Mere om Førerløs transport

Dansk operatør af selvkørende busser skal have ny direktør

7. jul 2020 10:38

Selskabet Holo, som er en dansk operatør af selvkørende shuttles, blandt andet i Aalborg og snart også i Københavns Nordhavn og Slagelse, skal have en ny topchef. Holo, som tidligere gik under navnet Autonomous Mobility, har siden selskabets start i 2016 haft danske Peter Sorgenfrei som direktør. Men efter at have været på orlov i en periode skriver Peter Sorgenfrei nu på LinkedIn, at han ikke vender tilbage som direktør.

Holo tager hul på test af shuttle i Nordhavn

26. jun 2020 12:54

Henover sommerferien fra den 6. juli kan beboere og erhverv i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn støde på den selvkørende Navya Shuttle, som tager hul på test, før driften officielt skydes i gang efter sommerferien. Det skriver Nordhavn Avis. Dermed er projektet i Nordhavn på vej til at blive det blot andet forsøg med selvkørende køretøjer på offentlig vej i Danmark. Ruten skal lagres i bussens hukommelse, og der skal justeres på fart, vigepligt og standsning ved stoppesteder, så passagerer kan begynde at benytte bussen. Indtil da må bussen ikke tage passagerer med.