har han svært ved at svare på.

»Det ser ikke ud til, at den har betydet ret meget. På den anden side er det svært at gisne om, hvad det var blevet uden corona. Så kunne man nok have forventet mere,« siger Jørgen Stamhus.

Lønaftale sat på pause

Det rådgivende ingeniørfirma Niras er en af de virksomheder, som indgik en aftale med ­medarbejderne om at udskyde en ellers aftalt lønstigning, fortæller adm. direktør Carsten Toft Boesen.

corona løn
Årets lønregulering tager et lille dyk for de privatansatte, mens offentligt ansatte får mere end sidste år. Inflationen sikrer atter en reallønsstigning. Illustration: LGJ.

»Da coronaen kom, vidste ingen, hvad der kunne ske, og vi arbejdede med forskellige scenarier for, hvor galt det kunne gå,« forklarer han.

Så tidligt som i marts ­meddelte Niras, at det øverste ledelseslag ville gå 15 pct. ned i løn året ud. Det samme gjaldt virksomhedens bestyrelse.

»Da årsregnskabet for 2019 ikke var afsluttet, besluttede vores ejere, at de ikke ville tage udbytte ud for 2019 for at polstre firmaet bedst muligt. Vi gik også i dialog med kontakt- og samarbejdsudvalget og blev enige om at suspendere løn­aftalen,« siger Carsten Toft Boesen.

Det betød, at lønreguleringen ikke ville blive effektueret 1. juli, men at man i stedet skulle følge udviklingen tæt og mødes med jævne mellemrum.

»Heldigvis kunne vi hen over forårs- og sommermånederne se, at det lykkedes at opretholde produktionen, selvom mange arbejdede hjemmefra, og at der kom nye opgaver ind. Desuden sparede vi en del penge, fordi vi ikke kunne rejse, så det økonomiske resultat var egentlig ret fornuftigt,« fortæller Niras-direktøren.

løn
De højest lønnede i chefgruppen og den lavest lønnede gruppe blandt de menige hiver de højeste procentvise stigninger hjem. Laveste regulering får chefkonsulenter/seniorkonsulenter. Illustration: LGL.

Da ledelsen og medarbejderrepræ­sentanterne mødtes i september, var der derfor ikke længere grund til at holde lønreguleringen i ro.

»Vi fastholdt den regulering, vi var enige om, men gennemførte den fra 1. oktober, et kvartal senere end planlagt. Vi forventer at komme fornuftigt igennem 2020, men vi er bekymrede for, hvordan de mange tiltag kommer til at sætte sig i økonomien fremover,« siger han.

Tillid betaler sig

Den midlertidig lønnedgang, som cheferne i Niras og andre virksomheder tyede til, da coronaepidemien kom rullende, er svær at få øje på i årets lønstigningstakter. Ingeniører med lederansvar er nemlig steget mere end deres menige kolleger, i gennemsnit med 3,4 pct.

Jørgen Stamhus vurderer dog, at forskellen på 0,4 procentpoint mellem menige og lederes lønstigningstakt er så lille, at den ikke er statistisk signifikant.

»Det afspejler nok, at man har prøvet at ramme det niveau, de menige har fået, fordi man har bragt et covid-19-argument ind i lønforhandlingen og derfor har været opmærksomme på ikke at overstige de meniges stigningstakt,« siger han.

Morten Thiessen deler denne vurdering og fremhæver Niras’ håndtering af coronakrisen som et eksempel til efterfølgelse.

»Den viser, at det betaler sig at have tillid til hinanden, for kan man vente og slå koldt vand i blodet, bliver man belønnet. Vi kunne godt som fagforening have stået stejlt på, at nu har vi en aftale, men det er nok ikke det klogeste at gøre i en situation, hvor virksomhedens fremtid er uafklaret. Så er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil fastholde sine krav og risikere fyringer, eller om man vil se tiden an og håbe på det bedste. Det har kunnet betale sig her – og det er kun glædeligt,« siger han.

Stor usikkerhed om corona

Niras står bestemt ikke alene. I forbindelse med indsamling af oplysninger til IDA Lønstatistik 2020 svarede hvert femte IDA-medlem, at de i perioden fra marts til september havde fået sat en aftalt lønregulering på pause.

Jørgen Stamhus er overrasket over, at det gælder så mange IDA- medlemmer:

»Det afspejler stor usikkerhed omkring coronakrisen, og hvad den ville komme til at betyde. Det har nok været fornuftigt for alle parter, at man stak en finger i jorden i foråret. Man har udvist rettidig omhu og været præget af forsigtighed. Det mest spændende i den her sammenhæng er, at man kan finde ud af at lave den slags aftaler, når krisen kradser,« påpeger han.

Det fremgår desuden af svarene, at hver tredje har oplevet at få lønforhandlinger aflyst eller udskudt, men det kan ligefrem vise sig at være en fordel, mener Jørgen Stamhus:

»Som medarbejder er det måske bedre at samle op til foråret, hvor der er mere sikkerhed og en mere positiv udvikling, og hvor det derfor er nemmere at komme igennem med krav. Det har begge parter nok en interesse i.«

IDA lønstatistik 2020

26.891 privatansatte IDA-medlemmers septemberløn er grundlag; en svarprocent på 45.

Løn er en fast aftalt månedsløn inkl. pensionsbidrag, faste tillæg samt goder. Bonus og andre ikke-faste tillæg medtages ikke.

Lønstigningen beregnes som udvikling i lønsummen for de involverede grupper. I praksis gøres dette ved at beregne årets lønsum (for 40 årgange) med udgangspunkt i det foregående års antal kandidater i hver årgang.

Kilde: mit.ida.dk/loenstatistik

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger