Der kommer ingen ud fra DTU: Branche kan hyre 100 skibsingeniører om året
Denne artikel er også udgivet på ing.dk.
Mangel på danske skibsingeniører er en udfordring for den maritime sektor.
Flere skibsingeniører er på vej på pension, og branchen kræver kompetencer til den grønne omstilling af skibsfarten samt en ny forsvarsflåde.
Ifølge Danske Maritime vil branchen kunne ansætte ekstra 100 danske skibsingeniører hvert eneste år.
Hvis de altså var der.
Og det har de ikke været i adskillige år.
I 2013 lød en overskrift i Ingeniøren: ‘Branche i akut mangel på danske skibsingeniører’.
Knap 10 år efter konstaterer en samlet branche, at den akutte mangel ikke er blevet mindre akut.
»Der er ikke sket en meter siden 2013,« noterer Finn Wollesen Petersen, adm. direktør i skibsdesignhuset Knud E. Hansen.
Rygraden er svækket
Skibsingeniørerne – også kaldet naval architects – sætter kort fortalt de første streger på et blankt papir. De tegner og designer hele skroget og bliver af Danske Maritime udpeget som rygraden i udviklingen af nye grønne skibe og design af en ny forsvarsflåde.
»Et aktuelt eksempel er design af nye patruljefartøjer til Søværnet, som skal bygges i Danmark og forventeligt følges op af en stribe andre militærfartøjer, da mange af Forsvarets skibe er af ældre dato,« forklarer adm. direktør i Danske Maritime, Jenny N. Braat.
Skibsingeniørerne bruges desuden af rederierne til egen flåde, til installationsskibe til blandt andet havvindmøller og til diverse andre skibstyper.
»De udgør en mindre, men helt afgørende del af medarbejderstaben, når vi bygger nye skibe, laver maritime konstruktioner til off shore og forbedrer den eksisterende flåde. Der er tale om nøglemedarbejdere, som det virkeligt er problematisk for branchen at mangle,« siger hun.
Ingeniøren har talt med de tre store skibsdesignkonsulenthuse; OSK-Shiptech, OMT – Odense Maritime Technology og Knud E. Hansen, de to rederier Maersk og Cadeler samt brancheforeningen Danske Maritime.
Alle oplever en mangel på dansk arbejdskraft, derfor rekrutterer de i højere grad i udlandet, hvilket ikke er uden udfordringer.
Samtidig frygter flere, at den stærke danske position inden for den maritime sektor bliver udvandet, at der bliver flyttet vigtig viden ud af landet, og at Danmark risikerer at miste en gylden mulighed i hele den grønne omstilling af den globale skibsfart.
Målsætning ikke nået
Jenny N. Braat, direktør i Danske Maritime, estimerer, at der i dag er cirka 400 skibsingeniører i Danmark, hvoraf 20-25 pct. er udlændinge. De ‘klassiske’ skibsingeniører er uddannet fra det tidligere Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum, der blev lagt sammen med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i 1997.
»I dag er manglen på skibsbygningsingeniører en flaskehals for dele af industrien. Hvordan skal vi sikre, at skibene kan sejle så klimaoptimalt og grønt som muligt, når vi på trods af stor efterspørgsel ikke får uddannet nok skibsingeniører her i Danmark?,« spørger Jenny N. Braat.
I Ingeniørens artikel fra 2013 lød det fra Jørgen Juncher Jensen, der dengang var professor i Maritime Engineering ved DTU, at der ‘om to år ville blive udklækket 25 skibsingeniører om året’ fra DTU.
Det er dog ikke sket.
Ifølge DTU er der ikke tal, der dækker over dimittendtal for en egentlig skibsingeniør i dag, da det ikke er en selvstændig uddannelse længere.
Tallene dækker derfor over ingeniører, der typisk har taget en maskiningeniøruddannelse med specialisering inden for naval achitecture, men også med speciale i eksempelvis motordesign.
I 2020 drejede det sig for både diplom, bachelor og kandidat om 15 dimittender, i 2021 om 22 og sidste år var der samlet 13 dimittender.
Mangler skibsteknisk viden
I branchen erkender man, at en del af den nuværende situation er selvforskyldt, fordi man simpelthen ikke har været gode nok til at skabe en attraktiv fortælling om den maritime branche.
Derfor kan der fortsat herske en forestilling om en ‘støvet’ og ‘sort’ branche blandt de unge, der står og skal vælge studieretning.
Flere peger dog på, at den helt store udfordring er, at området simpelthen er underprioriteret hos DTU.
»DTU godt kunne gøre mere, end de har gjort tidligere, for at gøre det mere attraktivt for de studerende at vælge den maritime uddannelse. Vi ser lige i øjeblikket en intention fra DTU om at forbedre forholdene, men jeg glæder mig til at se det i praksis, og om det er nok,« siger Ole Graa Jakobsen, VP Head of Fleet Technology, i A.P. Møller Maersk.
Jytte Ravn Jyrkinewsky Chief Engineering Officer i OMT-Odense Maritime Technology medgiver, at DTU udbyder en række specialiseringer inden for det maritime områder, men hun oplever, at de bliver mere offshore-prægede og mindre skibsprægede, og at der er mange af de basale skibstekniske fag, man ikke længere underviser i.
»Dimittenderne kommer ud med en anden og mere snæver skibsteoretisk ballast, end de gjorde tidligere, fordi der er færre fag at vælge imellem, og der er tillige meget få, der vælger dem,« siger hun.
Ikke udsigt til flere skibsingeniører
Hans Nørgaard Hansen, direktør på DTU for Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi og medlem af en intern styregruppe for det maritime område, der blev oprettet sidste år, påpeger, at der er flere maritime tilbud på DTU fordelt på en række forskellige institutter.
Han oplyser, at der også bliver arbejdet på bedre markedsføringsmateriale på området.
Hvis branchen gerne vil have en skibsingeniøruddannelse, kan de så få det?
»I sidste ende er det et spørgsmål om ressourcer. Vi har et kursus-katalog, og i det er der en række kurser, der taler ind i naval architecture. Dem kan man vælge og få en specialisering ud fra, når man er færdig som civilingeniør.«
Hans Nørgaard Hansen ser ikke en fremtid for sig, hvor der på DTU kommer en uddannelse, der kun handler om naval architecture, eller at der vil være en øget volumen i antallet af kandidater, der har specialiseret sig indenfor netop dette område.
»Vi skal tilbyde forskellige uddannelsestilbud og give erhvervslivet nogle kandidater, der kommer ud i den anden ende. Men hvis vi havde en uddannelse, der hed ‘Naval Architechts’, kunne vi godt være bange for, om der rent faktisk ville være søgning nok. Det er en balance, vi som uddannelsesinstitution bliver nødt til at have,« siger han.
Han tilføjer, at volumen i høj grad også drejer sig om, at de unge ‘ser’ branchen, så de kan vælge en studieretning, der peger mod den maritime branche.
»Det er med andre ord en fælles opgave,« fastslår han.
