Arbejdsgivere går uden om tværfaglige kandidater

studerende
Illustration: Version2. Se større version
Hardcore teknisk videnskabelige uddannelser er en vip-billet til arbejdsmarkedet, mens uddannelser, der blander teknologi med f.eks. antropologi, idræt eller arkitektur ofte giver en træg start på arbejdslivet.
3. november 2020 kl. 12:24
errorÆldre end 30 dage

41 procent af kandidaterne fra »Urban Design« er endnu ikke kommet i arbejde et år efter deres eksamen. Dermed indtager uddannelsen en lidet misundelsesværdig placering som den teknisk videnskabelige uddannelse med højest ledighed.

Til sammenligning er ledigheden blandt alle kandidater inden for de teknisk videnskabelige uddannelser i gennemsnit 10 procent et år efter dimissionen.

Det fremgår af en analyse af ledigheden blandt teknisk videnskabelige dimittender, som DI har foretaget.

Analysen tegner et broget billede af jobmulighederne for de studerende, der har valgt at læse en STEM-uddannelse.

Lavere jobchancer med bindestregsuddannelser

Kigger man nærmere på listen over de 20 teknisk videnskabelige uddannelser med den højeste ledighed, er mange af uddannelserne tværfaglige, såkaldte bindestregsuddannelser. »Urban design« er således ikke en klassiske civilingeniøruddannelse, men kombinerer arkitektur, design og sociologi.

På listen finder man også bindestregsuddannelser som Teknoantropologi og Idrætsteknologi.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI, understreger, at det alt i alt går endog meget nemt med at afsætte kandidater med teknisk videnskabelige uddannelser.
Inden for syv måneder efter deres dimission er 75 procent af alle kandidater i job.

Dialog med alumner

Men det kniber altså med at afsætte kandidater fra de tværfaglige studier:

»Det bliver nok ofte for meget et blandingsprodukt, som betyder, at nogle virksomheder ikke kan gennemskue de kompetencer, der tæller med på den tekniske side,« vurderer hun.    

Det kan skyldes manglende kendskab, eller også at virksomhederne blot ikke har behov for de kompetencer, kandidaterne kan bidrage med. Hun mener derfor, at der er brug for mere dialog mellem universiteter og aftagere.

»Jeg vil opfordre universiteterne til at have dialog med deres alumner om, hvilke kompetencer de bruger mest, og hvad der bliver efterspurgt, så der er en on going mulighed for at justere, hvis noget ikke fungerer.«

Samme resultat for to år siden

For to år siden lavede IDA en lignende opgørelse baseret på tal fra Akademikernes A-kasse. Den tegnede et tilsvarende billede og viste, at ledigheden var mere end dobbelt så høj blandt diplom- og civilingeniører med en bindestregsuddannelse sammenlignet med mere traditionelle ingeniøruddannelse.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, kender således udmærket til problemet med at få bindestregskandidaterne hurtigt i job.

Han mener, at arbejdsgiverne bærer en del af ansvaret for, at bindestregsuddannelserne er blevet oprettet, og at de derfor også har et ansvar for at ansætte dem i stedet for at tage det sikre valg i form af de traditionelle uddannelser.

»Hvis arbejdsgiverne har bedt om en bestemt uddannelsestype, skal de være fair og vise, at de mente det alvorligt. En uddannelse tager tre-fem år af de unges liv, så der skal være et formål med det og lys for enden af tunnelen – ellers giver det ingen mening.«

Put varedeklaration på uddannelserne

Når det er sagt, mener han, at uddannelsesinstitutionerne selv har et ansvar for at sikre, at der er et job, den dag, deres kandidater er færdige:

»De har et stort ansvar for, at de mennesker, de sælger en uddannelse til, kan sælge den videre til en virksomhed. De studerende er kunder i butikken, og de må formodes at få noget fornuftigt ud af deres uddannelse.«

AR-formanden mener, at arbejdsgiverne skal have nemmere ved at se, hvad kandidaterne kan bidrage med og hvilke kompetencer de har med sig fra studiet:

»Hvis man skal skabe en øget efterspørgsel efter de tværfaglige uddannelser, kunne man deklarere dem bedre. Jeg kunne forestille mig, at nogle af de markedsføringskroner, der rettes mod de studerende, i stedet kunne rettes mod de virksomheder, der skal aftage varen.«

Polyt'er dominerer de mest eftertragtede uddannelser

På listen over de 20 teknisk videnskabelige uddannelser med den laveste ledighed topper »Informationsteknologi«. Her går 73 procent går direkte fra eksamenslokale til storrumskontor, mens blot. procent ledige et år efter deres dimission.

Til sammenligning kommer kun 18 procent af kandidaterne fra »Urban design direkte i arbejde.

Fælles for uddannelserne med lav ledighed er, at de på forskellig vis er relateret til elektronik, databehandling og computervidenskab. Således ligger »Robotteknologi« og »Software« på listens anden- og tredjeplads.

Herudover er 18 ud af de 20 uddannelser civilingeniørerstudier (cand.polyt.’er) fremfor f.eks. cand.scient.techn.’er.

Ifølge analysen fra DI er forskellen, at en cand.polyt-uddannelser er rettet mod studerende, der i forvejen har en teknisk bachelor, men man kan kvalificere sig til en cand.scient.techn. med en mere varieret faglig profil.

Med andre ord er de mest eftertragtede uddannelser karakteriseret ved en mere hardcore ingeniørprofil.

Tværfaglighed med måde

Mette Fjord Sørensen vil dog ikke kalde bindestregsuddannelserne et fejlskud:

»Hvis der er et klart sigte, tror jeg, det er godt med tværfaglige uddannelser, så det er svært at sige om, det er en fejl, men vi skal sørge for, at de unge ikke bliver sendt i en forkert retning. Virksomhederne har også et ansvar for at komme med konkrete eksempler på, hvad de har brug for, så de ikke risikerer, at der kommer en teknoantropolog, der hverken er fugl eller fisk.«

Under alle omstændigheder vil det være godt med et kritisk blik på nogle af uddannelser, der har den højeste ledighed, vurderer Morten Thiessen:

»Jeg vil ikke bebrejde universiteterne, at de har mange uddannelser, men der er nok for meget knopskydning, og man skal nok slanke udbuddet lidt og lade være at rende efter modeord, f.eks. det nyeste og mest sexede, som alle vil have. Opfindsomheden går ind imellem over sine bredder, hvor det, der så godt ud på papiret, måske ikke dur i en arbejdssituation.«

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.