Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vejdirektoratet: Løsninger til cykelinfrastrukturen skal være veldokumenterede

1 kommentar.  Hop til debatten
Skal cyklisterne have deres egen app med vej- og vejrinformationer?
Illustration: Gudella/Bigstock. Se større version
Konsulent for mobilitet og infrastruktur i Region Sjælland Malte Vinding skriver den 8. december, at Vejdirektoratet er umoderne og ikke prioriterer cyklister. Men der findes desværre ikke en smart 'one size fits all'-model, når det kommer til at skabe bedre sikkerhed på cykelstierne. Veldokumenterede løsninger skal bane vejen for mere tryghed for cyklisterne, skriver Marianne Foldberg Steffensen, Afdelingsleder for Trafiksikkerhed i Vejdirektoratet, i dette indlæg.
Synspunkt15. december 2021 kl. 05:45
errorÆldre end 30 dage

I Vejdirektoratet er det en topprioritet at sikre den bedste sikkerhed for alle trafikanter. Den sikkerhed mener vi, kommer fra veldokumenteret data.

Den hollandske krydsudformning, med det usexede danske navn 'fremført cykelsti med forskudt passage', som konsulent for mobilitet og infrastruktur i Region Sjælland Malte Emborg Vinding talte for i et indlæg bragt på MobilityTech den 8. december, kan på nuværende tidspunkt ikke stå som det endegyldige svar på en god og sikker løsning til cyklister.

Det kan måske lyde kedeligt, men i vores optik vil veldokumenterede data altid vægtes højere end dét at være moderne. Der skal være plads til at afprøve og evaluere nye løsninger, men vi skal have fokus på det, der virker. 

Sparsom sikkerhedseffekt

I nær fremtid publicerer vi en revideret udgave af 'Vejtekniske løsninger for cyklister'. Heri bliver den hollandske krydsløsning beskrevet og vurderet med hensyn til sikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Det har vi gjort, ikke for at afvise løsningen, men for faktuelt og databaseret at se fordele og ulemper ved denne krydsløsning, præcist som for alle de andre løsninger. 

Vi har også haft firmaet Via Trafik til at undersøge, hvad der findes af dokumentation for løsningens sikkerhedseffekter, og nøjagtig som i 2015 har de vist sig at være sparsomme – også i Holland. Vi mener derfor ikke, vi har det nødvendige grundlag for at gå ud og anbefale denne løsning som værende markant bedre end andre.

I øvrigt fraråder Vejdirektoratet ikke andre vejmyndigheder at bruge den hollandske model, vi har den faktisk med i vores pjece 'Undgå højresvingsulykker' fra 2015, og der er intet i de gældende danske regler, der forbyder vejmyndighederne at etablere den.

Rigtig mange kommuner arbejder benhårdt for at skabe ny, attraktiv infrastruktur for cyklister. Vi skylder dem at levere et velundersøgt og veldokumenteret grundlag at planlægge og projektere ud fra. 

Cyklister er ikke kun bløde trafikanter

Cyklister kan hverken betragtes som langsomme motorcykler eller fodgængere.

De er både lette trafikanter, hvis sikkerhed skal prioriteres, men samtidig kører cyklister stærkt og har reaktionstider og bremselængder, som andre trafikanter. 

Det hjælper ikke nødvendigvis på sikkerheden og trygheden på cykelstien at slå cyklisters og fodgængernes behov sammen.

Bløde trafikanter slår sig også på hinanden, og med fremkomsten af nye cykeltyper (elcykler, speed pedelecs) er det kun blevet en endnu mere udtalt omstændighed, som trafikplanlæggere og vejudformere er nødt til at forholde sig til.

Bedre cykeloplevelser i højsædet i 2022 

I Vejdirektoratet er vi kun positivt indstillet overfor at der skabes flere grønne passager. Men når vi taler om sikkerhed, og at træer i den sammenhæng har en fartdæmpende effekt samt fungerer lydisolerende, så har vi stadig ikke den nødvendige dokumentation for det.

Vi må også være bevidste om, at selvom buske og træer kan have fordele, kan de samtidig også blokere for godt udsyn, noget som kan vise sig fatalt i et krydsningspunkt.

Den hollandske model, grønne bølger på cykelstien og grønne passager mellem cykelsti og vej er gode forslag til løsninger, der skal forbedrede trafiksikkerheden på cykelstierne.

