Faglig udvikling tæller mere end løn, når ingeniører søger job

Efteruddannelse
Illustration: Nanna Skytte. Se større version
Hver anden ingeniør går efter muligheden for at blive dygtigere fagligt, når de ser nye arbejdsgivere an. De har fat i den lange ende, mener DPU-professor.
4. februar 2021 kl. 13:05
errorÆldre end 30 dage

Lysten til at blive dygtigere og udvikle sig fagligt er det fjerde vigtigste parameter, når yngre IDA-medlemmer er på jagt efter det næste job.

Faktisk vejer mulighed for efteruddannelse lidt tungere end en god løn, og meget mere end muligheden for at avancere eller den kommende virksomheds omdømme. Det viser en undersøgelse, som IDA har foretaget blandt medlemmer med mellem tre og ti års erfaring på arbejdsmarkedet.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, glæder sig over ingeniørernes lærelyst:

»Det er meget positivt, at de vægter det så højt, og meget positivt, at de vægter at være markedsrelevante for at være tilfredse med jobbet.«

Han har også en forklaring på, at lige godt hver anden, 52 procent, af de adspurgte krydser faglig udvikling af:

»Ingeniører og andre med STEM-uddannelser har en høj faglig identitet. Det betyder meget for dem, at de er gode til det, de gør.«

Hertil kommer, at deltagerne i undersøgelsen har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet et stykke tid og derfor har fået et indblik i en virkelighed uden for uddannelses­stedet, vurderer han:

»De har typisk haft deres første og andet job og har fundet ud af, hvor meget mere de har brug for at lære ved siden af det, de har lært på universitetet. De ved, at der skal noget nyt til, hver gang man lander i det næste job.«

Artiklen fortsætter efter grafen

Efteruddannelse vinder over løn og tryghed
Illustration: Nanna Skytte. Se større version

 

Stigende behov for opdatering

Man kan måske undre sig over, at ingeniører med flere års uddannelse bag sig allerede tre til ti år efter uddannelsens afslutning prioriterer efteruddannelse og faglig udvikling så højt.

Men spørger man Cathrine Hasse, professor på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet), fortæller tallene en rigtig positiv historie:

»I dag er det ikke nok at have en uddannelse fra universitetet eller en hvilken som helst anden uddannelsesinstitution. Man bliver nødt til at tænke uddannelse som noget fortløbende. Derfor har de, der prioriterer efteruddannelse højt, fat i den lange ende,« mener hun.

Når ingeniørerne svarer, som de gør, skyldes det sandsynligvis, at de befinder sig i centrum af den teknologiske udvikling og derfor er bevidste om, at de må ruste sig til at følge med udviklingen:

»Jo mere man ved, des mere bliver man klar over, hvor meget man har at lære. I takt med at tingene forandrer sig, kommer der nye krav. Alt akademisk arbejde er et håndværk, der skal læres, men med den nuværende udvikling er det nødvendigt at få et brush up inden for nye teknologier og i stigende grad inden for samarbejde på tværs af fagligheder,« siger Cathrine Hasse.

Hun mener derfor, at uddannelsessystemet skal indrettes, så vi kan håndtere den voldsomme teknologiske udvikling. Det betyder, at alle skal kunne deltage i relevant efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet.

IDA skal holde fast

Med undersøgelsens resultater i hånden mener Morten Thiessen også, at IDA skal holde fokus på efteruddannelsesområdet:

»Det bestyrker os i, at der skal bruges flere kræfter i IDA Learning, og at vi skal levere kvalitetsefteruddannelse, som vores medlemmer gider at have.«

Sidstnævnte kan imidlertid godt være en hård nød at knække, indrømmer han:

»Først og fremmest skal vi finde ud af, hvor behovet ligger, dernæst finde noget, der er tilstrækkeligt gods i, og endelig afklare, hvor stor efterspørgslen er. Det kræver en vis volumen, før det giver mening at afholde kurser inden for et område.«

Samlet viser undersøgelsen, at ingeniørerne holder den faglige fane højt. 71 procent af IDA-medlemmerne vil prioritere det faglige indhold/arbejdsopgaverne ved næste jobskifte. Dermed indtager det førstepladsen på ingeniørernes prioriteringsliste. Tallet er det samme for mandlige og kvindelige ingeniører, hvilket det for øvrigt også er, når det gælder mulighederne for at efteruddanne sig. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.