Bekymret it-branche: Vigende optag kan sætte stopper for jobfest

23. august 2021 kl. 12:39
studerende
Illustration: UCL/ Jens Wognsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Færre unge er i år optaget på it-uddannelserne, og det er dårlige nyheder for en it-branche, der tørster efter arbejdskraft, lyder det fra It Branchen.

Optaget af unge på it-uddannelserne falder i år med 5 pct svarende til 392 personer. Faldet kommer efter sidste års rekordoptag, hvor en særlig coronapulje gav mulighed for at oprette ekstra mange it-uddannelsespladser. Set over en årrække er der således tale om en stigende trend i optaget hvor det fra 2017 til 2021 er steget med 13 pct.

»Der er et lige nu et umætteligt behov for it-uddannede og det er støt stigende. Derfor er det meget ærgerligt, at det ikke lykkes at opretholde den opadgående trend i optaget,” siger Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

»Det betyder at der er unge, der går glip af fantastiske jobmuligheder og it-virksomheder, der går glip af talent, der kunne have dækket noget af den uslukkelig tørst efter flere it-specialister.«

Exploderende mangel på it-folk

Lige nu mangler der 7.500 it-folk og det tal vi stige til 22.000 i 2030, viser en undersøgelse foretaget for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Corona har accelereret den digitale omstilling i hele samfundet og nu er det ikke længere kun it-branchen men et samlet arbejdsmarked, der har akut behov for it-folk,« siger Mette Lundberg, der mener, at vi er nødt til at øge optaget på it-uddannelserne permanent.

Det er især uddannelser i de traditionelle studiebyer og Københavm, der er rift of om som begrænser optaget.

»Der er ingen tvivl om at de unge ofte søger byerne og det store studiemiljø. Samtidigt mener vi, at man med fordel kan placere studiepladserne i de større byer, fordi der netop er en stor koncentration af it-virksomheder der. Det skaber bedre muligheder for studiejob og praktik,« siger Mette Lundberg.

Forkert politisk prioritering

Hun er ikke voldsomt overrasket over det vigende optag. Det rekordstore optag på it-uddannelserne sidste år skyldtes nemlig en særlig coronapulje, men den kunne ikke bære et permanent, øget optag på uddannelserne.

»I år må for eksempel ITU i København sænke optaget igen, fordi puljen ikke rækker mere. Regering vil gerne flytte studiepladser ud i landet. Men i stedet for at flytte rundt på pladserne ser vi klart behov for at skabe flere, både i og udenfor byerne,« siger Mette Lundberg.

»Derfor er vi nødt til at bede politikerne om igen at prioritere it-uddannelserne og samtidigt skal vi i fællesskab styrke indsatsen for, at flere unge får lyst til at blive it-professionelle.«

It-branchen bliver stadig vigtigere for dansk export. I 2020 omsatte den for næsten 250 milliarder kroner og eksporterede for 82 milliarder - en ny rekord.

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger