»Høj fremtidig indkomst« er det vigtigste parameter, når danske og svenske ingeniørstuderende skal finde fremtidens arbejdsgiver, og ligger også højt blandt deres norske og finske fagfæller. Derimod tæller »inspirerende formål« en noget mindre rolle. Plads nummer syv hos danskerne - og uden for top-ti i de tre øvrige nordiske lande.
»Høj fremtidig indkomst« er det vigtigste parameter, når danske og svenske ingeniørstuderende skal finde fremtidens arbejdsgiver, og ligger også højt blandt deres norske og finske fagfæller. Derimod tæller »inspirerende formål« en noget mindre rolle. Plads nummer syv hos danskerne - og uden for top-ti i de tre øvrige nordiske lande.

Foto : Grafik: Sara Rønnow Sejtzer Herlet

Arbejdsgiverne skal til lommerne: Generation Z prioriterer lønnen højest

Høj fremtidig løn ligger øverst på prioriteringslisten, når man spørger den generationen af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der er på vej ind på ingeniørarbejdsmarkedet netop nu. Generation Z’s værdier ligner på mange måder boomer-generationens, lyder et bud.

Arbejdsgivere på jagt efter nye ingeniørtalenter skal være klar til at betale en høj løn, skabe et venligt arbejdsmiljø og give plads til godt med variation i jobbet. Disse tre parametre er nemlig de allervigtigste for danske ingeniør- og naturvidenskabsstuderende anno 2021. Og hitlisten minder i forbløffende grad om den, der kan skrives på baggrund af svar fra deres svenske, norske og finske medstuderende.

Det fremgår af undersøgelsen Universum Student Survey 2021, hvor studerende bliver spurgt om, hvad de vægter højest ved en kommende arbejdsgiver.

Top-ti-listens danske nummer ét, »høj fremtidig indkomst,« kommer bag på Anders Buch, der i 30 år har forsket i ingeniøridentitet og i dag er forskningsleder og docent ved VIA University College. Han står også helt uforstående over for, at kategorien »udfordrende opgaver« ligger helt nede på ottendepladsen blandt danskerne og slet ikke figurerer på den norske og finske top-ti-liste.

»Jeg ved, det betyder noget for ingeniører at tjene penge, men er overrasket over, at det er det allervigtigste. Fagligheden har altid stået meget stærkt. Det at kunne fordybe sig og lave tingene ordentligt. Traditionelt har man set, at ingeniører hen over karrieren har bevæget sig væk fra det faglige og over i ledelse, men at de studerende allerede begynder at kigge på det at kunne tjene mange penge, det overrasker mig. Jeg troede, ingeniører var mere forelsket i faget.«

Jesper Dansholm, direktør i Universum Danmark, forklarer, at de ingeniørstuderendes værdier særligt de seneste tre år har svinget i retning af, hvad han kalder »hårdere værdier«.

»For 10-15 år siden gik de unge efter »de udfordrende arbejdsopgaver« og »det mest spændende produkt«, men nu er det meget håndgribelige og konkrete værdier som indtjening og ledelsesmuligheder og noget, der ser godt ud på cv’et, eller som kan udvikle den enkelte,« forklarer han og tilføjer:

»Det handler ikke om min mavefornemmelse. Det er reflekteret i svarene. Det er en udvikling, vi har set efterhånden som generation Z stille og roligt er trillet ind i målgruppen. Vi laver undersøgelsen i 60 forskellige lande, og det vi ser her, er et gennemsnit. Det er ikke en dansk eller en nordisk trend, men en global trend.«

Generation Z er vokset op med kriser

Når de kommende ingeniører prioriterer, som de gør, er det Jesper Dansholms hypotese, at det er en generation, der er vokset op med finanskrise, klimakrise og nu coronakrisen.

»Trenden var her allerede før corona, men de unge er vokset op i en verden, der er præget af noget usikkerhed, og er måske den første generation i lang tid, der ikke nødvendigvis pr. automatik kommer til at tjene mere end deres forældre. Vi kan se, at deres præferencer er de samme, som man så udtrykt i babyboomergenerationen, altså efterkrigsgeneration fra 1945-1960.«

Men hov. Hvordan hænger det nu sammen. Generation Z bliver jo ofte karakteriseret som unge, der er drevet af et højere formål. Kigger man på listen, er det faktisk kun et ønske, der når top-ti-listen hos danskerne. Her får kategorien »Inspirerende formål« en syvendeplads.

Jesper Dansholm forklarer, at der alt i alt bliver spurgt ind til 40 forskellige egenskaber i undersøgelsen, og at kategorien godt kan ligge et sted mellem plads 10 og 20, og dermed ikke er en uvigtig faktor. Samtidig slår han dog fast:

»Den er blevet mindre vigtig de seneste tre år, men det er stadig noget den gennemsnitlige ingeniør- og naturvidenskabelige studerende gerne vil have. Top-ti-listen viser blot, at de prioriterer andet højere.«

Der er to væsentlige forklaringer på udviklingen. Den ene er, at andre faktorer nødvendigvis må vige pladsen, når værdier som for eksempel »høj fremtidig indkomst« vinder frem, mens den anden del af forklaringen til en vis grad skal findes hos arbejdsgiverne selv:

»Der er måske en smule metaltræthed hos de unge, fordi næsten alle virksomheder slår på faktorer som mangfoldighed, CSR og bæredygtighed. Der er måske kommet lidt en følelse blandt de unge af, at »ja, det siger I alle sammen,« hævder Jesper Dansholm,

Tidligere var »inspirerende formål« vigtigere for de studerende, men nummer et har det aldrig været, fortæller han.

»Det kunne man ellers godt tro, når man kigger på mediebilledet, fordi der kommunikeres sindssygt meget om det. Så der er en disharmoni mellem, hvad der bliver kommunikeret fra arbejdsgiverne, og hvad der er attraktivt i målgruppen.«

Ikke længere kun nørderne

Anders Buch har et andet bud på, hvorfor de faglige aspekter er rykket ned af listen:

»En hypotese kunne være den neoliberale diskurs, der har været om, at man skal finde det sikre job, der giver en høj løn. At uddannelsesvalget skal køre efter, hvad arbejdsmarkedet har brug for her og nu. Det har handlet meget om aftagerproblemer: Hvordan skaffer vi ingeniører nok, hvordan kan vi undgå flaskehalse.«

De seneste 10-15 år har der kørt en række kampagner for at få flere unge til at læse til ingeniør eller tage en naturvidenskabelig uddannelse, og det kan betyde, at der er kommet andre typer ind på uddannelserne, vurderer Anders Buch:

»Måske er det faktiske ikke længere kun nørderne, fordi kampagnerne har gået på, at du kan komme ud i verden, få en karriere, der kan føre til hvad som helst, og at du kan tjene mange penge.«

Både Universums undersøgelse og profilundersøgelsen fra Ingeniøren viser, at de ingeniørstuderendes favoritvirksomheder er store virksomheder som Novo Nordisk, Lego, Novozymes, Rambøll, COWI og Ørsted. Det viser ifølge Anders Buch, at de studerende rent faktisk går efter virksomheder, der er kendt for en stor grad af faglighed.

»Det er virksomheder, hvor man kan bruge sin ingeniørfaglighed. Vi kan jo ikke spørge de studerende, hvorfor de har sat kryds ved netop de virksomheder, men tidligere ville jeg have gættet på, at når man søger de store virksomheder skyldes det, at de har forsknings- og udviklingsafdelinger, hvor man kan dyrke sin faglighed. Det er min hypotese. Nu går de så hen, hvor der kan tjenes store penge – og måske er der et sammenfald,« siger Anders Buch.

Råd til arbejdsgiverne: Kig på de unges ønsker

Jesper Dansholm råder arbejdsgiverne til at kaste et nysgerrigt blik på top-ti-listen for at vurdere, hvordan deres virksomhed kan blive så attraktiv som muligt. En af de faktorer, han trækker frem, er »et venligt arbejdsmiljø,« der ligger på plads 1, 2 og 3 i henholdsvis Norge, Danmark og Finland. Hvis det faktisk kendetegner virksomheden, var det nok en god idé at blive bedre til at fortælle om det, råder Jesper Dansholm.

»Som leder kan man understøtte et godt arbejdsmiljø, og hvis man kan levere på det, skal man blive bedre til at fortælle om arbejdskulturen og viben i virksomheden. Vil man fremstå mere attraktiv, skal man finde det frem, der er vigtigt for de kommende ingeniører – men kun i det omfang, men faktisk kan levere på det. Ellers bliver det en kortfattet fornøjelse, når de nyuddannede opdager, at tingene ikke er, som de kommunikerer.«

Selvom ingeniør- og naturvidenskabelige studerende i de fire nordiske lande prioriterer lidt forskelligt, ligner de først og fremmest hinanden, vurderer Jesper Dansholm:

»Når jeg sammenligner med Asien, Syd- og Nordamerika, er det meget skandinaviske værdier, og derfor kan man som arbejdsgiver godt have en ret ens nordisk indsats.«

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her