Vær en glad fyret: »Selvfølgelig findes der et sted derude«

Foto : Privatfoto

Vær en glad fyret: »Selvfølgelig findes der et sted derude«

Arbejdslivet fylder meget, så naturligvis gør det ondt, når vi mister det. Men en positiv indstilling kan gøre arbejdsjagten til en god oplevelse, mener forfatteren til ny bog.

Den 31. marts 2020 begynder, som en smuk forårsdag ofte gør. Solens stråler projekteres over asfalten, da Christa Engell smækker bildøren og krydser parkeringspladsen i sine yndlings­bukser og lyserøde trøje mod MUS-samtale kl. 8.00.

Klædt på til at møde verden eskorteres bygningsingeniøren en time senere ud af den selvsamme bygning igen, efter at hun har afleveret arbejdstelefon og -computer på den arbejdsplads, hvor hun har slået sine folder de seneste 20 år.

Chris Engell møder sin søn derhjemme med favnen fuld af kage og begynder en længere forklaring af sin tidlige hjemkomst med ord som ‘opsigelse, fritstilling, aftrædelsesordning’, inden hendes søn afvæbner situationen ved at lukke det sidste kapitel i synonymordbogen:

»Mor, du er blevet fyret.«

Tilbage står Christa Engell med blottede parader i starten af en ny rejse, hvor hendes søn er den første til at ‘kalde en spade for en spade’. En rejse, der skal vise sig at blive en prøvelse af nære relationer, tabuer og identitet.

»I samtalen med min søn forsøger jeg at pakke situationen ind og putte vat rundt om min fyring. Her bliver jeg opmærksom på mit eget tabu om emnet, og hvilken befrielse det egentlig er at sige det lige ud af posen. Jeg er vejet og fundet for let«.

Bitter er noget, man drikker

Mens fyringen blev afsættet for en personlig rejse, så blev et positivt mindset og en tro på nye muligheder indgangsvinklen for Christa Engells bog ‘Bitter er noget, man drikker’, hvor hun gennem sine egne erindringer skildrer, hvordan man bliver en glad fyret.

Allerede efter en måned stod det nemlig lysende klart, at det at finde et nyt arbejde langtfra er den eneste kamp, den fyrede står over for.

»Man skal arbejde med sin egen følelse i starten, for mit arbejde har været en stor del af min identitet. Når jeg præsenterer mig for nye mennesker, så kommer job altid op som noget af det første – nærmest som en slags efternavn,« siger hun.

Og det skulle også hurtigt vise sig gennem nogle af omgivelsernes reaktioner, at en fyring er en farlig og ubehagelig størrelse, som mange har svært ved at forholde sig til.

»Jeg oplevede blandt andet en misforstået hjælpsomhed, hvor nogen gerne ville pådutte mig en følelse af, at det var synd for mig. Nærmest lægge mig i fosterstilling og putte mine tommelfingre i munden på mig, for nu skulle jeg altså tage mig tiden til at komme ovenpå igen,« siger hun.

Og så er der dem, der ikke ringer. Dem, hvor berøringsangsten direkte fører til en fravælgelse af én som person, forklarer Christa Engell. Men af de forskellige reaktioner er den påduttede bitterhed den, der bidrager til den største negativitet som nyligt fyret, mener hun.

»Folk syntes, det var forfærdeligt og lagde direkte ord i munden på mig – ‘du må godt nok være bitter’ – folk blev nærmest vrede på mine vegne. Men jeg fik det egentlig først skidt, i takt med at folk blev ved med at fortælle mig, hvor skidt og tarvelig fyringen var,« siger Christa Engell, der flere gange selv har måttet tage sin tidligere chef i forsvar.

På den måde har ­omgivelserne – formentlig endda i den bedste mening – været dem, der har hældt mest brænde på fyringsbålet, lyder det fra Christa Engell.

»Mange har villet fortælle mig, at en fyring er en livskrise, og at det her skal jeg tage alvorligt. Men det står altså ikke skrevet nogen steder, at man skal ligge død på bunden, før opstigningen kan begynde«, siger hun.

Drømmejob i horisonten

Tværtimod blev hendes første skridt en accept af, at et arbejde ikke er mere end et arbejde. En tanke, der selvfølgelig tager tid at komme frem til, når ens arbejdsrelationer pludselig skal omtales som forhenværende kolleger.

»Alting har to sider. Man kan vælge at se den mørke, ­forfærdelige side. Eller man kan vælge at se, hvilke muligheder der åbner sig. Jeg har haft én dør at gå ind ad i 20 år, nu står jeg uden et job, men dørene er uanede,« siger hun.

Det næste skridt i den proces bliver således at finde nøglerne, og her kommer netværk og ­sociale relationer igen i spil, men i en konstruktiv kontekst, der omvendt kan forhindre, at man løber hovedet mod muren.

»Heldigvis havde jeg også en masse søde og rare mennesker, der kom og gerne både ville gå lange ture og snakke om, hvordan man laver et godt CV. Venner og familie bekræftede mig på den måde – måske vigtigst af alt – i at min fyring kun er en lille del af mig,« siger hun.

På vejen til at finde ro, glæde og muligheder i sin fyring er det nemlig alfa omega at bruge sin energi på at se fremad. Og for Christa Engell blev det netop troen og jagten på et nyt drømmejob, der i sidste ende gjorde hende til en glad fyret.

»Hvis jeg mister troen, så bliver det hele først håbløst. Selvfølgelig findes der et sted derude, hvor jeg kan gå glad på arbejde, og med den indstilling kan jeg også være en glad fyret på vejen derhen«.

Christa Engell: ‘Bitter er noget, man drikker’, Content Publishing, 152 sider, 150 kr
Illustration: Content Publishing
Christa Engell: ‘Bitter er noget, man drikker’, Content Publishing, 152 sider, 150 kr
Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Christa Engells gode råd

Saml dit kompetence-CV.
Man kan mere, end man tror, og det hjælper, når man får det skrevet ned.

Netværk.
Hvis man rækker ud, er der altid nogle, der vil hjælpe.

Tro på dig selv.
Ellers kan det være svært for andre at gøre det, og du er jo et scoop.

Hold fast i rutiner.
Stå op til normal tid, få noget ud af dagen – hvis ikke for din egen så for din familie og venners skyld.

Gør noget sjovt.
Drik mælk af champagneglas, gør rent i dit pæneste tøj, inviter naboen til temafest – eller hvad der nu er sjovt for dig.