Erhvervspsykolog: En fejl at lade hjemmearbejdet blive permanent

Erhvervspsykolog: En fejl at lade hjemmearbejdet blive permanent

Mange arbejdspladser har i løbet af pandemien diskuteret, om hjemmearbejdet blot har været en smag på fremtidens arbejdsplads. Ifølge erhvervspsykologisk rådgiver, Louise Luxhøi, ville det være en stor fejl. 

Flere virksomheder planlægger at reducere deres kontorpladser, mens mange allerede har varslet permanente hjemmearbejdsdage. 

En undersøgelse fra IDA viser dog, at hjemmearbejdet ikke har været uden konsekvenser. Andelen af hjemmearbejdende, der har oplevet dårligere trivsel end normalt, er således fordoblet i januar i forhold til i sensommeren.

»Man kan ikke præstere og performe, hvis man har lav mental sundhed. Det er derfor, jeg råber vagt i gevær. Hvis din forretning skal udvikle sig, så kræver det menneskelige ressourcer, talenter og innovation. Derfor bliver snakken om permanent hjemmearbejde totalt selvmodsigende,« siger Louise Luxhøi til Børsen.

Ifølge Luxhøi var den indledende succesoplevelse med hjemmearbejdet et resultat af en 'buffer' af god kultur, som man kunne trække på: 

»Hvis I på din arbejdsplads havde opbygget en stærk, åben og anerkende kultur inden krisen, så er der ganske gode chancer for, at I har klaret det godt gennem krisen, fordi I har haft overskud på den mentale og sociale bankkonto. I har haft en buffer, som I har kunnet trække på i snart et helt år,«

Hun mener, at permanent hjemmearbejde kan blive en farlig glidebane, og at medarbejdere allerede trænger til endnu et skud overskud. Derfor skal lederne investere i medarbejderne og de personlige relationer.

https://pro.ing.dk/11972

1. mar 2021 09:52
Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Branchenyheder

vand sparegris
It-branchen har haft rekordomsætning i 2020, men lønstigningerne hos professionelle er steget mindre end gennemsnittet på arbejdsmarkedet.
Stetoskop iPad
Under coronapandemien har en betydelig del af danskerne arbejdet hjemmefra, og det har haft store konsekvenser for sundheden i befolkningen.
Digitale talenter
Ledere landet over står med en stor opgave, når medarbejderne vender tilbage til kontoret.