Forsyningssektoren sætter strøm til et ellers tøvende jobmarkedet

31. oktober kl. 10:02
Forsyningssektoren sætter strøm til et ellers tøvende jobmarkedet
Illustration: adrian825/Bigstock.
Energi og forsyningsselskaber er pludselig dukket op på jobportalerne i medarbejderjagt
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis jobportalerne er et barometer for trykket på jobmarkedet, så er vi stadig i højtryk. Men det er mere moderat end samme sæson sidste år. 

Christopher Robert Dyppel er konsulent på jobportalen Jobfinder, der specialiserer sig i job til teknologi-specialister, og han kender markedet for teknologi-jobs indgående.

Privat
"Flere og flere energi- og forsyningsselskaber dukker pludselig op og søger nu ret store antal ingeniører", siger Christopher Robert Dyppel, der er konsulent på jobportalen Jobfinder Illustration: Teknologiens Mediehus.

“Jobmarkedet er stadig varmt. Vi har 639 jobopslag på portalen lige nu, og det er kun lidt færre end samme tid sidste år, som var et rekordår. Men der er tegn på, at flere virksomheder tøver med jobopslag, lige nu”, siger han. 

Blandt andet holder især kommuner og regioner i skrivende stund pause med jobopslag, hvilket nok knytter sig til Folketingsvalget, hvor mange holder igen til de er mere afklarede om, hvad en ny regering prioriterer, mener Christopher, der fortæller, at det ikke er et ukendt fænomen i valgsituationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hertil er en lang række situationer, der skaber usikkerhed og forplanter sig til jobmarkedet: Krig i Ukraine, international inflation og stigende energipriser, for at nævne de mest åbenlyse.

Når det så er sagt, er der tendenser, der peger positivt frem inden for de ingeniørtekniske områder. Flere og flere energi- og forsyningsselskaber dukker pludselig op og søger nu ret store antal ingeniører. 

“Og her taler jeg ikke kun om C25 virksomheder men også mindre og mellemstore virksomheder uden for hovedstaden”, siger Christopher.

Udover at SMV’er inden for energi og forsyning dukker op som nyheder på jobportaler som Jobfinder, så har nogle andre kendinge også fået fornyet liv og interesse fra publikum.

Blandt de jobannoncer, der lige nu klarer sig allerbedst, ligger job inden for den grønne omstilling generelt, energi også og så især stillinger inden for R&D, hvor der bliver efterspurgt både ingeniører og it-folk.

Nogle af disse stillingsopslag har ca. 4 gange så mange læsninger som gennemsnittet og konverterer i omegnen 10-15%, direkte videre til ansøgningen.

“Den slags konvertering er rundt regnet dobbelt så godt som nogle af de jobopslag, der ellers klarer sig godt”, siger Christopher.

Det er svært præcis at sige, hvad der ligger bag en rigtig god, en god og mellem-god performance på et jobopslag. Men at der er en sammenhæng mellem kendskab og et godt brand og så interesse for at læse om job i en virksomhed, er Christopher ikke i tvivl om.

“Vi har lige nu en niche-virksomhed som søger specialistmedarbejdere i et meget svært marked. De har valgt, at knytte en brandingkampagne til deres rekrutteringsindsats, og det ser ud til at give pote med virkelig stor trafik på deres jobopslag. Jeg kan jo ikke vide om det så har ført til ansættelser, men interessen er der i hvert fald”, siger Christopher Robert Dyppel.

Bliver julen så mere stille i år end traditionelt?

“Vi har altid en prognose om flere opslag op til jul. Men det er bare svært at sige noget præcist om i år med de mange aktuelle usikkerhedsfaktorer”, siger Christopher.

Især er han spændt på at se, om kommuner og regioner kommer i gang igen med jobrekruttering i takt med, at den ny regering får meldt sin politik ud.

“Men julen er bare traditionelt et godt tidspunkt at annoncere i. Her har de tekniske profiler tid til at overveje det næste job, drømme om den næste løn og lægge planer med familien”, siger Christopher.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger