Det kan koste venskaber at skulle lede sine kolleger

At der er koldt på toppen kommer bag på mange nye ledere. Og det var da heller ikke uden konflikter, da Annika Kikke Holmer i september blev udnævnt til leder af kundeservice hos elhandelsselskabet Energi Danmark. Et team, som hun selv havde været en del af i seks år.

»Det er enormt grænseoverskridende pludselig at skulle være chef for nære kolleger, som man også har set privat, og som man i øvrigt synes, man er ligeværdig med i enhver henseende,« siger hun.

»Pludselig skulle de holde MUS og lønsamtaler med mig, som de indtil for to dage siden bare var kollega med. Det gav lidt udfordringer, og det kan jeg godt forstå.«

Oplevelsen af, at det er svært at opnå anerkendelse for sin nye lederrolle, og den usikkerhed, som det nye magtforhold giver, delte hun med mange af de andre på kurset ‘Fra kollega til leder’, som udbydes af Teknologisk Institut.

Faktisk var det på opfordring fra medarbejderne i hendes team, at hun gav sig til at søge efter et lederkursus.

»De kunne godt tænke sig, at jeg blev klædt på til at varetage opgaven, og det, synes jeg egentlig, var helt fair, for jeg havde jo ingen ledererfaring overhovedet og manglede redskaberne. Så jeg søgte et specifikt kursus, der handlede om at gå fra at være kollega til at være leder,« siger 36-årige Annika Kikke Holmer, som har en kandidatuddannelse i virksomhedskommunikation.

Ude af loopet

På kurset holdes deltagerantallet bevidst nede på 10-16 styk, så alle får mulighed for at dele deres blandede erfaringer med den nye lederrolle. 

»Vi fik hurtigt gang i en uformel snak, hvor der var god stemning, og alle bidrog med erfaringer og holdninger – efter at vi lige havde fået det hele på plads med, at ‘alt, hvad vi siger herinde, er fortroligt’,« fortæller Annika Kikke Holmer.

»Nogle deltagere på kurset var faktisk kunder hos hinanden, og det var sådan lidt å-åh…«

For mange nye ledere er det sværeste, at de ryger ud af kommunikations-loopet i den medarbejdergruppe, de indtil for nylig var en del af. Det siger erhvervspsykologisk rådgiver Sagar Constantin, som er underviser på kurset og desuden forfatter:

»Der er flere aspekter i det. Mange har venner på arbejdspladsen og gode kolleger, men det, at du pludselig får en stribe på skulderen, gør, at du får en anden autoritet, og folk nu skal referere til dig. Det kan være enormt svært, når du egentlig gerne vil have en fod indenfor i kollegagruppen, men nu sidder du ovre i ledergruppen.«

Kan det ligefrem blive nødvendigt at opgive at være venner med sine underordnede og få nogle nye venner?

»Jeg er ked af at sige det, men ja, det kan det. Og jeg har haft nogle på kursus, som siger: ‘Jeg bliver aldrig mere ven med min kollega, efter at jeg er blevet leder. Jeg finder venner uden for den her virksomhed’« fortæller Sagar Constantin.

Fedt at blive inddraget

Det er heller ikke altid uden problemer at finde sig til rette som en del af ledergruppen og stå på mål for beslutninger, man måske ikke er 100 procent enig i.

»Nogle har svært ved at skulle sætte sig igennem for over kollegerne, for man vil stadig gerne være en god kollega, en god ven, og så bliver de konfliktsky, og det dur selvfølgelig heller ikke,« siger Sagar Constantin.

Det var dog ikke lige her, skoen trykkede for Annika Kikke Holmer:

»Jeg har fra starten været klar over, at det ville have nogle konsekvenser, at jeg sagde ja til den her stilling, og dem har jeg været indforstået med fra starten,« siger hun og peger på, at det for hende har været en stor motivation at blive en del af ledergruppen.

»Jeg synes, det er enormt fedt, at lige så snart man får den dér titel, så følger der alt muligt med. Man får viden og bliver involveret og inddraget i en masse ting. Det har været en gulerod for mig.«

Måtte holde tæt over for konen 

Sagar Constantin peger dog på, at det i nogle tilfælde også kan være penibelt som leder at ligge inde med information, som man ikke kan dele med sin gode ven eller veninde:

»Jeg har haft en kursist, der fik at vide, at hans kone, som også var i virksomheden, skulle fyres om tre måneder i forbindelse med en fyringsrunde – og han måtte ikke sige det. Så det er jo ikke helt nemt, det her.«

På kurset blander hun teori om f.eks. persontyper og positiv psykologi med dialog og konkrete værktøjer til at tackle overgangen fra kollega til leder.

»Det allervigtigste, det er jo, at man selv bliver bevidst om sin egen rolle, og hvordan man gerne vil være som leder, og hvilke værdier man lægger vægt på. At man får et mandat til at drive ledelse, det vil sige, at man ved præcis, hvad må jeg sige ja til, hvad må jeg sige nej til, hvilke opgaver skal jeg tage, hvilke forventninger er der til mig,« siger Sagar Constantin.

»Vi arbejder også med persontyper og de roller, som man indtager i et team for at få et samarbejde til at fungere.«

Annika Kikke Holmer fremhæver to værktøjer, som hun tog med sig fra kurset:

»I teamet har jeg indført et ugentligt én-til-én i form af en gåtur, hvor man lige kan få vendt, hvis der er noget, der driller osv. Det er et rigtig godt redskab og en uformel måde at få vendt hverdagens trummerum og tage nogle ting i opløbet,« siger hun.

Selvom det stadig er svært at opnå anerkendelse i sin nye rolle, synes hun alligevel, at det går bedre end i starten.

»Vi har lige været igennem lønreguleringssamtaler, og jeg synes, jeg møder større samarbejdsvilje, end jeg gjorde de første par måneder.«