Automatisering af arbejdsopgaver stiller nye krav til ledelsen

Automatisering og brugen af robotter var længe et fremtidsscenarie, men med teknologiens hastighed er det i dag en realitet for næsten alle arbejdspladser. Arbejdsopgaver bliver ikke nødvendigvis nemmere med automatiseringen, men de ændrer sig og stiller nye krav til lederen, medarbejderen og samfundet.
Brødtekst

Automatisering er relevant for jobs i stort set alle sektorer, hvor forskellige arbejdsopgaver bliver automatiseret ud fra en tanke om at effektivisere, frigive ressourcer og udføre opgaver, som mennesket ikke kan. For eksempel i revisionsbranchen, hvor man bruger digitale løsninger til at gennemskue store datasæt og finde mønstre. Men med nye arbejdsgange følger også nye krav og behov for nye kompetencer. Det handler ikke om, at alle job skal besættes af it-specialister, men snarere om at vi skal rustes til at forstå teknologiens udvikling, muligheder og faldgruber.

Også teknologi begår fejl

Automatiseringen har beriget samfundet med nye digitale løsninger. Særligt i sundhedssektoren har maskiner, robotter og kunstig intelligens vundet indpas. Teknologien kan i kritiske situationer, når tiden er knap, hjælpe læger og sygeplejersker med at stille den rigtige diagnose og give den rette hjælp. Teknologien kan også tage fejl, ligesom den enkelte læge og enhver anden ansat kan, så uden blik for teknologiens fejl, kan vi ikke bruge den klogt.

Sundhedsplatformen havde allerede på sit første døgn 2.000 fejlmeddelelser. Det er en konsekvens af, at automatiseringen stod alene, og menneskene bag de digitale systemer blev glemt. De dyre lærepenge er, at automatisering i samfundskritiske sektorer ikke kan stå alene. Der er brug for mennesker bag systemerne, som kan tage forbehold for at undgå fejl, og der er brug for systemer, som viser sine mellemregninger i et forståeligt sprog.

Når digitale systemer åbent viser sine mellemregninger, får fagpersonale mulighed for at opdage fejlslutninger og korrigere systemet til gavn for borgeren, virksomheden og samfundet. I Djøfs TechDK Kommission anbefaler vi, at digitale løsninger viser de kalkuler, som er bag en digital beslutning. Den indsigt giver et nyt værktøj til at udvikle og korrigere systemer. Samtidig kræver det som værktøj, at fagpersonale i alle sektorer har kompetencer til at forstå og give feedback til teknologien.

Skolebænken kalder, igen

I dag sidder vi typisk mest på skolebænken i starten af vores voksenliv forud for vores arbejdsliv. Men i takt med, at arbejdslivet forlænges og ændres som følge af den teknologiske udvikling, vil den tendens ændre sig. Blot få år efter afsluttet eksamen, kan teknologien præsentere os for helt nye problemstillinger, som ikke står i nogen lærebog, vi er stødt på.

Ledere ser derfor ind i en ny tid, hvor deres medarbejdere – og lederne selv – løbende skal vende tilbage til skolebænken, mens de er på arbejdsmarkedet, for at være rustet til teknologiens nye krav. Det gør selvsagt ikke ledelsesopgaven mindre kompleks. Men hvis vi ledelsesmæssigt tør at give slip på rutine- og vanetænkning, så kan muligheden for at tage helt nye uddannelser og ruste sig med andre kompetencer berige både medarbejdere og arbejdsplads, fremme nye ideer og komme den enkelte såvel som samfundet til gode.

Kompetenceudvikling for alle

En ledelsesmæssig ambition om at sikre kompetenceudvikling kan ikke stå alene, når teknologiens fremadstormende tog ændrer arbejdsopgaver og arbejdsmarkedet. I Djøfs TechDK Kommission foreslår vi at indføre fradrag på kompetenceudvikling for at sikre livslang læring. Vi anbefaler også, at der gives ét års orlov til at give den ansatte et uforstyrret uddannelsesår og en tilbagevenden til arbejdspladsen med flere kompetencer. Det vil gøre det lettere for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen at kaste sig ud på et nyt videns-eventyr, og det vil harmonere med det faktum, at vi skal blive på arbejdsmarkedet meget længere i de kommende generationer. 

Kompetenceudvikling er et gode for medarbejderen og lederen, den private- og den offentlige sektor i en tid, hvor det, vi lærte i går, hurtigt er for gammelt til den nye dag i morgen. Det er derfor ikke bare en opgave for ledelsen, men i særdeleshed også en opgave for politikerne, som kan være med til at sikre midler og en lige adgang til kompetenceudvikling på alle niveauer.

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer