Stærkt sammenhold sender MOE til tops i Ingeniørens image-analyse

Foto : Morten Voigt

Stærkt sammenhold sender MOE til tops i Ingeniørens image-analyse

En stærk firmakultur, der spirer nedefra og gødes oppefra, har givet rådgivervirksomheden MOE en placering i top-5 på Ingeniørens profilanalyses nye parameter om kollegaskab. Ifølge CBS-forsker kan effekten af sammenhold ikke undervurderes. Det mest afgørende for en virksomhed er nemlig, hvordan medarbejderne fungerer sammen, mener han. 

Mennesket er et flokdyr. Vi får energi og inspiration fra andre. Derfor er sammenhold mellem kolleger altafgørende for, hvor succesrig en virksomhed er i forhold til fastholdelse, rekruttering og selve produktionsprocessen.

Det mener Peter Holdt Christensen, der forsker i motivation og menneskelig adfærd i organisationer på CBS og har skrevet en række bøger om emnet.

»Sammenhold er altafgørende, for alle virksomheder består af arbejdsafhængigheder. Vi kan ikke hver især gøre det, der skal gøres, men er afhængige af andre. Jo bedre vi håndterer den afhængighed, des bedre er det for virksomheden,« slår han fast.

Årets nye parameter i Ingeniørens profilanalyse, ’sammenhold og samarbejde mellem kolleger’, anser han således for meget centralt for at vurdere, hvor attraktiv en virksomhed opfattes.

Det er en god nyhed for det rådgivende ingeniørfirma MOE, der må nøjes med en ydmyg 72.-plads ud af de i alt 111 virksomheder i den samlede placering, men scorer en fornem fjerdeplads på det nye parameter.

Det glæder bestemt også MOE's administrerende direktør Christian Listov-Saabye.

»Det gør mig fantastisk glad, men også stolt og lidt benovet, at vi betragtes sådan – ikke kun af vores egne medarbejdere, men også af omverdenen.«

Han er ikke i tvivl om, at den fine placering skyldes, at folk i rådgiverbranchen kender hinanden.

»Vi er ikke synlige på samme måde som Lego og Novo Nordisk, så det sker, fordi det er den fortælling, der er om os ude i netværket. Den fortælling opstår ikke, fordi vi har gjort noget for sammenholdet et enkelt år eller er taget på studietur en enkelt gang. Den opstår, fordi vi har gjort det i mange år, og i alle de år, jeg kan huske,« siger Christian Listov-Saabye, der har været topchef siden 2002.

Spirer og gror lokalt

Placeringen kommer ikke bag på Stine Holst Pedersen. Hun har været hos MOE siden 2012 og arbejder som specialist i bæredygtighed, indeklima og lysdesign.

»Jeg har altid følt, at vores sammenhold er helt unikt, og at det er dér, MOE skiller sig ud. Jeg kender ingen virksomheder, der har den samme firmakultur.«

Men hvordan i alverden skaber man sammenhold i en virksomhed med 950 medarbejdere?

I MOE gør man det ved at lade det sociale spire og gro frem lokalt og støtte de initiativer, der kommer fra medarbejderne, hvad enten det gælder firmaklubber inden for strikning, e-sport, beachvolley og fodbold eller aktiviteter som gokart, byvandringer eller vinsmagning.

Hertil kommer fester på kontor-, afde­lings- og lokationsniveau; og ikke at forglemme de helt store fælles arrangementer som julefrokosten samt den årlige skitur og den årlige studietur, fortæller Christian Listov-Saabye.

»Princippet er sådan, at hvis nogen gerne vil have en fælles social aktivitet i fritiden, støtter vi det, fordi vi gerne vil have, at folk kender hinanden personligt og socialt på kryds og tværs. Det virker kun, hvis det blomstrer op nedefra og bliver understøttet ovenfra.«

Det er Stine Holst Pedersen enig i. Hun har de seneste syv år været formand for den lokale medarbejderforening FOKUS (Foreningen for Kultur og Sport) på hovedkontoret i København.

