Havde det ikke været for coronarestriktionerne, oplever seniorkonsulent Marianne Bigum mange fordele ved at arbejde hjemme, f.eks. at hun kan arbejde mere effektivt end i storrumskontoret, og at hun ser mere til sin mand, Jacob. Som forældre til en søn på seks år og tvillinger på to er det dog meget opslidende at få børnepasning, hjemmeskoling og arbejdsopgaver til at gå op i en højere enhed.
Havde det ikke været for coronarestriktionerne, oplever seniorkonsulent Marianne Bigum mange fordele ved at arbejde hjemme, f.eks. at hun kan arbejde mere effektivt end i storrumskontoret, og at hun ser mere til sin mand, Jacob. Som forældre til en søn på seks år og tvillinger på to er det dog meget opslidende at få børnepasning, hjemmeskoling og arbejdsopgaver til at gå op i en højere enhed.

Foto : Privatfoto

Coronatrætheden melder sig på ingeniørlederens hjemmearbejdsplads

Trivsel og effektivitet har taget et ordentligt dyk nedad blandt IDA-medlemmerne, viser en ny undersøgelse. Modsatrettede krav er problematiske og stressende: »Man begynder at være slidt,« lyder det fra teamleder Marianne Bigum, der seniorkonsulent og småbørnsforælder.

Siden coronanedlukningen i marts sidste år har civilingeniør og teamleder Marianne Bigum passet sit job fra hjemmearbejdspladsen. Men det bliver stadig mere vanskeligt at klare en hverdag med coronarestriktioner, arbejde og hjemmeskoling, når man er en familie med en dreng på seks og tvillinger på to år.

»Jeg er stadig glad for at arbejde hjemme, men trivslen er anderledes. Når børnene er hjemme, kan du ikke arbejde, fordi akademisk arbejde kræver, at du kan koncentrere dig og fordybe dig i dine egne tanker.«

Oplevelsen er hun ikke ene om, viser en undersøgelse blandt 1.553 af IDAs medlemmer (ingeniører og ledere), som netop er offentliggjort. Samme undersøgelse blev foretaget tilbage i august 2020, og udviklingen siden da er markant.

Mens 61 procent af de adspurgte i august 2020 angav, at de »alt i alt ville vurdere tiden med hjemmearbejde som positiv,« er tallet nede på 44 procent i dag. Og mens 50 procent dengang mente, at de var mere effektive hjemme end på arbejdspladsen, er det tal i dag faldet til 35 procent.

Behovet for at samarbejde og holde møder virtuelt volder ikke de store problemer for Marianne Bigum, der er seniorkonsulent hos Rambøll og teamleder for et hold tekniske specialister i Asien.

Pudsigt nok meldte hun sig i begyndelsen af marts sidste år til et kursus i onlinemødefacilitering med tanke på samarbejdet med sine asiatiske kolleger – og uden at vide, hvor aktuelt det ville blive:

»Kurset har været guld værd, for måden du holder fysiske møder på, kan du ikke kopiere til online møder. Du er nødt til at tilpasse dem. Noget af det første, vi lærte på kurset, var, at man må være meget mere grundig med at formaliserer det uformelle. Det er svært at lede på afstand, men jeg bliver bedre og bedre.«

Må holde fri for egen regning

Det helt nære derimod skaber problemer, og Marianne Bigum føler, at hun som småbørnsforælder er fanget mellem forskellige modsatrettede krav på grund af coronarestriktionerne.

»Pædagogerne vil gerne have, at vi holder vores børn hjemme, og arbejdsgiverne siger, at vi skal blive ved at arbejde præcis, som vi gjorde før. Vi vil gerne være gode forældre og passe vores arbejde, men kan kun være halvt til stede alle steder. Det er stressende og problematisk.«

For øjeblikket har de arrangeret, at den ældste søn, der er sendt hjem fra 0. klasse, bor hos sine bedsteforældre fra mandag til fredag. Det trives han fint med, men det nager alligevel Marianne Bigum.

»Det virker helt mærkeligt, at vi nærmest sender ham på kostskole, men hele vores liv bliver lige nu indrettet efter, at vi kan lægge timer på arbejdet, og det er særligt vigtigt, når man som mig er hos et rådgivende ingeniørfirma, hvor vi fakturerer vores tid, og hvor vi bliver nødt til at holde fri for egen regning, hvis ikke vi kan arbejde vores sædvanlige arbejdstid. Det kan hurtigt blive en ret stor lønnedgang for børnefamilierne.«

Arbejdsopgaver klares om natten

Marianne Bigum føler også, at coronanedlukningen er og har været en særdeles barsk omgang.

»Man ville gerne give den en skalle i starten, men nu begynder man at være slidt. Jeg har arbejdet rigtig meget om natten og tidlig morgen. Det er hårdt ikke at få sovet nok og hele tiden føle, at man er bagud. Når arbejdsopgaverne hober sig op, fordi man også gerne vil prioritere sine børn, falder tilfredsheden med det, man laver. Hvis ikke man fra arbejdsgivers side giver mere fleksibilitet, så knækker folk.«

For Marianne Bigum er det særligt coronarestriktionerne, der tæller på negativsiden. Hjemmearbejdet trives hun egentlig godt med:

»Før corona tog min kæreste hjemmefra, før vi andre stod op, så han kunne hente børn. Nu sidder vi begge hjemme, så der er mere kærestetid og sparet transport. Jeg plejer at sidde i storrum, men synes, det er meget mere fleksibelt og effektivt at sidde hjemme, bortset fra, at det er svært, når børnene er her. Hvis der ikke var coronarestriktioner, ville jeg gerne arbejde hjemme,« siger hun og tilføjer straks:

»På den anden side har jeg heller ikke lyst til at sende dem afsted, når vi står midt i en pandemi, hvor det er sundhedsmæssigt uansvarligt.«

formand for IDAs Ansattes Råd Morten Thiessen forestiller sig, at erfaringerne fra coronanedlukningen vil føre til et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor vi veksler mellem at arbejde hjemmefra og være til stede på arbejdspladsen. Det vil dog kræve, at der bliver sat klare rammer og vilkår op, påpeger han.

»Vi skal være meget bevidste om, at mere distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø på grund af ledelse, som ikke er tilpasset situationen, uklare aftaleforhold eller dårlige fysiske rammer, hvor der ikke er styr på basale ting som en ordentlig skærm.«

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her