Det bliver bare ved: Nyuddannede kvindelige ingeniører starter arbejdslivet med løngab

25. januar 2021 kl. 10:00
Ingeniør
Illustration: Bigstock/sritanaN.
Seniorforsker hos VIVE giver sit bud på, hvorfor indkomsten hos nyuddannede mænd i ingeniørfaget stadigvæk er væsentligt højere end kvindernes
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Sådan var det også sidste år. Året før det. Og året før det.

Men hvorfor får de kvindelige nyuddannede civilingeniører, cand. scient og diplom- og eksportingeniører helt op til 2.000 kr. mindre om måneden end sine mandlige kollegaer?

Det spørgsmål rejser sig igen i kølvandet på, at en ny undersøgelse fra interesse- og fagforeningen IDA igen slår fast, at der er store forskelle på den gennemsnitlige startløn. I lønstatistikken med nyuddannede 662 deltagere får mænd i gennemsnit ca. fire pct mere ind på kontoen om måneden, når de tager hul på arbejdslivet, end kvinder.

En forskel, der »hverken kan forklares ud fra branche, anciennitet eller uddannelsesbaggrund« ifølge formand for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen, som er ærgerlig over udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er desværre et billede, vi ser år efter år. Kvinderne træder ind på arbejdsmarkedet med et lønefterslæb i forhold til deres nyuddannede mandlige kolleger. Jo større lønforskellen er i begyndelsen af
ens arbejdsliv, des sværere bliver det at lukke hullet med tiden,« siger han til IDA.

Lønforhandling er helt legitimt

I et interview med ingeniøren giver seniorforsker hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) Mona Larsen imidlertid sit bud på, hvorfor der en en lønforskel på tværs af kønnene i det nyuddannede ingeniør-landskab.

Hvorfor ser vi sådan en skævvridning?
»En del af forklaringen på lønforskellen mellem kvinder og mænd, der søger deres første job, kan til en start skyldes, at kvinder søger mod nogle andre arbejdspladser. Selv inden for samme branche ser det ud til, at kvinder vælger arbejdspladser med lavere løn.

Det er ikke udtryk for, at kvinder har mindre sandsynlighed for at blive ansat bestemte steder end mænd, men hænger ofte sammen med, at kvinder vægter flere karakteristika - ud over løn - højere i et kommende job. Typisk stammer det fra et ønske om at skabe harmoni mellem arbejdsliv og familieliv,« siger Mona Larsen.

Mona Larsen
Mona Larsen er seniorforsker, cand.oecon, ph.d hos VIVE, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med analyser af lønforskelle mellem kvinder og mænd, samt det kønsopdelte arbejdsmarked. Illustration: Vive.

»Større familievenlighed, mulighed for nedsat tid, mindre pendlingstid er derfor nogle af de ting, som kvinder her prioriterer højere end mænd.

Samtidigt gemmer der sig en anderledes social adfærd mellem kønnene, hvor kvinder er mindre tilbøjelige til at forhandle end mænd.

Forhandlingsevnen behøver bestemt ikke at fejle noget. Det er mere ideen om, at kvinder finder det anmassende og ikke bryder sig om at stille sig foran«, siger hun.

Hvad har det af betydning for ens videre færd på arbejdsmarkedet, når man som nyudklækket kvindelig ingeniører bliver opmærksom på, at ens mandlige kollegaer med samme kvalifikationer får mere i løn?

»Til en start er det selvfølgelig vigtigt at have in mente, om lønforskellen i vid udstrækning er en følge af forskellige arbejdspladser, hvor en mindre løn for eksempel giver bedre familiemæssige vilkår.

Men har vi et tilfælde på den samme arbejdsplads, hvor man opdager at ens mandlige kollega leverer den samme indsats, men får mere i løn, så det kan have både en negativ og positiv effekt,« siger seniorforskeren og fortsætter:

»I et konstruktivt scenarie kan opdagelsen af lønforskellen blive et skub for kvinderne til at forhandle om bedre løn, men det kræver jo en lønåbenhed det givne sted. Hvis det omvendt ikke er legitimt at diskutere løn på sin arbejdsplads, så kan det nemt skade ens motivation.

Det er ikke anderledes, uanset om man så er kvinde eller mand. Det handler jo om at blive værdsat og set på lige fod med andre mennesker, der leverer den samme præstation«.

Hvilke løsninger kan udjævne det nuværende billede?

»Synlighed er et godt sted at starte. Det er vigtigt, at den del man oplever som uretfærdigt kommer ud i åbenheden, så man har en mulighed for at handle på det.

Når det er sagt, så er det en svær diskussion, hvor både kvinderne og arbejdsgiverne bærer en del af ansvaret for at rykke det samlede billede. Hvis kvinderne selv udtrykker en utilfredshed, så kan jo betyde, at arbejdsgiverne bliver nødt til at ændre vilkårene, hvis de vil holde på dem«, lyder det fra Mona Larsen.

»Derfor er det vigtigt, at der netop kommer fokus på, at det er helt legitimt at forhandle løn. Og den accept kan formidles af kvindelige ingeniører, faglige organisationer og ude på uddannelserne, så det bliver klart hos de nyuddannede, at forhandling er vigtigt i arbejdslivet. Det ligefrem forventes«.

Hvordan ser udviklingen ud fremadrettet?

Tabel IDA
Oversigt over lønforskel mellem nyuddannede kvinder og mænd inden for civilingeniør, diplom- og eksportingeniør og cand.scient. Illustration: IDA.

»I det store billede på hele arbejdsmarkedet, så er lønforskellen blevet markant mindre de sidste 10 år. Det går i den rigtige retning. Det skyldes i høj grad, at kvinder i dag tager længere uddannelser end mænd.

Det er ikke fordi, at kvinder og mænd i højere grad bliver blandet mellem fagene, men at kvinder nu tager uddannelser på et højere niveau. Den forskel er blevet større over tid og kan ses i lønstatistikken.

Forskellen i nyere tid er bemærkelsesværdig, og det ser ud til at have været en bevægelse efter årtier, hvor der stort set ikke er sket forandringer«, siger Mona Larsen.

Del af større tendens

Selvom kvinder i dag tager mere uddannelse end mænd, så tjener kvinder kun 87 kr. pr. time når en mand tjener 100 kr. i gennemsnit i dag set over hele arbejdsmarkedet. Det hænger især sammen med, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt, idet lønnen er systematisk lavere, jo flere kvinder, der arbejder inden for et fag.

Tilbage hos nyuddannede kvindelige ingeniører viser IDA’s årlige lønstatistikker, at lønefterslæbet i år ikke er et enkeltstående tilfælde. I tallene, der går helt tilbage til 2016, har lønnen hos kvinder - med civil- og diplomingeniøruddannelsen - ligget under gennemsnittet samtlige år.

Du kan læse mere om tendenserne, når kvinder og mænd søger arbejde i det omfattende studie 'The Gender Application Gap: Do men and women apply for the same jobs?'.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger