40 procent af de tekniske studerende i Sønderborg kommer fra udlandet: Nu trues engelsksprogede uddannelser med lukning

16. august 2021 kl. 08:53
Ingeniøruddannelserne i Sønderborg bor i det nybyggede Center for Industriel Elektronik, som er en del af viden- og kulturcenteret Alsion
Ingeniøruddannelserne i Sønderborg bor i det nybyggede Center for Industriel Elektronik, som er en del af viden- og kulturcenteret Alsion Illustration: Jørgen True Scanpix.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Loft over ­engelsksprogede uddannelser vil ramme ­regionale ingeniøruddannelser. DTU-rektor foreslår alternativ til at oprette nye uddannelser ude i landet.

Med sit udspil ‘Tættere på’ sigter S-regeringen mod at oprette 7.500 nye uddannelsespladser uden for de store byområder. Heraf skal de 4.500 skabes ved udflytning, som opnås ved at begrænse optaget i de store byer.

Samtidig skal uddannelserne uden for de store byer have flere penge, som delvis hentes hjem på SU-besparelser ved at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser. Men ikke alle er med på den idé:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det rejser et meget stort problem, ikke mindst for lokalområdet, hvis vi ikke længere må optage engelsksprogede studerende i Sønderborg, hvor omkring 40 procent af de studerende er fra udlandet,« siger Henning Andersen, uddannelses­direktør for Det Tekniske Fakultet ved SDU, som med stærk opbakning fra det lokale erhvervsliv uddanner ingeniører i Sønderborg. Alle uddannelserne er på engelsk.

»Der er et stort behov for arbejdskraft i området, og vi får ikke nok danske studerende. Vi gør meget for den regionale rekruttering, men når oplandet ikke er stort i forhold til befolkningen, så løser vi efterspørgslen ved at tiltrække udenlandske studerende,« siger Henning Andersen, der kalder det en rigtig god forretning for Danmark at uddanne udlændinge til ingeniører her i landet.

»Den seneste beskæftigelsesstatistik for vores kandidater viser, at fire år efter endt uddannelse arbejder over halvdelen af dem i Danmark. De kommer hertil som minimum med en grunduddannelse fra udlandet, og mange af dem har allerede en bachelor, så vi kun skal fylde to års uddannelse på dem for at have en fuldt færdig civilingeniør,« siger Henning Andersen.

Grønthøstere i de store byer

Regeringen lægger i sit udspil også op til, at »optaget på de videregå­ende uddannelser i de fire store byer og på universiteternes hovedcampus reduceres gradvist med op til 10 pct. (med enkelte undtagelser)« – en parentetisk kattelem, som der i den politiske forhandling over de næste måneder om udmøntning af udspillet givet vil være trængsel om.

De tekniske uddannelser kan finde håb om at være blandt de »enkelte undtagelser« i udspillet, hvor regeringen allerede på første tekstside ønsker sig endnu flere af de STEM-uddannelser, som man afsatte 102 mio. kr. til med bevillingsreformen i 2019.

»Vi står over for en kæmpestor digitaliseringsmulighed eller udfordring, som kræver højt kvalificerede ingeniører og dataloger. Og vi står over for en grøn omstilling, som man ikke kan lave alene med ingeniører, men man kan slet ikke lave den uden ingeniører,« siger rektor for DTU, Anders Bjarklev, der ikke er den eneste universitetsrektor i Danmark, der har reageret med meget behersket entusiasme på udspillet.

»Der er jo ingen, der er imod flere uddannelser ude i landet, og vi er ikke oprørte over de 25 ­konkrete uddannelsesforslag. Det er jeg helt tryg ved, at vi finder ud af. Vi er oprørte over grønthøster-dimensioneringen, hvor man tilfældigt tager hver tiende ud og hugger hovedet af dem. Jeg er ikke sikker på, at det er løsningen på ret mange problemer,« siger Anders Bjarklev, der heller ikke er sikker på, at regeringen stiller skarpt på den rigtige ende af uddannelseskæden, når man søger at påvirke de studerende til at søge optagelse på studier uden for de store byer – uanset om det sker med pisk eller gulerod.

Ledige regionale pladser

På ingeniørområdet er der i dag regionale uddannelsesudbud i Esbjerg, Sønderborg, Herning, Kalundborg og Horsens. Sidste år blev alle optaget, og der er ledige pladser på samtlige uddannelser – undtagen på den, der slet ikke blev oprettet.

DTU-Rektor Anders Bjarklev
DTU-rektor Anders Bjarklev advarer mod at oprette nye tekniske uddannelser nær byggeriet af Femern-forbindelsen. Lad i stedet ­studerende på sidste del henlægge deres afgangsprojekt til Lolland-Falster, foreslår han. Illustration: DTU.

Udflytningsplanen vil desuden oprette nye tekniske uddannelser på Lolland-Falster i forbindelse med Femern-forbindelsen, men DTU’s rektor undrer sig over forslaget, når universiteterne allerede har lagt flere løsninger på bordet:

»Vi har længe drøftet, hvordan vi får sikret gode universitetskræfter til at hjælpe Femern-forbindelsen. Men beslutter vi at oprette en helt ny ingeniøruddannelse på Lolland-Falster i dag, går der mindst seks-syv år, før den første civilingeniør kom­mer ud i den anden ende. Og så er de næsten færdige med at bygge der­nede,« siger Anders Bjarklev, der foreslår at fokusere mindre på optaget til den første del uddannelserne og mere på den afsluttende del.

»De unge vil have et godt arbejdsliv. Det handler ikke om, at de vil blive i de store byer – der skal bare være noget at rejse ud i landet efter. Derfor skal det give faglig mening at flytte uddannelser ud. Vi behøver ikke oprette helt nye uddannelser ude i landet, hvor erhvervslivet har svært ved at få kvalificeret arbejds­kraft. Vi skal hjælpe dem med at fange de studerende, lige før de bliver færdige,« siger Anders Bjarklev, der opfordrer flere kommuner, regioner og lokalt erhvervsliv om at fokusere på at tiltrække studerende i sidste fase af deres uddannelse.

»Vi skal i det hele taget have flere afgangsprojekter lagt ud i ­landet. Virksomhederne skal oprette pladser til dem, kommuner og regioner skal sørge for faciliteter,« påpeger han.

»En bygningsingeniør kunne komme ned og lave et afgangsprojekt på Femern-forbindelsen, som er relateret til virkeligheden, og som bidrager til samfundet. Når projektet afsluttes efter et halvt år, står virksomhederne klar med et job til en kandidat, som kender dem rigtig godt, og som de selv kender. Det giver færdiguddannede dygtige akademikere ude i landet til færre penge og med langt bedre ­kvalitet,« siger Anders Bjarklev, der har været rektor for DTU siden 2011 og formand for Danske Universiteter siden 2015.

Tættere på-udspillet er altså ikke hans første politiske rodeo om udflytning af uddannelser. Så sent som i 2018 lancerede VLAK-regerin­gen sin Bedre balance II-plan, som skulle følge op på den statslige udflytning af arbejdspladser med 500-1.000 nye uddannelsespladser i mindre byer. Sidste år blev i 96 studerende optaget på de ti såkaldte uddannelsesstationer, der blev oprettet som en del af planen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger