Hver femte ingeniør mister aftalt lønstigning på grund af Corona

Lars Refn
Illustration: Lars Refn. Se større version
Lønreguleringer er enten udskudt eller aflyst. Det forpligter arbejdsgiverne til at betale, når epidemien er slut, det fra Ansattes Råd i IDA
18. november 2020 kl. 12:14
errorÆldre end 30 dage

Siden marts har hver femte ingeniør (21 pct.) oplevet, at deres arbejdsgiver enten har aflyst eller udskudt en lønstigning, som allerede var forhandlet på plads, og skulle have været udmøntet i år.

Det fremgår af en undersøgelse, som IDA har foretaget blandt sine medlemmer i forbindelse med årets lønstatistik.

Formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, Morten Thiessen, er overrasket over, at så mange har måttet vinke farvel til en lønstigning – også selvom der for en del af dem kun er tale om en udskydelse:

»Det er et relativt højt tal for aftaler, som man havde indgået. Har man en gang stillet nogen noget i udsigt, forsvinder forventningerne ikke umiddelbart. Skuffede forventninger giver dårligt arbejdsmiljø.«

Forståelse, men også skuffelse

Aflysningerne og udskydelserne bunder i coronakrisen, og det betyder sandsynligvis, at der er stor forståelse fra medarbejdernes side, men derfor skal arbejdsgiverne alligevel passe på, advarer Morten Thiessen:

»Forståelsen bliver større, men skuffelsen bliver ikke mindre. Hvis man som arbejdsgiver mener, at man ikke kan leve op til noget, man har aftalt, skal man sige det nu i stedet for at holde folk hen. Et klart nej vil være bedre end at trække noget i langdrag.«

Topchefer gødede jorden for lønnedgang

Tilbage i foråret meddelte en række store, ingeniørtunge virksomheder, at ledelsen ville gå mellem 10 og 25 procent ned i løn.

Det var på mange måder en symbolsk handling, men har måske været med til at bane vejen for, at de menige ingeniører i en række virksomheder har accepteret en udskydelse eller aflysning af lønfremgang.

Lønnedgangen blandt topchefer reflekterede Morten Thiessen over i en artikel i maj i år:

»Vil man forlanger ofre af sine ansatte, må man selv gå forrest. Den nemmeste måde at retfærdiggøre en nul-regulering er at vise, at man selv er klar til at tage én på kæben. Direktionens lønnedgang er indledningsstroferne til, at vi nu alle skal holde sammen og vise løntilbageholdenhed.«

En holdning, der dengang blev bakket op af arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra AAU:

»Som ledelse er man nødt til at »walk the talk« og i takt med, at vi kommer ud af coronakrisen bliver det mange steder nødvendigt at skabe et fundament for løntilbageholdenhed for at genoprette forretningen. Så er det hensigtsmæssigt, at man selv udviser tilbageholdenhed.«

Forventer del i overskuddet

Af den aktuelle undersøgelse blandt IDAs medlemmer fremgår det desuden, at hver tredje (30 pct.) har oplevet at få en lønforhandling aflyst eller udskudt i perioden marts til september, hvor undersøgelsen fandt sted.

Et stort antal vurderer Morten Thiessen:

»Det er altid problematisk, når lønforhandlinger udebliver, og det er vi meget opmærksomme på. Men hvis ordrerne mangler og virksomhederne har dundrende underskud, er der ikke meget at gøre ved det. Medarbejdere og arbejdsgivere har en fælles interesse i, at der er noget at rive i, og derfor gælder det om at koncentrere sig om at få noget i ordrebøgerne.«

Uanset årsag påpeger AR-formanden endnu en gang, at der alt andet lige ligger nogle forventninger hos medarbejderne om at snart at komme til en lønforhandling.

»Hvis arbejdsgiverne forventer, at arbejdstagerne accepterer udskydelser eller aflysninger i denne omgang, skal man huske på, at de skal være lige så solidarisk, når det går godt for firmaet. Hvis vi skal udvise forståelse for de svære tider nu, så forventer vi at få nogle ordentlige lunser af det overskud, vi har været med til at skabe, når det igen bliver fest i virksomhederne.«

Ledighed afspejles i løn i årtier

Selvom verden ikke er helt, som den plejer at være, står det dog ikke så skidt til, som ved tidligere kriser, vurderer han:

»Hvis vi kigger på finanskrisen, var det en langt værre situation. Der var et betydeligt større antal afskedigelser end nu. Selvfølgelig er det ærgerligt at få skuffet forventningerne, men det er trods alt værre at blive fyret.«

Et kig på de seneste ledighedstal kan indikere, hvilken vej lønudviklingen går.

»Når man kigger på lønniveauet for kandidater, der blev færdige i 1990’erne, kan man her 30 stadig aflæse datidens store ingeniørledighed.«

I midten af 1990’erne var ledigheden helt oppe på 7,5 procent. Eller mere end dobbelt så høj som under finanskrisen, hvor arbejdsløsen blandt ingeniører toppede med 3,5 procent i februar 2010.

Dimittender hårdest ramt

IDAs seneste ledighedstal for oktober 2020 viser, at arbejdsløsheden blandt ingeniører i dag ligger noget lavere, nemlig på 2,9 procent. Et fald på 0,3 procentpoints siden september.

Kigger man på dimittenderne, ingeniører, der har været færdige i under et år, er andelen af arbejdsløse oppe på 29,4 procent. I oktober 2019 var det tal 23,5 procent.
Med andre ord en stigning på 5,9 procentpoints.

Tiden vil vise, hvilken indflydelse det får på løndannelsen blandt de yngste årgange. Men måske lyser det lidt:

»Dem, der blev uddannet i sommeren 2019, havde det svært, fordi jobmarkedet har ligget helt dødt i perioden fra marts til juli. Til gengæld ser det ud til at gå nemmere med at komme ud på arbejdsmarkedet for årgang 2020, der blev færdige i sommers,« forklarer Morten Thiessen.

Hvor stor eller lille den gennemsnitlige lønstigning bliver denne gang, kommer der svar på, når IDAs lønstatistik offentliggøres fredag den 4. december.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.