Akutpakke fra DI kan give 11.000 flere medarbejdere i 2022

Akutpakke fra DI kan give 11.000 flere medarbejdere i 2022

Dansk Industri står klar med en akutpakke, der skal øge virksomhedernes adgang til op mod 11.000 nye medarbejdere.

Akutpakken vil give kontant bonus, både i statskassen og hos medarbejdere, skriver DI Business.

DI’s virksomhedspanel oplyser, at en tredjedel af DI’s medlemmer efter corona har rekrutteret forgæves.

»Situationen er alvorlig. Vi risikerer at hæmme vores lands muligheder for at komme bedst muligt ud af coronakrisen, hvis opsvinget ikke bliver varigt. Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, der påvirker både drift og overskud, og det har betydning for hele samfundet. Det kræver, at vi sikrer langsigtede reformer, men det kræver også, at vi rykker med det samme. Derfor fremlægger vi nu en akutpakke med to forslag, som vil kunne øge arbejdsudbuddet med næsten 11.000 fuldtidspersoner allerede fra 2022, og som Folketinget kan vedtage, så snart sæsonen starter igen,« siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).

Det første forslag fra DI handler om at give folk med ret til efterløn en kontant præmie for at fravælge ordningen. Ifølge DI’s beregninger vil dette forslag øge arbejdsudbuddet med 8.000 fuldtidspersoner i 2022.

Det andet forslag er at sætte dagpengesatsen for dimittender ned til max. 60 procent af det højeste dagpengebeløb. DI vurderer, at det kan øge arbejdsudbuddet med 2.800 personer i 2022.

https://pro.ing.dk/14542

30. aug 2021 15:12
Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Branchenyheder

Nævnte firmaer

hjemmearbejde far og søn
Nedlukningen under coronakrisen har medført, at hjemmearbejde længe har været hverdag for de fleste. Nu hvor alt begynder at blive mere normalt, er arbejdspladsen til gengæld helt ændret og det kræver en gylden mellemvej. 
Rekruttering
Danske virksomheder efterlyser arbejdskraft men benytter i mindre grad muligheden for at rekruttere arbejdskraft fra andre EU-lande.
beskæftigelse
Beskæftigelsen i Danmark har aldrig været højere. Antallet af lønmodtagere steg med 25.000 fra maj til juni, det svarer til en stigning på 0,9 procent.