Vores opgave er at sikre, at tiltagene er veldokumenterede. Det er ikke alle forslag, vi kan gå videre med. Vi oplever stort engagement bl.a. fra de cykelpuljeansøgninger vi fik i sommers. Der er en iver efter at bygge og forbedre infrastrukturen med cyklen i fokus.

Heldigvis er 2022 'Cyklens år', hvor der kommer endnu mere fokus på cyklisme. Og vi glæder os til at arbejde på nye løsninger, der kan skabe mere trafiksikkerhed og en bedre cykeloplevelse på Vejdirektoratets veje og cykelstier.

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Lars Barfred
15. december 2021 kl. 20:53

Det er dog et forstemmende indlæg fra vejdirektoratet.

Det forekommer at være en billig omgang, at skyde Nederlandenes løsninger for cyklister ned, med en påstand om ringe dokumentation. Det er fuldstændig absurd, at forlange et dokumentations niveau for cykelinfrastruktur på højde med bilisme. Bilindustrien er jo uendelig meget rigere, har en hær af lobbyister på alle plan, bilindustrien er uendelige mange gange farligere for både bilister og dem der er udenfor bilen, og bilinfrastruktur er jo 10-100-fold dyrere.

Så forekommer det også påfaldende, at man ikke vil lære at et land der er langt længere fremme med cykelinfrastruktur, fordi man ikke mener deres løsninger er veldokumenterede. Nederlandenes cykel ulykke statistik er væsentligt mere veldokumenteret (1), end den danske. For hver fatale og alvorlige cykelulykke, sender havarikommisionen konsulenter ud og laver rekonstrktion mv. Det er lov. Hvad er det vi gør når der er en cyklist der bliver dræbt af en bilist ? -I den sammenhæng er det godt nok en selvtilstrækkelig påstand, at man ved bedre i Danmark.

Nederlandende har også mange andre måder at indrette kryds målrettet ulykkesforebyggelse, f.eks. cyklister får grønt fra alle sider, mens bilister må vente. Og så bruger de mange flere penge på kontaktfri krydsninger, tunneller, broer, rundkørsler over og under terræn kun for cyklister, og så har de noget så eksotisk som højklassede cykelstier. Alt sammen noget der i praksis ikke investeres i, i Danmark. Det er for dyrt må man forstå. I hvert fald ikke længere, for i halvfjerdserne gjorde man det faktisk meget, også i Danmark.

Jeg tror ikke der er så mange der er i tvivl om hvorfor Forskudt passage ikke anvendes i DK. Det vil i de fleste tilfælde koste bilisterne en højre eller venstresvingsbane, det øger bilisters trængsel og det er i finansministeriets modeller alt for dyrt, for her vægtes værdien af bilisters tid, langt over værdien af cyklisters tid og sikkerhed, udfra en præmis om at bilisme er den prioriterede transportform og alt andet ikke kan forvente mobilitet, der bare enkelte steder prioriteres over bilisme.

” De er både lette trafikanter, hvis sikkerhed skal prioriteres, men samtidig kører cyklister stærkt og har reaktionstider og bremselængder, som andre trafikanter. ” -Nej, det har cyklister ikke, cyklisters hastighed og bremselængde er i en helt anden liga, end motorkøretøjers. Det er i den grad en proportionsforvrængende påstand.

” Bløde trafikanter slår sig også på hinanden” -Ja, men vi slår os ikke på bilister, vi bliver dræbt eller for mén for livet, igen en påfaldende relativisering.

Med hensyn til veldokumenterede løsninger, bliver jeg også bare lidt forbeholden. F.eks. anvender i(2), en undersøgelse af relation mellem bløde trafikanters dødelighed og hastighed ved kollision, en undersøgelse der er kommisioneret af en svensk fabrikant, der levere rsikkerhedsudstyr til alle store bilfabrikanter i verden. Imodsætning til f.eks. WHO, EU og alle andre jeg har stødt på, som anvender den uafhængige forskining fra Helsinki Universitet (Pasanen, 1991).

Måske skulle i lytte lidt mindre til bilindustrien, når i leder efter veldokumenterede løsninger, og i stedet sponsere dokumentation, der hvor i føler. i mangler den.

(1) https://www.bicyclelaw.com/after-every-crash-in-netherlands-intense-scrutiny/ (2) Vejdirektoratets håndbog ”Trafiksikkerhed i byplanlægningen” fra 2014.