Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Udfordringer og løsninger på den grønne omstilling af transporten

3 kommentarer.  Hop til debatten
Pressefoto/Dansk Erhverv
Illustration: Pressefoto/Dansk Erhverv.
Status på klimaomstilling af transporten er en blanding af gode og dårlige nyheder. Der er primært gode nyheder og positive udfordringer på personbilfronten, mens billedet for den tunge transport er mere blandet, mener fagchef for transport og infrastruktur hos Dansk Erhverv.
Synspunkt30. maj kl. 05:30
errorÆldre end 30 dage

Personbilerne skifter i stadig større grad over på el og salget af rene elbiler overstiger nu hybridbilerne. I årets første fire måneder rullede 7.395 nye elbiler ud over kantstenene fra landets bilforhandlere. De nye pluginhybrider fulgte lige efter med 7.386, altså 9 færre ifølge Autobranchen Danmark.

Udfordringerne er at få produceret nye biler til at dække markedets behov, at producenterne skal fortsætte arbejdet med at udvikle stadig bedre og mere klimavenlige batterier, at vi producerer nok grøn strøm til at understøtte udviklingen, samt endelig at få udbredt ladeinfrastruktur til hele landet. 

Den gode nyhed er, at meget allerede er på vej, og med gode initiativer fra både danske og europæiske lovgivere, arbejder branchen på højtryk for at tilvejebringe grønne løsninger for personbilerne. 

Konkurrencedygtige grønne brændstofpriser for at nå i mål

En særlig succeshistorie er bytaxierne, der er i gang med en hurtig omstilling til el således at langt hovedparten af bytaxierne er eldrevne i 2025.

For lastbiler og busser er billedet mere broget. Også her vinder batteriteknologien frem, primært på bybusruter og på vare- og lastbiler til bydistribution. Udviklingen går overraskende hurtigt, men der er fortsat udfordringer med rækkevidden og adgang til lynladestandere, hvis vi skal sikre grøn distribution og bustransport i byerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de helt tunge drenge – lastbiler, busser, fly og skibe - er udfordringerne blevet større det seneste år. Vi kender godt hovedlinjerne i den vej, vi skal gå.

Alfa og omega for omstilling af den tunge transport er grønne brændstoffer. Der kan gøres meget andet for at styrke klimaprofilen af en transport, men hvis brancherne ikke får adgang til klimarigtige brændstoffer til en konkurrencedygtig pris, så kommer vi ikke i mål.

Lastbil-, bus- og flyproducenterne samt skibsværfterne arbejder samtidig benhårdt på at udvikle køre- og fartøjer, der kan håndtere nye brændstoffer. Der er stadig mange teknologiske udfordringer og prisen er pt. ikke konkurrencedygtig, men arbejdet er i gang. 

Batteridrevne transportmidler virker ikke på lange strækninger

For lastbiler der skal køre over 500 kilometer på tværs af landegrænser, er det særdeles svært at se, at el kan erstatte diesel i den nærmeste fremtid. Der er forsøg med forskellige teknologier, men erfaringerne er ikke opmuntrende for en branche, der er grundlæggende afhængig af at materiellet er pålideligt og leveringerne sker til tiden. Det samme gælder for fly og skibe, hvor selv de mest optimistiske scenarier for udviklingen af batteriteknologi ikke vil kunne opfylde luft- og søfartens behov på de lange strækninger. Derfor skal der findes alternativer. 

Her er både brint og electrofuels gode bud, men de kræver store mængder grøn energi at fremstille, og udviklingen af storskalaproduktion er ikke på plads endnu. Flere energiøer i Nord- og Østersøen vil afhjælpe energiudfordringen og der forskes på livet løs i effektivisering af produktionen. Men status for de lange ruter lige nu er, at vi først får adgang til konkurrencedygtige og klimarigtige transportmidler og brændstoffer på den anden side af 2030 – desværre.

I perioden frem mod 2030 har vi i stedet hidtil foreslået, at man benytter biobrændstoffer som et grønt alternativ, der kan reducere branchens udledninger indtil nulemissionsteknologien er klar. Men det var før krigen i Ukraine, og vi står over for helt andre udfordringer i dag. 

