Isolation og hjemmearbejde kræver nye måder at connecte på

Brødtekst

På min arbejdsplads siger vi ofte, at teknologi er nøglen til at skabe resultater. Som teknologivirksomhed mener vi selvfølgelig, at der ikke kan skabes gode resultater uden it. Men som så mange andre organisationer, har pandemiens hjemsendelser gjort, at vi har måttet revurdere vores holdning. For selvom hurtige og betydende it-tiltag stadig er vigtige, er det blevet lysende klart, at den vigtigste kilde til succes er mennesker. Mennesker er dem, der skaber organisatorisk succes. Og teknologi er her for at støtte op om og supplere mennesker – især når vi, som nu, arbejder hjemmefra.

Vores personlige og professionelle udfordringer og behov er både forskellige og skiftende. At kunne understøtte disse hurtigt skiftende behov, især i arbejdslivet, er det, der optager os hver dag på min arbejdsplads. Når vi går op i at forbinde systemer og data, så er det i sidste ende dét at forbinde mennesker, der driver os.

Vi går ind i en ny æra med integrerede oplevelser, når teknisk infrastruktur og vigtigst af alt: mennesker skal have bedre forbindelse til hinanden og til de mange applikationer, de dagligt har brug for.

Med den hurtige og uventede overgang til hjemmearbejde ved vi, at det er mere kritisk end nogensinde før at kunne forbinde menneskene bag videoskærmene, der arbejder fra deres stuer, køkkener og hjemmekontorer. Det er bydende nødvendigt, at vi overvinder virksomhedens datasiloer og forbinder information, systemer og mennesker. Når vi er forbundet ordentligt, opstår nye ideer, problemer løses, og menneskelig opfindsomhed hersker.

Derfor satte vi os for at undersøge, hvordan hjemmearbejde påvirker vores arbejdsrelationer og teknologibehov – og vi har spurgt over 1000 medarbejdere og 200 it-beslutningstagere, der normalt arbejder på kontor, men som i disse tider er rykket hjem.

Medarbejdere har bivirkningerne af hjemmearbejde

Undersøgelsen viser først og fremmest, at hele 58 pct. føler sig meget isolerede fra deres arbejde og kolleger. Derfor ønsker 49 pct. også at deres arbejdsgiver sørger for bedre værktøjer til samarbejde.

Brugen af teknologiske løsninger er steget, og mens 41 pct. siger, at de har øget deres brug af samarbejdsteknologi, så har 38 pct. selv fundet nye apps og anden teknologi, der skal hjælpe dem med at udføre deres arbejde. På ledelsesniveau siger de, at hjemmearbejde har haft en negativ indflydelse på deres evne til at innovere, og hele 60 pct. peger på manglende vidensdeling på fysiske møder som årsag.  

Af samme grund ønsker lederne sig tilbage til deres arbejdsplads. Tanken om at kunne vende tilbage til kontoret i morgen er attraktiv for hele 58 pct. af lederne, sammenlignet med kun 23 pct. af medarbejderne. Mange har altså lært at tilpasse sig. Selvom både introverte og ekstroverte savner fællesskab, sparring og de uformelle samtaler omkring kaffemaskinen, så er 85 pct. bekymrede for at skulle vende tilbage til deres kontorer. 

I stedet bruger medarbejdere andre taktikker til at klare isolationen. Den manglende kaffemaskine-snak kommer kæledyrene til gode, og hele 20 pct. har gjort deres kæledyr til samtalemakker. Andre har omfavnet digital meditation (18 pct.), faglig udvikling (17 pct.) eller terapi (9 pct.) for at håndtere en dagligdag i isolation.

It-medarbejderne er blevet virksomhedens helte

Brugen af teknologi er altafgørende, særligt når vi arbejder fra hjemmekontoret. Det har ført til en helt ny påskønnelse af de it-kyndige og stor respekt for it-afdelingens arbejde. Næsten 80 pct. af it-cheferne siger, at deres team føler sig mere værdsat i denne tid med hjemmearbejde. Følelsen er heldigvis gensidig. 78 pct. af ledere og 58 pct. af medarbejderne siger, at it-afdelingen har været altafgørende for et godt samarbejde. Var de ikke værdsat før, så er de det nu.

Øverst på it-afdelingernes agenda står behovet for at løse de kendte begrænsninger i informationssiloer med nye forbindelser og applikationer, hvor 47 pct. arbejder på deres it-arkitektur og -design, mens 40 pct. har sat bedre samarbejdsværktøjer øverst på listen.

Med resultaterne fra undersøgelsen fik vi et klart billede af, hvad der skal til for at hjælpe organisationer med at tilpasse sig den nye virkelighed. Vi er nødt til at forblive forbundne med hinanden. Vi er nødt til at forbinde vores applikationer og vores arbejdsprocesser. Ikke kun for at overleve i den nuværende situation vi befinder os i, men for at alle kan vokse og arbejde bedre sammen på tværs af organisationen.   

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her