Næsten hver sjette ansatte i Rambøll er udlænding

2. september kl. 14:30
Rambøll
Hos Rambøll Danmark har 15 pct. af de ansatte et udenlandsk statsborgerskab. Illustration: Rambøll.
Det er en kæmpe gevinst for branchen, at der er blevet ansat hundredvis af udenlandske statsborgere på de danske rådgiverkontorer de seneste år, mener Rambøll-chef Ib Enevoldsen.

Hos Rambøll er det blevet god latin at tale engelsk. Ikke kun til møder, men også i kantinen, når der er kolleger til stede, som har svært ved at begå sig på dansk.

Antallet af udenlandske statsborgere på de danske kontorer er i kraftig stigning, og det stiller andre krav til kulturen på arbejdspladsen.

»Det vigtigste er faktisk, at vi udvikler en inkluderende og international kultur i virksomheden, så det bliver let at falde til i virksomheden som engelsktalende,« siger adm. direktør i Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen.

»Det betyder blandt andet, at vi har en sprogregel, der går ud på, at vi internt kommunikerer på engelsk. Og det skal forstås meget bredt. Det er ikke kun til store møder, men også i frokostpausen og under små uformelle snakke, hvor der er udenlandske kolleger til stede. Ingen skal føle sig udenfor.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rambøll begyndte allerede for 15-20 år siden at søge efter kandidater uden for landets grænser for at hente ny viden ind. I takt med at efterspørgslen efter ingeniører i Danmark er eksploderet de seneste år, og udbuddet slet ikke kan følge med, er udviklingen accelereret.

Tendensen slår igennem i alle landets store rådgivende ingeniørvirksomheder, viser en ny opgørelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Foreningens medlemmer, der tæller alle landets store ingeniørhuse, har på bare to år fordoblet antallet af udenlandske statsborgere på sine danske kontorer.

Rambøll
Rambøll Danmarks adm. direktør, Ib Enevoldsen, lægger ikke skjul på, at en del af pointen med internationaliseringen også er at tiltrække danskere: »Mange af de unge ingeniører, vi ansætter i dag, er vant til et internationalt miljø på universitetet og finder det attraktivt,« siger han.  Illustration: Rambøll.

Singaporeanere og højhuse

I 2020 var der ansat 244 med udenlandsk statsborgerskab. Her i 2022 er det steget til 523. Det svarer til en andel på cirka fire pct. af den samlede medarbejderstab hos FRI-virksomhederne.

Det dækker over store forskelle firmaerne imellem, og især de store virksomheder har en højere andel. Rambøll er ifølge egne tal på cirka 15 pct.

Andelen vil formentlig vokse de kommende år, selvom der stadig vil blive ansat flest danskere. For Rambøll er det bydende nødvendigt for at fastholde konkurrenceevnen, at der kommer kandidater ind fra udlandet.

»Man kan ikke internationalisere ved bare at sende jyder til konferencer i udlandet,« siger Ib Enevoldsen, der kan regne sig selv for en af jyderne, da han er født og opvokset i nærheden af Viborg. Han gør meget ud af at tale internationalisering op.

»Kandidater fra andre lande har en anden faglig baggrund og kommer med andre løsninger, hvilket gør, at Rambøll kan levere bedre ydelser.«

Han giver et par eksempler:

»Kandidater fra Holland kommer typisk med meget inden for kystsikring og kystbeskyttelse. Vi er også begyndt at lave en del højhuse, og her kan kandidater fra for eksempel Singapore, England og Mellemøsten lære os noget. Sådan er det hele vejen rundt.«

Ib Enevoldsen peger også på en anden fordel:

»Det, at vi er en international koncern med mange nationaliteter, er også en strategi for at tiltrække danskere. Mange af de unge ingeniører, vi ansætter i dag, er vant til et internationalt miljø på universitetet og finder det attraktivt at arbejde i.«

»Virkelig tungt« apparat

Cirka to tredjedele af de udenlandske statsborgere, der er ansat i ingeniørvirksomhederne, kommer fra et andet EU-land eller Norge med de nordiske lande som det største afsendermarked.

Den resterende tredjedel af kandidaterne kommer primært fra andre europæiske lande uden for EU som eksempelvis Storbritannien.

Generelt oplever Rambøll ikke udfordringer med at overbevise kandidater fra udlandet om, at Danmark er en attraktiv lokation. Transportmuligheder, institutioner til børn, tid og mulighed for fritidsaktiviteter og et offentligt system, der generelt fungerer, tæller op.

Der er dog en enkelt stor barriere, når det kommer til ikke EU-borgere:

»Når det kommer til medarbejdere uden for EU, er det virkelig, virkelig tungt at få dem hertil, fordi myndighedsbehandlingen er så kompliceret. Vi havde en amerikaner fra Nasa, som det tog otte måneder at få hertil fra vi ansatte hende. Det var meget utilfredsstillende, og her står vi ikke altid tilstrækkelig stærkt i Danmark,« siger Ib Enevoldsen.

Han advarer mod, at Danmark som nation bliver for selvtilstrækkelig:

»Der bliver snakket meget om, at vi er et land med mange kompetencer, der kan eksporteres til resten af verden, men vi skal samtidig huske, at vi er en nation på kun små seks millioner indbyggere, og der er altså også rigtig mange dygtige mennesker rundtomkring i verden, som vi kan lære af.«

Dansk dominerer på møder

Et er, hvilke udfordringer der eksisterer i forhold til at få udenlandske specialister til Danmark. Noget andet er, hvordan man sikrer, at personer uden det rødbedefarvede danske pas kan fungere og levere på projekter her i landet. Ud over sproget er der nationale faglige regler og normer, der skal være styr på.

»Særlige danske regler og normer findes ofte (nedskrevet, red.) på engelsk, og så har vi en projektmodel, hvor nye medarbejdere bliver koblet sammen med erfarne kolleger. Her er nye udenlandske ansatte i samme situation som danske ­dimittender, og det klarer vi fint,« siger Ib Enevoldsen.

Til gengæld bliver eksterne møder på mange projekter stadig kørt på dansk, konstaterer Rambøll-chefen efterfulgt af et »desværre«.

»Men det går den rigtige vej, og mange er ved at få øjnene op for, at man begrænser konkurrencen ved at gennemføre projekterne udelukkende på dansk.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger