Flere udenlandske studerende får plads på de danske universiteter
Efter politisk i årevis at have begrænset antallet af engelsksprogede studiepladser på de danske universiteter, lægger regeringen nu op til, at der igen skal flere internationale studerende til Danmark.
Det fremgår af reformudspillet ‘Forberedt på fremtiden I’, der netop er blevet præsenteret af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
I udspillet fremgår det blandt andet, at universiteterne kan øge antallet af engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne med 1.100 hvert år fra 2024 til 2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.
Derudover lægger regeringen op til, at der oprettes erhvervskandidatuddannelser på engelsk inden for områder, hvor der er et potentiale for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Regeringen fremlagde allerede i regeringsgrundlaget, at 2.500 studerende hvert år skal tage en erhvervskandidat på en engelsksproget uddannelse.
»Danmark er et lille land, og globalt udsyn er vigtigt for at vi kan samarbejde med og forstå andre landes teknologier, markeder og kulturer. Vi er en del af en international verden, hvor mennesker, viden og uddannelse bevæger sig på tværs af grænser, og her skal Danmark gøre sig gældende og være et åbent land. Derfor foreslår vi at optage flere internationale studerende inden for områder, hvor dansk erhvervsliv efterspørger højt specialiseret arbejdskraft,« lød det fra Christina Egelund på pressemødet.
'Der er kommet en ny regering'
Tilbage i 2018 fik universiteterne besked om at lukke cirka 1.000 studiepladser.
Sidste år blev der lukket 3.900 engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Loftet over de engelsksprogede studiepladser har blandt andet været en konsekvens af en bred politisk aftale om at begrænse SU til udenlandske studerende – det såkaldte SU-forlig.
Ifølge en prognose i uddannelsesreformen vil SU-udgifterne til de nye engelsksprogede studiepladser være under det aftalte niveau på 468 millioner kroner.
Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), blev på pressemødet direkte spurgt til, hvorfor man nu skiftede holdning.
»Der er først og fremmest sket det, at der er kommet en ny regering. Når det så er sagt, synes jeg faktisk selv, at det er ret fornuftigt at invitere flere udlændinge ind på de danske universitetsuddannelser og sikre, at flere danskere kan tage en universitetsuddannelse på engelsk, for det er sådan set ligeså væsentligt at få sagt,« lød svaret fra ministeren.
Mattias Tesfaye ønskede dog ikke at svare på, om det så var ufornuftigt af den tidligere S-regering for godt halvandet år siden at reducere de engelsksprogede pladser.
Håber ikke det bliver fugle på taget
Den politiske aftale om at begrænse udenlandske studerende har længe været kritiseret af både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Det glæder derfor også Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, at der fra politisk side nu åbnes for flere udenlandske studerende.
»Flere internationale studerende er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan indfri det vækstpotentiale, som eksisterer i flere brancher. Vi ved, at udenlandske studerende er en gevinst for Danmark, og derfor er det glædeligt, at regeringen nu vil arbejde for at skaffe flere internationale studerende på kandidatuddannelserne, så de kan være med til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft,« udtaler Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse fra organisationen.
I Ingeniørforeningen IDA har man også længe forsøgt at råbe politikerne op i forhold til at fjerne loftet over de engelsksprogede studiepladser.
»Jeg noterede mig, at der var rigtig mange hvis'er og men'er specielt omkring de internationale studiepladser og erhvervskandidatordningen, som gør, at der godt nok skal stor fokus til, for at det ikke bare bliver fugle på taget,« siger Aske Nydam Guldberg, fungerende formand i IDA.
Han peger blandt andet på en række forlig, der kan være svære at overholde, ligesom han ser en udfordring i at overbevise en udlænding i eksempelvis Spanien om at tage en dansk kandidatuddannelse og samtidig sikre sig et job, som erhvervskandidaten kræver.
»Vi kan godt lide erhvervskandidaten, vi skal bare se fra regeringens side, hvordan man har tænk sig at få det til at fungere i praksis.«