»Sammenhold handler meget om, at der bliver skabt de rigtige rammer. Det skal komme oppefra for at lykkes, for det er afgørende, at ledelsen støtter op og putter penge i det. Når det er på plads, kræver det så, at medarbejderne tager initiativ, arrangerer og deltager.«

Ledere er kulturbærere

Firmaets flade struktur fremmer ligeledes sammenholdet i virksomheden, vurderer Stine Holst Pedersen:

»Helt generelt er der en rigtig god stemning på vores kontorer. Man kan snakke med alle, og ingen er hævet over andre. På grund af corona sidder vi i øjeblikket to og to til frokost, og det er hverken underligt at sidde sammen med direktøren eller studentermedhjælperen.«

Allerede på sin første arbejdsdag blev Stine Holst Pedersen draget ind i det særlige kammeratskab, der præger virksomheden, da de nye kolleger kraftigt opfordrede hende til at tage med på studieturen til Berlin. Det var med en vis tøven, hun meldte sig til, for hun kendte ikke rigtig nogen, men efter den fire dage lange studietur vendte hun hjem med et stort og solidt netværk.

Christian Listov-Saabye mener, at den særlige firmakultur udspringer af, at de fleste ledere i virksomheden er rekrutteret internt og har været ansat i mange år.

»Ledere er kulturbærere, og det er med til at fastholde den familiære ånd, som mange nye medarbejdere fortæller, at de oplever, når de bliver ansat.«

Direktøren gør selv en dyd ud af at mødes med alle nyansatte medarbejdere til et fælles arrangement, hvor han fortæller om både de faglige projekter og det sociale liv i MOE.

»Jeg har altid sagt, at det gælder om at tjene penge – og om at have det sjovt. Det er sådan, vi skal drive vores virksomhed. Vi skal kere os om hinanden, respektere hinanden og lære hinanden at kende. Det er ikke noget, jeg har lært på en eller anden skole, men det er sådan, jeg er,« siger han.

Lavere medarbejderomsætning

Han understreger dog, at det sociale i sagens natur ikke kan stå alene:

»Vi er enormt ambitiøse og vil fortsat være first in class på vores ydelser. Som ingeniører skal vi have vores faglighed stimuleret, men det, der gør forskellen, er at høre sammen socialt. I en familie er det blodets bånd – i en virksomhed handler det om alt det andet, man har, ud over arbejdet og lønnen. Man bliver, fordi man har kolleger og opgaver, man holder af.«

Stine Holst Pedersen har arbejdet hos MOE, siden hun dimitterede fra DTU, og mens hun kan konstatere, at mange af hendes gamle studiekammerater har skiftet job både en og to gange, har hun ikke følt trang til at komme videre. Det skyldes kombinationen af spændende faglige udfordringer og det gode kammeratskab.

»Sammenholdet er en stor ting for mig. Det er vigtigt, at man kan hygge sig og have det sjovt, samtidig med at man kan være seriøs og løse projekter sammen. Jeg tror, vi alle føler en forpligtelse til at lave projekterne så godt som muligt. Det kræver, at vi hjælper hinanden, hvilket er meget nemmere, når man kender hinanden godt.«

Christian Listov-Saabye mener desuden, at rekruttering og fastholdelse bliver nemmere, når sammenholdet er i top. Til gengæld tror han ikke rigtig på, at det gode kammeratskab betyder meget for bundlinjen.

»Indirekte har det måske en påvirkning, fordi vi ikke har så stort videnstab, når folk bliver, og måske er folk villige til at løbe den ekstra mil, fordi vi respekterer hinanden og giver plads til det sociale. Selvom det kan give en bedre bundlinje, er det altså ikke tænkt sådan. Det er sådan, vi er som mennesker.«

Som opskriften på et godt ægteskab

CBS-forsker Peter Holdt Christensen tøver også med at give et bud på, hvad sammenhold præcist betyder for bundlinjen, for han har aldrig set et decideret regnestykke. Nok findes der kvantitative mål for, hvor god sammenhængskraften er i en virksomhed, og det er muligt at regne på forholdet mellem den og virksomhedens økonomi, men ifølge forskeren er der så mange andre variabler i spil, at det realistisk set er umuligt at måle.

