Ingeniørerne har talt: Lego er landets mest attraktive arbejdsplads

Christina Hägerfors / Lego
Illustration: Christina Hägerfors / Lego.
For første gang i 22 år er det ikke Novo Nordisk, der ligger i toppen i Ingeniørens Profilanalyse. Denne gang har Lego sendt Novo Nordisk ned på en andenplads, mens Grundfos får tredjepladsen.
10. juni kl. 10:35

Legos turnaround under Jørgen Vig Knudstorp er blevet kaldt Legos mirakel. Men efter 12 år begyndte miraklet at ‘flade lidt ud’, som adm. direktør Niels B. Christiansen siger. Så da han overtog ledelsen af den verdenskendte virksomhed i 2017, var hans opgave at få lidt mere enkelhed ind i organisationen og sørge for, at den ikke blev for kompliceret.

»Opgaven var at sætte gang i nogle af de investeringer, der skal sørge for, at vi bliver ved med at være superrelevante og cool. Jeg bliver altid bekymret, hvis børn synes, der er noget, der er sejere end Lego. Det var der måske antydningen af, og det har vi fået tilbage på sporet,« siger Niels B. Christiansen, der kom fra en stilling som koncernchef i Danfoss.

Ingeniørens Profilanalyse

Ingeniøren kårer hvert år en imageundersøgelse blandt 95 udvalgte danske ingeniørarbejdspladser.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor ingeniører og teknologiske profiler svarer på, hvordan de opfatter og vurderer danske ingeniørarbejdspladser.

Hver virksomhed er i gennemsnit vurderet af 996 færdiguddannede og 248 studerende.

For de godt 6.000 ingeniører, der har vurderet Lego i profil­analysen, findes der i hvert fald ikke en sejere ingeniørvirksomhed i Danmark.

For første gang i profilanalysens historie er det ikke Novo Nordisk, der er løbet med førstepladsen. 21 gange i træk har medicinalgiganten vundet ingeniørernes gunst, men i år har Lego overhalet på stort set alle parametre og har derfor placeret sig på toppen af listen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er da en milepæl,« udbryder Niels B. Christiansen.

»Det er rigtig vigtigt for os, at hele vores omverden forstår, hvor spændende det, vi laver, er. Vi er blevet ratet nr. 1 på andre områder, men at det også er nået ud til ingeniørerne, gør mig superglad,« siger direktøren, der selv er uddannet civilingeniør for godt 30 år siden.

En pose tillid

I Danfoss var hans strategi at skære ind til benet, så kerneforretningen stod klart frem.

»I Lego Koncernen har der ikke været noget, der skulle skæres fra. Det har mere været et spørgsmål om ikke at blive for bureaukratisk og at få folk til at arbejde i samme retning,« fortæller den adm. direktør.

For at bryde bureaukratiet ned og ‘frigøre energien’ i virksomheden har Niels B. Christiansen grebet til en metode, der før har virket for ham de steder, han har siddet i ledelsen eller bestyrelsen:

»I stedet for, at alle områder skulle lave business cases og søge om penge, fik de på tillid en pose penge, som de ikke skulle stå på mål for, men bruge så godt som overhovedet muligt, for at vi kunne bevæge os i den rigtige retning. Og det har virket fantastisk!« siger han.

»Har man en organisation, der køber ind i den retning, man lægger, kan man også meget bedre lægge beslutningskraft ud. Hvis alting skal ind at vende på mit eller den øvrige ledelses bord, tager det farten ud af det hele«.

Christina Hägerfors
Illustration: Christina Hägerfors. Illustration: Christina Hägerfors.
Tidslinje

1930’erne: Tømrer Ole Kirk Kristiansen begynder i 1932 at lave lidt trælegetøj ved siden af sin tømrergerning. I 1936 sætter han ordene ‘leg godt’ sammen til Lego, og et verdenskendt brand er født.

1950’erne: Lego Mursten lanceres i '53 og er en relancering af Automatic binding blocks, der var inspireret af engelske Kiddicraft. I 1956 lancerer Ole Kirks søn, Gotfred, Lego System-in-Play, der skal pirre børns kreativitet. To år senere patenteres den Legoklods, vi kender i dag.

1960’erne: I 1960 er det slut med trælegetøj, efter at en brand ødelægger hele lageret. I ’62 føjes hjulet til sortimentet, og nu får Legoklodserne fart på! Gotfred definerer ti karakteristika, der kendetegner Lego, som alle har med børns leg og udvikling at gøre. I 1968 åbner Legoland i Billund.

1970-80’erne: Ligesom Duplo bliver introduceret til de yngre børn, skal Lego Technic appellere til de ældre børn. I '78 lander Legomanden i børnenes leg, og i 1979 sætter Ole Kirks barnebarn Kjeld Kirk Kristiansen sig i direktørstolen – som den første
med en merkantil uddannelse.

