Ingeniører får den største lønstigning i 14 år

På papiret har det været alletiders år på lønfronten for de privatansatte ingeniører.

Med et gennemsnitligt lønhop på 5,1 procent i opgørelsesperioden fra september 2021 til september 2022 skal man helt tilbage til 2008 for at finde en højere stigning, viser den nye lønstatistik, som Ingeniørforeningen IDA netop har offentliggjort.

Selvom de privatansatte medlemmer, der udgør cirka 70.000 af IDA's erhvervsaktive medlemsskare, har forhandlet en habil stigning i hus, er det også sket i et år med galopperende inflation forårsaget af begivenheder og omstændigheder, som de færreste nok havde forudset. Derfor er reallønnen reelt udhulet.

Topscorer er nu bundskraber

IDA udgav i begyndelsen af året en prognose for lønudviklingen i 2022, der lød på en gennemsnitlig stigning på 4,6 procent.

Set i det lys er stigningen på 5,1 procent mere end forventet.

Den er også højere end den formodede gennemsnitlige lønvækst i Danmark på 3,8 procent, som de økonomiske vismænd har estimeret i den seneste vismandsrapport, der blev udgivet i oktober 2022.

Det er særligt brancherne medicinalindustri, it og tele og rådgivende ingeniørvirksomheder, der trækker op i IDA's lønstatistik, mens det ser mere trægt ud blandt entreprenørvirksomheder samt bygge og anlæg, der ellers var topscorer i sidste års lønstatistik.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, forklarer, at det har været et helt usædvanligt år at forhandle løn i.

Typisk har man kunnet indregne en stabil lav inflation på under halvanden procent i sit lønkrav, men der har ikke været noget ‘plejer’ over det seneste år.

»Det er første gang i umindelige tider, at vi har haft en inflation, der er røget sådan i vejret, som den er fra 2021 til 2022,« siger han.

Inflation uden for kategori

Året begyndte ellers relativt afdæmpet med en inflation på ‘kun’ 4,3 procent, men i september ramte den 10 procent og var dermed tocifret for første gang siden 1982.

»Jeg anerkender fuldt ud, at det var svært for både arbejdsgivere og lønmodtagere at forudse udviklingen, da der blev forhandlet løn, og nu har den udvikling overhalet os,« siger Thomas Søby, cheføkonom og analysechef i IDA.

»Hvis du havde spurgt mig for et år siden, havde jeg sagt, at man aldrig skal have en reallønsnedgang,« tilføjer han.

Efterslæb skal indhentes

Ingeniørerne har været vant til, at deres lønforhøjelser reelt har udmøntet sig i mere købekraft. For IDA's privatansatte medlemmer har der været en positiv reallønsfremgang siden 2001, der typisk har ligget på omkring 2 procent.

Sponseret indhold

Microsoft tilføjer AI til enterprise-software - og det sker fra Lyngby

AI

Thomas Søby vurderer, at ingeniørerne har gode forudsætninger for at indhente det tabte på lønfronten i de kommende år.

»Arbejdsløsheden er virkelig lav, konkurrencekraften i virksomhederne er stærk, der er overskud på betalingsbalancens løbende poster, og de offentlige finanser er sunde.«

Den nye lønstatistik viser, at de højeste lønstigninger typisk opnås i forbindelse med jobskifte.

»70 procent af vores medlemmer er blevet kontaktet af en headhunter inden for det seneste år. Det kunne jo være, at man skulle tage en mere seriøs dialog med dem engang imellem for at tjekke, hvad markedsværdien egentlig er på de kompetencer, man besidder,« siger Thomas Søby.

Bedre tider på vej – måske

Flere økonomer og andre eksperter har talt om risikoen for en løn-pris-spiral, hvor stigende lønninger vil drive priserne op, hvilket igen vil føre til stigende lønkrav.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen, at der er en reel risiko for, at vi ved de kommende lønforhandlinger kan stå i begyndelsen af en sådan spiral.

»Hvis man har en faggruppe, som er meget efterspurgt, og der er mangel på den, så vil det alt andet lige gøre det lettere for den gruppe at få nogle pæne lønstigninger,« siger professoren.

Selvom inflationen i år er blevet betegnet som både ‘vanvittig’ og ‘exceptionel’, peger prognoser på, at den snart har toppet.

I rapporten ‘Økonomisk Redegørelse’, der blev udgivet af Finansministeriet i august 2022, forventes der en inflation på 3,3 pct. til næste år – dog med understregning af, at der er betydelig usikkerhed forbundet med inflationsprognosen.

De økonomiske vismænd forventer en gennemsnitlig inflation på 5,1 pct. i 2023 og 0,8 i 2024.