Når det er sagt, tvivler han ikke et øjeblik på effekten.

»Mit korte svar er, at det er altafgørende. For kan vi fastholde og rekruttere, kan vi bygge videre på det, vi har, og blive bedre til at få nye, gode folk ind. Har vi et attraktivt miljø, har vi langt lettere ved at få den menneskelige energi ud af virksom­heden, som vi kan omsætte til udvikling og produktionsprocesser,« forklarer han og fortsætter:

»Mit udgangspunkt er, at det mest afgørende i enhver virksomhed er den måde, vi fungerer sammen med andre på. Bygger vi ikke på den idé, er der ingen grund til at have en arbejdsplads. For så får vi ikke noget ud af at etablere den.«

Adspurgt om en opskrift på godt kollegialt sammenhold nævner Peter Holdt Christensen en ingrediens, som næsten kunne lyde som en del af opskriften på det gode ægteskab: Der skal nemlig være tid og rum til både et ’os’ og et ’mig’:

»Vi har både behov for at føle os som en del af fællesskabet og for at trække os tilbage og bare være os selv. Den bedste opskrift på sammenhold er derfor ikke, at vi hele tiden skal være sammen med kollegerne. Der skal også være plads til enkelte hjemme­arbejdsdage,« understreger han.

Coronanedlukningen har vist de mange hjemmearbejdende betydningen af arbejdsfællesskabet og samtidig kvaliteten i at få ro til fordybelse, som har været en sjældenhed i mange storrums­kontorer, uddyber han.

Silotænkning er farlig

En anden ingrediens i opskriften er kontakt på tværs af afdelinger og fagområder.

»En opdeling i ‘dem og os’ kan virkelig ødelægge sammenhold og samarbejde i en virksomhed. Når vi opdeler arbejdspladsen i afdelinger, er der en risiko for, at vi aldrig kommer i kontakt med folk i de andre afdelinger, og så kan det nemt ende i silotænkning. Derfor gælder det om at sikre, at man møder hinanden på kryds og tværs, så man får et indblik i, hvad de andre bidrager med. På den måde undgår man en stereotypisering af de andre,« forklarer Peter Holdt Christensen.

En metode kan være, at man sætter sig hos kolleger fra andre afdelinger i kantinen, eller at man en gang imellem besøger andre afdelinger for at få et indblik i deres opgaver.

»Det er nemlig det modsatte af sammenhold at opfatte sig selv som den eneste afdeling, der bidrager, og de andre som bivirk­ninger.«

Det er ikke helt nemt at finde en forklaring på, at top-10-listen for parameteren ‘sammenhold og samarbejde mellem kolleger’ ser ud, som den gør, mener Peter Holdt Christensen.

Når det gælder Novo Nordisk, Novozymes og Widex, vurderer han, at de ryger til tops, fordi deres produkter gør en forskel ved at skabe en sundere verden, men de øvrige på listen er ikke så ligetil.  

»De øvrige har sandsynligvis mange aktiviteter, som tilgodeser samvær og sammenhold mellem mennesker. Så mit bud må være, at de måske har forstået at tilrettelægge arbejdet og interaktioner mellem mennesker, så man som medarbejder føler, at man gør en forskel for de andre og føler sig som en del af et fællesskabet.«

Mest overrasket er han over, at Forsvaret og Aalborg Universitet har fået plads på top-10-listen:

»Forsvaret undrer mig meget, men måske har nogle af de adspurgte svaret ud fra deres tid som værnepligtige, mens andre har svaret ud fra deres studietid på AAU.«

 

Her kan du læse hele Profilmagasinet og dykke ned i de forskellige virksomheders placeringer.

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Download Profilanalysen her
Profilanalysen 2021
Illustration: Teknologiens Mediehus

Få værdifuld indsigt i, hvordan netop din virksomhed opfattes af landets ingeniører. Imageanalysen afslører, hvordan Danmarks 111 største ingeniørvirksomheder klarer sig inden for kendskab og performance.

Download Profilanalysen og bestil en gennemgang af hvordan din virksomheds brand har det i forhold til ingeniør-målgrupperne.

https://ing.dk/fokus/profilanalysen-2021