Nyt projekt skal skaffe flere gymnasieelever til ingeniøruddannelser

Nyt projekt skal skaffe flere gymnasieelever til ingeniøruddannelser

I 2025 vil det danske arbejdsmarked mangle 6.500 civil- og diplomingeniører. Derfor skal et nyt projekt fra Aarhus Universitet gøre flere gymnasieelever i Midt- og Vestjylland interesserede i de ingeniørfaglige uddannelser. 

Det skriver Aarhus Universitet.

Projektet, som hedder 1-2-3 Ingeniør, vil de næste fire år sætte rammen for 120 klassebesøg på AU i Herning fra gymnasieklasser i hele Midt- og Vestjylland. Her skal eleverne følge skræddersyede undervisningsforløb over en periode på tre dage, hvor de får indsigt i udvalgte ingeniørfaglige områder.

Manglen på ingeniører kan skabe store rekrutteringsudfordringer for lokale virksomheder, da unge fra området ofte søger mod storbyerne, når de skal uddannes. Netop derfor støtter AUHE MidtVests Støttefond projektet med over en million kroner.

»Højtuddannet arbejdskraft er et vigtig konkurrenceparameter for erhvervslivet i Midt- og Vestjylland. I en tid hvor der fortsat er rift om ingeniørernes kompetencer, er det derfor naturligt, at fonden støtter op om initiativer, som sigter efter at udrydde fremtidens flaskehalse,« siger Per Hessellund Lauritsen, bestyrelsesformand for støttefonden.

https://pro.ing.dk/13568

2. jun 2021 22:13
Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Branchenyheder

Nævnte firmaer

famveldman / Bigstock
Siden 2012 er antallet af it-professionelle steget fra 84.599 til 105.428 – en stigning på 24,7 procent eller knap en fjerde del. 
Job træt stress
Hvis dine medarbejdere angiver, at de har følt sig stressede inden for de seneste to uger, har de væsentligt færre arbejdsdage, mere sygefravær og flere dage i ledighed i de efterfølgende fire år.
Digitale talenter
Det kan både betale sig for medarbejdere og private virksomheder, hvis man har fokus på balancen mellem ansattes familie- og arbejdsliv.