Forsker: Erhvervslivet taler med to tunger, når det gælder tværfaglige uddannelser

forelæsning
Illustration: Kasto/Bigstock. Se større version
Holistisk orienterede ingeniører har svært ved at finde ind i kulturen på traditionelle ingeniørarbejdspladser.
6. november 2020 kl. 14:43
errorÆldre end 30 dage

INGENIØREN: Det skorter ikke på dialog mellem universiteter og erhvervsliv, når det gælder udbuddet af ingeniøruddannelser. Men måske taler erhvervslivets repræsentanter i diverse brugerpaneler ud fra en anden virkelighed end de afdelingschefer, der hyrer ingeniørerne og har blikket rettet mod den daglige drift.

Det mener Anders Buch, forskningsleder og docent ved VIA University College og ekspert i ingeniøruddannelser.

Hans udmelding kommer som en reaktion på en analyse fra DI, som viser, at teknisk videnskabelige kandidater med en tværfaglig profil har langt sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end mere traditionelle ’hardcore’ ingeniører.

artiklen opfordrer både DI og IDA til, at universiteter og erhvervsliv bliver bedre til at tale sammen om ønsker og behov, men den dialog er allerede i fuld gang, påpeger Anders Buch.

»Jeg har selv siddet i et studienævn for en tværfaglig teknisk uddannelse. Her gav repræsentanter for erhvervslivet udtryk for, at uddannelsen var spændende og brugbar.

Men når det kommer til stykket, vælger erhvervslivet alligevel ofte kandidater fra uddannelser, de kendte i forvejen. Det skyldes nok, at erhvervslivet taler lidt med to tunger,« vurderer han.

Forskellen på en lang og en kort tidshorisont

Dermed ikke sagt, at erhvervslivet siger ét og mener noget andet. Det er bare ikke nødvendigvis de samme, der sidder i universiteternes aftagerpaneler, som dem, der hyrer nye medarbejdere:

»Mens topledelsen tænker i strategier og visioner for fremtiden, står linjelederen over for at skulle rekruttere til helt konkrete projekter, og har nogle arbejdsopgaver, der skal klares her og nu – og allerhelst i går. I den situation vælger man ofte de sikre kort. Så det væsentlige er, om man har en lang eller kort tidshorisont.«

Nemmere at ansætte traditionelle profiler

For otte-ni år siden lavede Anders Buch et casestudie i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor han blandt andet talte med en chef, der var meget optaget af at hyre holistisk orienterede ingeniører, som forstod kundernes problemer, kunne tænke forretningsorienteret og skabe løsninger med andre faggrupper.    

Den pågældende chef ansatte også folk med en sådan profil, men de nye medarbejdere havde det svært, fordi de i det daglige arbejde blev mødt af en kultur med meget traditionelle faggrænser, hvor man til bestemte opgaver brugte bestemt ingeniørtyper, f.eks. en svagstrømsingeniør:

»Nogle endte med at forlade virksomheden. Andre forsøgte at håndtere situationen ved at lave mere traditionelle opgaver, men der kom deres holistiske kompetencer ikke til ære og værdighed. Derfor var det nemmere at ansætte folk med en traditionel baggrund.«

Flaskehalsen peger på »ingen«

Når kandidater fra bindstregsuddannelserne må gå en længere vej for at få job, er der altså ingen flaskehalsen peger entydigt på:

»Toplederen skal se fremad, se visioner og udviklingsmuligheder for virksomheden. Linjelederens rolle er at drifte og sørge for, at tallene på bundlinjen ser rigtige ud. Derfor kan man heller ikke bebrejde linjelederne noget. Deres rolle er at få det til at køre så smoothe som muligt. Men det er topledelsens ansvar at kommunikere ned i systemet, at man skal tænke mere langsigtet og skabe rum til bindstregsingeniørerne.«

DI har tidligere anført, at de høje ledighedstal blandt dimittenderne skyldes, at mange bindestregsuddannelser er »blandingsprodukter«, mens IDA har givet udtryk for, at »opfindsomheden er gået over sine bredder.«

Konkurrence om de studerende

Det er dog en virkelighed, Anders Buch har svært ved at genkende.

»Uddannelserne er netop blevet til i dialog med erhvervslivet, fordi man har spottet, at man har brug for nogen, der kan tænke ingeniører sammen med f.eks. antropologi og arkitektur. Så kan det godt være, at man har været lidt for kreativ, men hvad er alternativet? Det er manglende lydhørhed i forhold til erhvervslivets ønsker.«

Den økonomiske side af sagen kan man heller ikke se bort fra, for uden studerende er der ikke noget universitet, og derfor er der en vis intern konkurrence om at få fyldt studiepladserne op:

»Universiteterne tjener penge på de studerende, men hvis man kun udbyder klassiske ingeniøruddannelser har man problemer med, at ingen søger dem. Der er logikken så, at hvis man er kreativ, kan man måske lokke humanister til, f.eks. med en uddannelse i teknoantropolog.«

Når alt kommer til alt, er der nemlig ingen fiks og færdig skabelon for, hvordan en ingeniør anno 2020 skal se ud:

»Vi skal have mange forskellige slags. Nogle som er forretningsorienterede, og nogle som er mere fagligt snævre. Vi skal ikke have en one size fits all. Det ville være trist, hvis alle var tværfaglige, for vi skal også have nogle, der gå i dybden med det rent tekniske.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.