Ingeniører scorer kassen på byggeboom: »Når der er fest, så skal man holde sig til«

Nye boliger, kontorer og bykvarterer skyder op rundt omkring i landet. Danmark oplever et byggeboom, og det giver ekstra penge i lønposen for de medlemmer af fagforeningen IDA, som er ansat inden for byggebranchen og er dette års topscorer, når det kommer til lønstigninger.

Af IDA’s årlige lønstatistik, som offentliggøres i dag, fremgår det, at reallønnen for IDA-medlemmer inden for entreprenørvirksomhed, bygge og anlæg i perioden september 2020-september 2021 i gennemsnit steg med 4,9 procent sammenlignet med 2,1 procent for alle medlemmer.

»Det er glædeligt for vores medlemmer i byggeriet, hvor både lønnen og antal jobs svinger meget. Det betyder så også, at når der er fest, så skal man holde sig til, og det her vidner om, at vores medlemmer har været dygtige til at forhandle løn,« siger Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

Imidlertid havde IDAs’ medlemmer i byggeriet i samme opgørelsesperiode et år før kun en fremgang i reallønnen på 1,4 procent. Ifølge Morten Thiessen har udsvinget at gøre med, at der sidste år enten ikke var behov for de store projekteringer, som der ligger mange ingeniørtimer i, eller at man allerede havde tilstrækkeligt mange projekter ‘liggende i skuffen’.

»Byggebranchen er mere ustabil sammenlignet med industrien, der involverer større virksomheder og i langt højere grad er underlagt nogle globale mekanismer og et globalt eksportmarked. De beskedne lønstigninger, som vores medlemmer i byggeriet oplevede i 2019-2020, er naturligvis et udtryk for, at der ikke var behov for samme antal hænder som tidligere. Men jeg kan love for, at der er gået hul på det nu,« siger han.

DI Byggeri: Kan de gode tider vare ved?

Byggeriet buldrer derudaf, hvilket det sådan set har gjort siden 2013, men det seneste års tid har dog alligevel været særligt, fortæller Peter Stenholm, der er vicedirektør i Dansk Industri (DI) og branchedirektør i DI Byggeri.

»Hele byggebranchen har haft helt ekstraordinært travlt det sidste år. Der har været behov for mange hænder, herunder ingeniører, som er eftertragtede og svære at få fat i,« siger han og tilføjer, at fire ud af ti af DI’s medlemmers største udfordring lige nu er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Der er måske ikke ligefrem tale om mangel på ingeniører i byggebranchen, men det tager i dag længere tid for især større virksomheder at få fat i den kvalificerede ingeniørarbejdskraft, som de efterspørger, og så er der godt gang i den digitale og tekniske udvikling, som betyder en stigende efterspørgsel efter tekniske kompetencer, tilføjer han.

Det er ikke kun ingeniører inden for byggeriet, der er høj efterspørgsel på - det gælder også håndværkere og andre faggrupper inden for byggeriet. Lige før finanskrisen ramte i 2008 var der 190.000 ansat i byggebranchen, mens der næste år - hvis prognoserne holder - vil være 182.000, som dog sammenlagt producerer 15-20 procent mere end før krisen.

Men kan det blive ved med at gå så godt? Det afhænger af en lang række faktorer: Mangel på arbejdskraft, stigende priser på materialer, leveringsusikkerhed, renteuro, muligheder for et indgreb på boligmarkedet og inflation, fortæller Peter Stenholm.

»Hvis alle de ting her optræder på én gang, så er svaret måske nej. Hvis man havde spurgt mig for et halvt år siden, så ville jeg have svaret, at fremgangen med den høje aktivitet og beskæftigelse ville fortsætte i 2022 og måske også længere ud i fremtiden. Men lige nu er der de her usikkerheder i horisonten,« siger han og slutter:

»Vi håber og tror på, at det ikke kommer til at gå alt for meget baglæns, men vi slår måske ikke rekorder igen i 2022 og 2023. Mindre kan dog også gøre det.«