Disse 10 jobannoncer havde størst effekt i februar 2021

Brødtekst

Denne top 10 er et tilbageblik på februar måneds mest effektive jobannoncer på jobfinder.dk. Den viser hvilke jobannoncer, der fik flest til at klikke på ansøglinket efter at have læst annoncen. 

Top ti job februar 2021
Illustration: Jobfinder

I februars liste finder vi hele to medico stillinger i top 10. Dette falder godt i tråd med de øvrige erfaringer vi gør i Teknologiens Mediehus hvor vi inden for search også ser interesse for medico-job.

Derudover ser vi også to stillinger som direkte henvender sig til nyuddannede: en graduate stilling fra Linak og en Junior stilling fra Emendo.

Begyndelsen af året er traditionelt set der, hvor den forestående sommers dimittender får mulighed for at ansøge virksomhedernes graduate programmer og junior stillinger. I ræset efter de skarpeste unge talenter er “graduate program sæsonen” rykket tidligere og tidligere frem i året. Selvom jobstart som regel først ligger i september, vil virksomhederne altså gerne ud og underskrive ansættelseskontrakter i foråret.

Med to placeringer i februars top 10 må vi også konkludere at de snarligt færdiguddannede kandidater også er villige til at lede efter job, alt imens specialeskrivningen går ind i en afgørende fase. Den mest effektive måde at fange de unge talenter tidligt er gennem praktik og studenterjob. Her har man mulighed for at forme talentet til fuldtidsstart og dermed få fuld valuta for pengene fra dag 1.
 

En genganger fra 2020s top 20 er Wood Thilsted. Selskabet formår fortsat at tiltrække opmærksomhed blandt mediehusets læsere og brugere. Med mindre end 50 medarbejdere i Danmark (og omkring 100 internationalt) må vi sige, at det er imponerende at se dem fastholde interessen fra kandidaterne med en flot placering i februar måned. Er det den attraktive offshore vind branche, mulighederne for internationale ophold af kortere og længere varighed eller muligheden for frit at vælge mellem 3 kontorer i Danmark der tiltrække de mange ansøgere?

Vi arbejder på et interview med relevante HR folk i Wood Thilsted og vil selvfølgelig dele det her på kanalen. 

 

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Få kontakt til IDAs studiemedlemmer

Husk at du via Studiejobfinder kan få praktik og studiestillinger ud til alle IDAs mange studiemedlemmer.

Studiejobfinder er et samarbejde mellem Jobfinder og IDAs, der når ud til 34.000 studerende.

Det er gratis at få praktik- og studiestillinger lagt online her.

Kontakt studiejob@ing.dk hvis du har stillinger, der skal med.