Vejgodstransporten benytter godt 4,3 pj. biobrændstoffer, og rapsolie er en af de største komponenter. Med krigen i Ukraine og en global mangel på bl.a. hvede og solsikkeolie, skal rapsolien nu bruges til madlavning, og andre energiafgrøder skal gøre plads til fødevarer. Det resterende biomateriale skal bruges i gasnettet, så Europa kan komme nærmere en energiforsyning fri for russisk gas og olie. 
Det har vi fuld forståelse for i transportbranchen, men det betyder også at vi kommer til at mangle en afgørende faktor i den grønne omstilling.

Det er altså på de lange ruter vi er udfordrede uanset om distancen tilbagelægges i en bus, en lastbil, et fly eller et skib. Det er desværre også de lange ruter, der bruger rigtig meget brændstof.

Større fokus på flere grønne alternative drivmidler

Løsningerne er grøn brint og forskellige former for elektrofuels, men de er næppe markedsklar på denne side af 2030 – blandt andet fordi der skal etableres produktionsfaciliteter til at lave dem og det tager tid. Selvfølgelig kan tidsplanen rykkes med det massive fokus der er på området, men der er fysiske grænser for, hvor hurtigt man kan bygge fx en energiø – og vi får brug for mange energiøer, solcelleparker og andet, hvis vi skal dække bare det europæiske behov.

Størstedelen af transportens drivhusgasudledninger stammer fra vores energiforbrug og dermed de brændstoffer som benyttes. I sidste ende kan vi derfor først få en reel grøn omstilling, når de alternative drivmidler er på markedet.

Derfor kære politikere – Vi bakker 100 pct. op om arbejdet med at fremskaffe fremtidens brændstoffer, men vi kan godt gøre noget mere sammen. Sæt derfor gerne turbo på de tiltag som vi kan gennemføre frem mod 2030. Det gælder både tungere og længere lastbiler, mulighed for natlevering og omstilling af de mindre køretøjer. Så lover vi at fortsætte vores store fokus på den grønne omstilling, og hvordan vi kan bidrage til de danske og europæiske klimamål.

Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
13. juni kl. 11:06

Er ladcykler den mest oplagte løsning på transport over lange europæiske afstande, som indlægget hanlede om? Nej vel. Disse lastbiler skal slet ikke ind i byerne. De skal omlade ved terminaler i byernes udkant. Eller køre til virksomheder i store industriområder ved motorvejene.

Efter min opfattelse er løsningen på længere sigt fortsat el. Men ved ledninger over motorvejene lige som på banerne. Det skal så for lastbilerne kombineres med mindre batterier, der kan bruges ved last mile ud til kunderne op til fx 100 km fra motorvejen.

2
30. maj kl. 12:44

Sjovt, han ikke specifikt nævner "jernbanerne", og deres potentialer for at transportere de fleste former for gods, over de længere distancer. Han taler kun om "skibe, fly, og lastbiler". I både USA og Rusland fx, står den skinnebårne godstransport, for en ikke ubetydelig del af den samlede mængde gods, der flyttes over størrere afstande. Højhastigshedsjernbaner mellem de største transportcentre globalt (fx Kina-Europa), regionalt (fx Europa), nationalt (fx Danmark), og lokalt, og last-mile måske på elektriske ladcykler med mindre pakker (fx i København, Odense, Aarhus), er i dén grad, også en del af den grønne omstilling indenfor erhverslivets transportbehov. Mærkværdigt, at Jesper Højte Stenbæk ikke nævner dette.

1
30. maj kl. 07:50

Det er deprimerende at diskussionen om Grønne Omstilling i transport handler kun om el-biler og biobrændstoff. Hvor er cyklerne og el-cyklerne i denne debat som kunne hælpe ad med de største besparalser i CO2 samt mange andre stor gevinster som sundhed, rene luft og mindre trafik for erhverv? Hvor er de fremragende eksperimenter med at fremme aktiv pendling fra danske firmaer som Gubra og Tarm? Hvor er de gode erafaringer med logistik med cykler, cargo cykler og små assisterede el-køretøjer? Hvor er den støtte til den eksisterende -men aldrig udtalt- danske cykelproduktion industri? Jeg undrer mig over følgende: arbejder de danske politikere og erhvers ledere for danske erhverv og forretninger eller for den udelanske bilindustri?