Arbejdsgivere fravælger på forhånd nyuddannede ved jobopslag

Foto : Bigstock

Arbejdsgivere fravælger på forhånd nyuddannede ved jobopslag

Kun fem procent af alle STEM-jobopslag inden for de seneste seks år går efter nyuddannede. Arbejdsgivere må tage et større ansvar for at hyre nyuddannede, mener IDA, men arbejdsgiverorganisation har svært ved at genkende billedet.

Behovet for medarbejdere med STEM-kompetencer er stort, og det har coronakrisen ikke ændret på. Alligevel kan vejen til det første job være lang for nyuddannede ingeniører og andre nyuddannede med en STEM-baggrund.

Alligevel viser en en opgørelse af stillingsopslag målrettet højuddannede, som HBS Economics har foretaget for IDA, at kun 4,7 procent af opslagene i 2020 var målrettet nyuddannede. Opgørelsen omfatter årene 2015-2020, og tallet ligger lige omkring 5 procent gennem alle årene. I 35 procent af jobannoncerne blev der specifikt søgt efter erfarne kandidater.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, kalder det bekymrende og paradoksalt, at arbejdsgiverne ikke har fokus på nyuddannede, når de skal hyre nye folk.

»Dimittenderne har den nyeste viden. De er kreative og sultne efter at vise deres værd. Naturligvis kræver det oplæring, før man får det fulde udbytte af deres potentiale, men med udsigt til mangel på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt, har virksomhederne et ansvar for at holde fødekæden i gang og få de nyuddannede ind i folden,« siger han.

Brug for driftssikre folk

Hos FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, har adm. direktør Henrik Garver svært ved at genkende billedet af, at virksomhederne i hans branche skulle gå uden om de nyuddannede. Han henviser til, at fordelingen mellem unge og erfarne medarbejdere ifølge FRI’s nøgletal har ligget stabilt i flere år.

»Virksomhederne prøver typisk at ramme en balance mellem erfarne og nyuddannede, for får du for mange nyuddannede, bliver det svært at få dem ordentlig i gang. Det kræver ledelsesressourcer at lære dem op til at kunne køre projekter selvstændigt, og derfor er der også brug for at have driftssikre og selvstændige folk.«

Den pointe kan Morten Thiessen godt forstå, men mener, at det kun er den ene side af mønten:

»Jo, der er visse udfordringer med nyuddannede, men det er et problem, hvis man vælger at køre helt uden om dem, fordi man gerne vil have det lidt nemt. Det er ikke smart. Nu skal IDA ikke køre virksomhederne for arbejdsgiverne - det kan de helt sikkert bedst gøre selv - men jeg vil bare komme med et venskabeligt råd om at tænke ud af boksen, fordi der er gevinster ved at hyre de nyuddannede.«

Her peger han på, at nyuddannede udover at have den nyeste viden også er billigere arbejdskraft end de erfarne medarbejdere.

»Samtidig er det en blivende konkurrencefordel, hvis man er god til at tage imod nye medarbejdere,« siger Morten Thiessen.

Når under 5 procent af jobopslagene efterspørger nyuddannede medarbejdere, skyldes det også, at mange virksomheder rekrutterer deres yngste medarbejdere blandt studentermedhjælpere, specialeskribenter og lignende, oplever Henrik Garver.

»Når jeg taler med virksomhederne, hører jeg ofte, at mange nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de i forvejen har en relation gennem praktik eller gennem studiejob. Her får de ligeledes opbygget erfaring, så de kan leve op til de jobopslag, der ikke er skrevet specielt til nyuddannede,« understreger han.

IDA: Nemmere at hyre en nyuddannet

Morten Thiessen er helt på det rene med, at mange nyuddannede scorer jobbet gennem eksempelvis et praktikophold, men hvis arbejdsgiverne vil gøre det nemt for sig selv i en tid, hvor der er rift om de teknisk-naturvidenskabelige kandidater, bør de kigge lidt mere intenst mod de unge, lyder opfordringen fra AR-formanden.

Han henviser til en undersøgelse, der viser, at 57 procent af alle IDA-medlemmer sidste år blev forsøgt headhuntet, og derfor vil det være fornuftigt af arbejdsgiverne at rette blikket mod de unge frem for at jage de erfarne.

»De nyuddannede er de nemmeste at hyre, for de erfarne skal man jo ofte vriste ud af kløerne på andre arbejdsgivere. Det må være muligt at matche de ledige vidensarbejdere med virksomhederne hurtigere, end det sker i dag. Her må flere arbejdsgivere komme ind i kampen og tage et ansvar.«

Men IDA skyder »lidt ved siden af,« når de sætter lighedstegn mellem manglende jobopslag målrettet nyuddannede og en ulyst til at ansætte unge, anfører Henrik Garver. Han mener, at IDA også har en opgave i at hjælpe sine nyuddannede medlemmer med at skaffe det første job:

»Jeg kunne ønske, at man fra IDAs side opfordrede de unge til at søge bredere og i mindre kendte virksomheder.«

Ifølge februar-tallene var 33 procent af IDAs dimittendmedlemmer ledige, mens tallet var 12 procent for medlemmer med et års anciennitet. Til sammenligning lå den gennemsnitlige ledighed for alle IDA-medlemmer på 4 procent.

Prøv PeopleTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her