Fra vores egen verden: Et vildt rekrutteringsår kulminerede i årets sidste måned

7. februar kl. 13:27
talent, rekruttering
Illustration: Bigstock.
2021s sidste måned blev også den travleste - se hvilke job der løb med kandidaternes opmærksomhed i et tætpakket jobmarked 
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Med 414 nye tekniske fuldtidsstillinger på Jobfinder overgik december lige akkurat juli som årets travleste måned. Travlest, når vi måler på på antallet af fuldtidsstillinger, som vi hjalp virksomheder med at eksponere i vores fagmedier. Vel at mærke en “kort” måned med 17 reelle arbejdsdage. Niveauet ligger 50 % over december 2020 og historien om et brandvarmt jobmarked i 2021 kulminerede således ved årets udgang.

Lige nu kæmpes der hårdere end nogensinde for at få de rigtige øjne til at læse jobannoncerne. Samtidigt med at udbuddet af ledige stillinger er vokset med 30-40 % sammenlignet med før corona, er ledigheden blandt de tekniske specialister faldet med stort set samme procentsatser. En cocktail der desværre betyder, at man som rekrutterende virksomhed bør forvente markant færre kandidater der udviser interesse i ellers relevante karrieremuligheder, end man kunne i 2019 og 2020.

Ikke desto mindre bliver det spændende at kigge på decembers top 10 over hvilke jobannoncer der trak gennemsnittet op: 

Skærmbillede til PeopleTech artikel
Illustration: Jobfinder.

Miljø og grøn omstilling står skrevet i 4 af de 10 jobtitler ovenfor. At den politiske dagsorden og folks klimabevidsthed kan ses i jobvalg er ikke overraskende. Desværre er det ikke alle job der har noget med miljø og klima at gøre. Derfor skynder vi os videre for at kigge lidt på hvad der ellers kan tiltrække kandidater. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Damgaard Rådgivende Ingeniører tordner ind på top 10 med hele to ud af de fire stillinger som de lagde online på Jobfinder i december. Jeg har kigget på stillingsbeskrivelserne og vil gerne fremhæve nogle af de ting Damgaard Rådgivende Ingeniører gør rigtigt i beskrivelsen af virksomheden og arbejdsopgaverne;  

  • Et fleksibelt job
  • En uformel omgangstone
  • Et dynamisk team

Derudover er der i stillingsbeskrivelsen fokus på 

  • Høj arbejdsglæde
  • Det sociale miljø
  • Hvordan man kan udvikle sig i jobbet
  • Work-life balance 

Gennem vores årlige Profilanalyse, ved vi at disse blødere værdier er vigtige for kandidaterne. Kig indad og identificer hvilke af disse værdier I kan tilbyde som arbejdsplads. Sørg for at kommuniker disse i jeres stillingsbeskrivelser.  

Det som Damgaard Rådgivende Ingeniører også gør rigtigt er at de, for så vidt muligt, breder stillingerne ud. F.eks. skriver de at “stor erfaring i alle områder” ikke er et krav og at specifikke kompetencer vil være en fordel, men ikke en forudsætning for succes i jobbet. 

I det her marked er det til gengæld et krav at man som virksomhed åbner tekniske stillingsannoncer op så meget som muligt. I et forandret jobmarked bliver man nødt til også at ændre den måde man rekrutterer på. Det inkluderer bl.a. den måde man skriver jobannoncer på, hvordan man promoverer dem og hvor kræsen man kan tillade sig at være. 

Michael Boelshøj Andersen er Cand.Soc.HRM og teamleder i Teknologiens Mediehus / Jobfinder. Han har de seneste 7 år arbejdet med employer branding og jobannoncering i hhv. Danske Bank, Graduateland og Teknologiens Mediehus og er fast skribent på Peopletech, hvor han løbende deler tendenser fra Jobfinder.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger