Danmark står midt i et stort og alvorligt paradoks. På den ene side er vi ét af verdens allermest digitaliserede samfund, hvor stribevis af politikere, erhvervsfolk og eksperter i gennem flere år har talt om mere og mere digitalisering af samfundet.
Trods dette fokus står vi med en enorm mangel på it-specialister. Allerede i dag mangler der ifølge IT-Branchen 7.600 it-specialister, og det tal vil tredobles frem mod 2030, til trods for at der vil blive uddannet 8.000 flere. Allerede i 2016 pegede den daværende regering på, at Danmark ville mangle 19.000 it-specialister i 2030.
Alligevel er der intet, der tyder på, at vi er ved at lukke det hul af viden og kompetencer. Måske endda tværtimod, for imens vi i Danmark snakker og snakker om problemet, mister vi vores ledende position inden for it, lyder kritikken.
Flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, har set lyset og investerer massivt i it og uddannelse, fortæller digital vismand og it-professor, Stephen Alstrup:
»Vi har nogle af verdens bedste it-folk i Danmark. De studerende og forskere, der bliver produceret her i landet, ligger i top-ti i verden. Vi er sindssygt dygtige, og derfor har vi kunnet indtage en førerposition. Nu er vi bare kommet til et sted, hvor it ikke længere er en niche. Det nytter ikke længere at være supergode, vi skal også være supermange. Det er en kæmpemæssig opgave, vi står foran,« siger han.
Grå hår i toppen
Danmark står altså i en modsætningsfyldt situation, der ikke bare giver grå hår i hovedbunden på topledelserne i dansk erhvervsliv, men risikerer at påvirke udviklingen af samfundet negativt. Spørgsmålet er, hvordan det er kommet så vidt?
En af dem, der forsøger at finde hoved og hale i problemet og ændre udviklingen, er adm. direktør i IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg. Også hun er dybt frustreret over udviklingen i Danmark.
»Vi har længe vidst, at vi ville mangle it-kompetencer, og derfor har vi også forsøgt at råbe de skiftende regeringer op gennem årene. I de forskellige fremskrivninger har man ikke rigtigt tænkt på, at digitaliseringen lige pludseligt ville ramme, og her mener jeg ikke kun it-branchen, men i hele erhvervslivet bredt set. It er jo over alt i dag,« fastslår Natasha Friis Saxberg, som fortsætter:
»Politisk har man ikke været dygtige nok til at poste penge i de rette uddannelser. Pengene er i stedet røget til uddannelser, som reelt ikke har været så efterspurgte af virksomhederne. Der er spildt nogle år med at finde ud af, at der altså er brug for it-specialister derude.«
Fordomme skal nedbrydes
Natasha Friis Saxberg har selv været en del af it-branchen i det meste af sin karriere, efter at hun blev uddannet inden for opbygning af netværk og servere. Siden har hun haft ledende roller i både Atea og Maersk, hvor hun især har arbejdet med innovation.
Hun peger på, at en af forklaringerne på udviklingen er, at vi som samfund har haft forkert fokus på, hvad digitalisering vil sige, og hvorfor det er vigtigt, at unge søger mod it-fagene.
»Modsat at være læge, advokat eller psykolog er det sværere og mere diffust at forholde sig til, hvad det vil sige at arbejde med it,« lyder hendes bud.
Samtidig har massekulturen været med til at opbygge og fastholde et stereotypt billede af it-folk som nørder, der lever i kældre omgivet af pizza og cola. Det skræmmer mange unge væk fra it-fagene.
»Det er et problem, at vi ikke oversætter, hvad du kan bruge uddannelserne og fagene til. Fra virksomhedssiden skal vi derfor være meget bedre til at fortælle, hvilken værdi vi skaber og hvordan. Min egen it-karriere har bragt mig omkring digitalisering af sundhedsvæsenet, uddannelser og smarte byer i fremtiden,« siger Natasha Friis Saxberg.
»Så frem for at beskrive hammeren skal vi beskrive huset. Især over for pigerne, som generelt er meget drevet af formål som eksempelvis grøn omstilling, arbejdet med mennesker og udviklingen af samfundet generelt.«
Afvises på universiteterne
Flere peger på, at det i høj grad handler om den rette prioritering af de videregående uddannelser, for der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Så de unge kan ikke komme det.
Problemet skyldes blandt andet de basisbevillinger, der styrer den grundlæggende økonomi på universiteterne.
Og selvom vi her er inde på en lang og vedholdende slåskamp om ressourcer mellem fag og uddannelser, der er næsten lige så lang som universiteternes historie, er faktum dog, at der denne sommer var langt flere kvalificerede ansøgere til de it-tekniske studier på både KU, DTU og ITU, end der er bevillinger til.
Med andre ord gik hundreder af unge it-interesserede kandidater forgæves i deres jagt på en uddannelse, som erhvervslivet skriger på.
»Det er svært at pege på én afgørende faktor som årsag til den situation, vi står i lige nu,« lyder det fra rektor på ITU, Martin Zachariasen.
»Vi får ofte at vide, at unge mennesker over en bred kam fravælger tekniske uddannelser, og at vi derfor mangler it-kyndig arbejdskraft i Danmark. Det er dog ikke et billede, vi kan genkende på ITU. Vi har rekordmange ansøgere til vores uddannelser, og i år måtte vi desværre afvise tæt på hver anden, fordi vi ikke har kapacitet til at uddanne flere, end vi pt. gør,« siger han.
Ifølge ITU-rektoren er der behov for flere it-specialister til at skabe værdi for samfundet, og han vil meget gerne uddanne dem.
»Men vi har brug for øgede basismidler for at udvide vores kapacitet. Der er behov for politisk opbakning og klare visioner på it-området, hvis værdiskabende digitalisering fortsat skal være et vartegn for det danske samfund,« siger Martin Zachariasen.
Udlændinge skræmmes væk
Digital vismand Stephen Alstrup er så frustreret over udviklingen, at han flere gange under interviewet sukker dybt. Enten skal basisbevillingerne til universiteterne øges, eller også skal midlerne omprioriteres, så der bliver plads til flere it-studerende, mener han.
»Det står skidt til, og der kommer endnu mere digitalisering og dermed større behov for arbejdskraft. Men med de seneste politiske initiativer – herunder udflytning af uddannelser og begrænsning af udenlandske studerende – får vi endnu færre it-studerende i Danmark de kommende år. Det er virkelig slemt,« siger Stephen Alstrup.
Han er blandt andet frustreret over, at Danmark i dag forsøger at skræmme de udenlandske talenter fra at søge mod Danmark ved blandt andet at kræve dansk i undervisningen, som han udtrykker det. Begrænsningen er mennesker, noterer han:
»Der er to slags studerende: vores egne og de udenlandske. På grund af udenrigspolitikken på uddannelsesområdet skræmmer vi de udenlandske studerende væk, som resten af verden kæmper om. Vi ved, at det er en samfundsøkonomisk gevinst at få udenlandske studerende, alligevel gør vi alt, hvad vi kan, for at holde dem ude. Det er en grotesk situation,« siger vismanden.
Bred indsats – nu!
Spørgsmålet er, hvordan vi vender udviklingen. For selvom fremskrivningerne kan være forskellige, er resultaterne grundlæggende de samme: Danmark vil styrtbløde it-specialister, hvis ikke vi som samfund griber ind omgående.
Natasha Friis Saxberg, som repræsenterer it-virksomhederne, mener, at der sættes ind på en bred front fra folkeskolen, over virksomhederne til Christiansborg.
Hun mener, at alle ansøgere, som er kvalificerede, skal kunne komme ind på de it-tekniske uddannelser. Dernæst skal der sættes tidligt ind, så it og teknologisk forståelse bliver obligatorisk i folkeskolen og gymnasierne. Endelig opfordrer hun til, at virksomhederne tager flere unge i erhvervspraktik, og at vi skruer op for brugen af rollemodeller, der kan bryde med de stereotype opfattelser af it-faget.
Også Stephen Alstrup har længe kæmpet for at få it ind i folkeskolen, fortæller han og peger på Norge og England, hvor datalogi har været obligatoriske fag i otte-ti år. Han frygter ganske enkelt, at vi får en generation af ‘digitale analfabeter’, hvilket blot vil gøre problemet endnu større.
»Om få år vil manglen på basale it-kundskaber svare til ikke at kunne regne, læse eller skrive. Det er det niveau, vi taler om. Man siger, at inden for en kort tidsperiode vil halvdelen af alt arbejde, der bliver udført verden over, blive digitaliseret og robotiseret. Kig på din egen lønseddel og forestil dig, at du kun får halvdelen af din løn udbetalt, fordi resten kan gøres digitalt. Det er alvorligt det her,« understreger vismanden.
I marts 2021 nedsatte regeringen Digitaliseringspartnerskabet under ledelse af Jim Hagemann Snabe, hvor også Stephen Alstrup deltog. Rådet kom 1. oktober med 46 anbefalinger til, hvordan Danmark skal udnytte digitaliseringens muligheder fremover.
Anbefalingerne er strøet bredt ud over hele samfundet.
»Uanset indsatsen skal vi regne med, at problemet blot bliver værre over det næste årti, da der vil gå lang tid, før vi ser effekten af flere af de initiativer, som Digitaliseringspartnerskabet anbefaler,« siger Stephen Alstrup.
Han mener, at Danmark med det samme bør åbne døren på vid gab for udenlandske studerende og arbejdskraft for at bekæmpe den akutte mangel på it-specialister. På længere sigt skal kampagner få flere unge til at interessere sig for it, og tusinder af danskere skal efteruddannes inden for it og digitalisering.
»Lige nu ligger danske virksomheder og henter medarbejdere fra hinanden. De slås om talenterne. Det sker også på et makroniveau mellem de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark deltager bare ikke. Der pågår en krig om talent, som vi taber. Jeg håber inderligt, at Folketinget vil følge Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger, ellers kan vi godt vinke farvel til velfærdssamfundet.«