1990-00’erne: Lego og MIT Media Lab præsenterer Mindstorms, der smelter Legosystemet sammen med robotteknologi. I 1999 bliver Legoklodsen udnævnt til ‘Århundredets legetøj’, og i 2004 overlader Kjeld Kirk Kristiansen direktørstolen til en uden for familien: Jørgen Vig Knudstorp.

2010’erne og frem: I 2014 går Lego til filmen med den første 'Lego movie'. I 2017 lanceres Life, et online community, samme år som Niels B. Christiansen indsættes som direktør. I ’18 bliver de første elementer i bæredygtigt materiale lagt i nogle af Legokasserne – og forude ligger fremtiden...

Når Niels B. Christiansen skal sætte ord på, hvad det er, hans mange års succes som erhvervsleder i nogle af Danmarks største virksomheder skyldes, er det netop det: at få destilleret ind, hvad det allervigtigste for virksomheden er, at få det rationale ind i organisationen med begejstring – og at være vedholdende.

»Det kan godt være, vi skal investere nogle flere penge, og at EBIT ikke vokser i år eller næste år, men det skal nok komme, fordi vi gør de rigtige ting. Det ved jeg af erfaring,« siger han.

Noget tyder på, at ingeniørerne også anerkender Niels B. Christ­iansens ledelsesmetode og -filosofi. På parametrene ‘En dygtig økonomisk og forretningsorienteret ledelse’ og ‘God ledelses- og virksomhedskultur’ ligger Lego nr. 1.

»Vi har et virkelig godt brand, der kerer sig og hjælper børn i nød i hele verden gennem donationer. Men nedenunder er der en meget dygtig organisation, der sørger for at lave de rigtige produkter, får dem markedsført og skubber på en digital transformation. Så det er ikke noget, vi kommer let til, og det er det, jeg er mest stolt af,« siger direktøren.

Fra træ til plast til metavers

Grundlægger Ole Kirk Kristiansen kom heller ikke let til noget. Da han i 1916 flytter til det indremissionske Billund, er det for at slå sig ned som tømrer.

Det er en træg start, hvor pengene er små og ofte ikkeeksisterende. Han får hutlet sig igennem krige og energikriser, ildebrand og personlige nederlag, inden han begynder at lave lidt træ­legetøj til krigstidens børn. Det viser sig at være en bedre forretning end tømrerarbejdet, og i 1946 køber Ole Kirk virksomhedens første plaststøbemaskine på trods af sønnens økonomiske advarsler. Da fabrikken igen brænder i 1960, er det slut med trælegetøjet, og plastæraen begynder for alvor.

Efter både op- og nedture og et rekord­underskud i 2004 står Lego Koncernen nu et solidt, økonomisk sted med rekordomsætning, men også på tærsklen til den næste æra: den digitale i metaverset.

For selvom Lego har været med på bølgen i 25 år med blandt andet Lego Minecraft, er det først nu, den helt store sammensmeltning af verdens største legetøjsproducents fysiske og digitale univers skal stå sin prøve for også at være relevant om fem år.

»Det nytter ikke noget at sidde her om fem år, og du spørger, hvorfor gassen gik af Skt. Gertrud, og jeg så siger: 'Det er, fordi vi glemte at holde os relevante alle de rigtige steder.' Der sker så meget på den digitale side, så vi er nødt til at være der også – og det skal være sjovt! Det nytter ikke, at børnene ser os som noget gammeldags,« siger han.

Koncernen åbnede for nylig sit første kontor i København. Forud for åbningen blev kontorer i også Shanghai og London åbnet for at tiltrække navnlig specialister inden for det digitale.

I alt skal virksomheden opruste til 1.800 medarbejdere til den digitale omstilling inden udgangen af næste år, hvilket er en tredobling af den type medarbejdere på bare et par år. De digitale specialister skal dels arbejde på en digitalisering af systemer, der skal understøtte forretningen. Dels skal de arbejde med udvikling af produkter som for eksempel Legos tilstedeværelse i meta­verset, som virksomheden for nylig investerede 1 milliard dollar igennem et samarbejde med Epic Games, der blandt andet står bag spillet Fortnite.

Den underlæggende strategi, Niels B. Christiansen lagde, da han kom til Lego Koncernen, er stadig den samme, men milliard­investeringerne signalerer, at målene har ændret sig.

»Justeringen handler om, hvor man skal give mere eller mindre gas, og der kan man sige, at vi har givet mere gas på digitaliseringen, og det er et udtryk for, at vi skal kunne noget, vi ikke har skullet før,« siger han.

Under Niels B. Christiansens ledelse har Lego Koncernen samtidig åbnet dobbelt så mange fysiske butikker i især Kina og andre markeder, hvor forældre og børn ikke er vokset op med de farvestrålende klodser. Den administrerende direktør ser de fysiske butikker som et udstillingsvindue, der gennem leg og brand-oplevelse bygger loyalitet op frem for at tvinge et salg igennem. Derfor vil han heller ikke acceptere en tese om, at han fokuserer mere på den fysiske del end sin forgænger.

»Jeg vil ikke sættes i en bås – om det er fysisk eller digitalt – der er en Legooplevelse, der favner det hele.«

»Vi skal kunne sætte de to universer sammen og skabe noget Legomagi, for der ER noget magi over det, vi laver,« slår han fast og forklarer, at den enorme vækst, virksomheden har haft på det fysiske de seneste tre-fire år, har været helt parallel med den digitale.

»Når børn spiller Lego Star Wars (et nyligt lanceret video game, red.), så gør det dem kun endnu mere interesserede i også at bygge noget. Børn er ikke enten-eller, de er bare.«

Derfor bekymrer det ham ikke, at Lego skulle miste noget af det fysiske ved at investere så meget i det digitale.

»Tværtimod ville det være en bekymring for mig, hvis vi blev set som kun fysiske. Der er måske fem-ti platforme, hvor vi mennesker globalt har valgt at hænge ud, og dér er vi også nødt til at være.«

Er det godt at få børnene til at bruge endnu flere timer på digitale platforme?

»Nej, det er det ikke nødvendigvis. Men vi vil gerne have, at de får gode, lærerige og sikre oplevelser i den tid, de så bruger i de digitale universer. Jeg tror ikke på, man får den bedste indflydelse ved at sige: ‘Så er vi der bare slet ikke.’ Alle metaverser i dag er lavet til voksne, men vi vil gerne være med til at skabe noget, der virkelig er for børn,« siger han og nævner blandt andet en fysisk onlinemoderator som en af de mulige sikkerhedsforanstaltninger.

Lego har ikke meldt en samlet digital investering ud offentligt, men har kaldt det ‘den største digitale investering i Legos historie’.

Lego
Illustration: Lego. Illustration: Lego. Illustration: Lego.
Niels B. Christiansen

Født 12. april 1966 i Sønderborg

Karriere
2018 - nu: Adm. direktør i Lego Koncernen
2008 - 2017: Koncernchef i Danfoss
2004 - 2008: Diverse ledende stillinger i Danfoss
2003 - 2004: Koncerndirektør i GN Store Nord
1997 - 2002: Direktør og adm. direktør i GN Netcom
1995 - 1996: Direktør i Hilti Corporation
1991 - 1994: Managementkonsulent i McKinsey & Co.

Uddannelse
MBA fra Insead i Frankrig (1993), civilingeniør fra DTU (1991)

Bestyrelsesposter
Formand for Demant A/S og medlem af bestyrelsen i Tetra Laval Group.

Privat
Gift med Lene G. Christiansen. Sammen har de to voksne børn.

Lego
Lego arbejder på at finde alternative, bæredygtige materialer at fremstille de populære klodser i, og indtil videre er en prototype i RPET på vej ind i produktionen. Illustration: Lego. Illustration: Lego.

Problembarnet plast

Den anden store investering, virksomheden er i gang med, er investeringen i grøn omstilling. Mens den digitale er i ramp-up-fasen, er den grønne omstilling i fuld gang.

For at vende tilbage til profilanalysen et øjeblik er den største ridse i lakken, at de studerende ingeniører sender Lego helt ned på en 29.-plads på parameteren ‘Ansvarlighed for omverdenen, miljø og klima’.

»Det undrer mig,« udbryder Niels B. Christiansen.

»Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en virksomhed, der bruger de samme ressourcer som os på at bevæge sig præcis mod den dagsorden,« siger han og nævner, at Lego Koncernen ejer elproducerende solceller og vindmøller nok til, at alle kontorer, fabrikker og butikker kan forsynes med tilsvarende elektricitet.

»Men deres vurdering hænger nok sammen med, at Legoklodsen er lavet af plastik. Vi er endnu ikke kommet derhen, hvor vi kan lave Legoklodsen i et ikkefossilt materiale. Men der er det med Legoklodsen, at den lever i 40-50-60 år. Der er ingen af os, der smider den væk, og den ligger ikke og roder i havene.«

Men I producerer flere og flere, og det i sig selv er vel et problem?

»Ja, men når vi spørger folk, om de kunne tænke sig at give dem tilbage til os, vil de ikke. De gemmer dem alle sammen og giver dem videre til familie, så stort set alle Legoklodser er i brug i flere generationer,« siger han.

Replay er ellers en af de services, Lego er begyndt at yde: hvis man gerne vil af med sine Legoprodukter, kan man aflevere dem hos virksomheden.

»Måske er det mere interessant at tænke i cirkulær økonomi end bioplast, for hvis du kan få en større del af klodserne tilbage i systemet over tid, er det måske ligefrem mere bæredygtigt. Derfor er vi inde at arbejde med, hvordan vi tager Legoklodserne tilbage, og hvordan vi bringer dem bedst muligt ind i en genbrugsproces,« fortæller direktøren. Og eftersom der kommer flere og flere klodser i omløb, vil det blive mere interessant med tiden, spår han.

Skal klare sol, kulde og 50 års leg

Når det så er sagt, er Lego også i gang med at basere flere og flere Legoklodser på bio-PE eller genbrugsplast.

»Men det er supersvært at erstatte den fossilbaserede plast. En Legoklods ser simpel ud, men tolerancerne er så små, for at den kan virke i 40-50 år, ligge i solen eller ligge i kulde i kælderen og stadig have den helt rigtige clutch power (sammenhængskraft), og det kræver rigtig meget af materialet. Og vi kan ikke bare anvende nogle af de andre materialer uden, hvis fordelene ved produktet ryger.«

I dag er nogle af klodserne i cirka halvdelen af Legokasserne biobaseret. Det er typisk de lidt blødere dele og sådan noget som blade på planter.

Christina Hägerfors / Ingeniøren
Lego har været tæt på toppen i Ingeniørens Profilanalyse mange gange de seneste 21 år. Men først i år er de strøget helt til tops. Illustration: Christina Hägerfors / Ingeniøren. Illustration: Christina Hägerfors / Ingeniøren.

Udviklingen går også i retning af en prototype på RPET, som ser lovende ud, og som Lego prøver at køre hele vejen ind i produktionen. Udfordringen er, at alternative plasttyper med samme kvaliteter som den traditionelle ikke findes. Men Lego har sat et mål for, at den fossile plast skal være erstattet i 2030.

»Det betyder, at vi investerer milliarder over en årrække, men vi ved ikke endnu, om det lykkes. Man vidste jo heller ikke, om man ville kunne lande på Månen, da man begyndte at arbejde sig derhen,« lyder den kække sammenligning.

Til gengæld har det været en mere overkommelig opgave at nå målet om at skifte al engangsplast i forbindelse med emballage ud i 2025, ligesom målet om at køre nul gram affald til lossepladser også er tæt på at være nået.

»Vi taler om relativt gennemsnitlige ting som paller og pap, som der ikke globalt har været en genanvendelsesproces for. Der har vi skiftet produkter eller partnere, så en palle for eksempel ryger ind i vores system igen i stedet for bare at ryge ud,« forklarer Niels B. Christiansen.

Skinner til et buldrende tog

Med en strategi, der går ud på at investere massivt i at holde sig relevant for børn og voksne i hele verden, kan man nemt ende i samme situation, som Niels B. Christiansen blev ansat til at rydde op i: hvor organisationen er blevet for kompliceret, fordi man vokser for hurtigt.

Men Niels B. Christiansen er netop kendt for de langsigtede planer og har sørget for at lægge sporene til det buldrende tog, inden det ankommer.

»Vi har fået skruet op, så tingene virker bagved og organisationen støtter op om toget, der er i bevægelse. Så kommer der mere og mere momentum, og så gælder det om at holde fart i det tog,« siger han.

Med helikopterblikket på kalder han sig selv en ‘business builder’ og kan godt lide at arbejde i tre-fire års intervaller. Lige nu sigter han efter 2032, hvor Lego fylder 100 år.

»Jeg tænker meget på, hvordan virksomheden og brandet er placeret lige så stærkt til den tid, så vi forhåbentlig kan have den samme snak om, at vi ligger godt i alle mulige undersøgelser, at regnskabet ser godt ud, og at vi for alt i verden er relevante og til stede på alle de platforme, vi skal være på,« siger han.

»Min ambition er, at vi er større og står stærkere i 2032. Det er det, der motiverer mig. Jeg får supermeget energi af, at vi bygger nye ting op, gør en større forskel og får flere folk om bord. Det er det, jeg synes er spændende,« siger han.

Da Profilmagasinet talte med Niels B. Christiansen for præcis ti år siden, var han koncernchef i Danfoss. Han fortalte om sin konto med 'go to Hell money', som skulle sikre, at han altid var det rette sted og ikke blev i en stilling af de forkerte årsager.

For ti år siden mente han ikke, det blev aktuelt at sætte kontoen i spil, og det mener han bestemt heller ikke, det bliver som direktør i Lego.

»Jeg har det godt og føler mig meget privilegeret her,« siger han.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger