Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Treenighed skal sikre en smidig udrulning af ladeinfrastruktur

ladestander
Illustration: E.ON.
Tempoet i den grønne omstilling på transportområdet stiger. Ladeoperatører, elnetselskaber og kommuner skal sikre, at mulighederne for opladning af elbiler er foran behovet.
Synspunkt20. juni kl. 05:00

Elbilerne er på vej! Transportsektoren skal bevæge sig bort fra (russisk) olie og over på især elektricitet. Jeg er sikker på, at transportsektoren er i gang med den største teknologiske omstilling i over 100 år. Forbrændingsmotorerne tøffer af for at blive erstattet af lydsvage elmotorer og batterier.

Den grønne udvikling på transportområdet er positiv både i forhold til klima, luftforurening og bilisternes totaløkonomi – men der er selvfølgelig en række udfordringer, vi skal håndtere samtidig med, at antallet af elektriske køretøjer vokser eksplosivt. Tilstrækkelig opladning er en af dem.

Fra 80.000 til over en million elbiler

Status er, at antallet af rene elbiler har rundet 80.000 stk. med e-modeller fra Tesla som en klar markedsleder med ca. 30 procent og VW som en lige så klar nummer to med en andel på over 15 procent. Hyundai, Renault, Audi, Kia, Mercedes, Nissan, BMW og Skoda besætter de næste pladser på et stadig mere konkurrencepræget marked med meget at vælge imellem.

De seneste fremskrivninger viser, at vi kan have minimum en million elbiler i 2030, men det kan også være, at vi skal navigere i et endnu vildere vækstscenarie med op mod 1,5 millioner elbiler om blot 8-10 år. I denne sammenhæng er ’vi’ bl.a. lig med en treenighed af ladeoperatører, elnetselskaber og kommuner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uanset om vi ender på 1 eller 1,5 million elbiler i 2030, skal vi nu – som i NU – gøre elnettet klar til et større træk. 1 million elbiler bruger op mod 4 mia. kWh/år og 1,5 mio. elbiler ca. 6 mia. kWh/år. Al den elektricitet, der svarer til et ekstra forbrug i Danmark på 10-15 procent, skal formidles via kabler, transformerstationer og koblingsanlæg drevet af lokale elnetselskaber.

For mig at se er der ingen tvivl om, at ladeinfrastrukturen skal være foran behovet for opladning. Vi er ikke vant til kø ved de traditionelle tankstationer, så begynder der at gå historier om, at der er kø ved ladestationer på vej til ferie eller weekend, så bliver det en barriere for konverteringen til elbiler.

Planlægger vi efter én million elbiler i 2030, vil vi halte bagefter. Vi kan umuligt overinvestere de næste par år, men der kan være udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at udføre det fysiske arbejde og materiel fra hårdt pressede globale forsyningskæder.

Flere former for infrastruktur

Opladning handler om forskellige former for infrastruktur inkl. et elnet, der er stærkt nok til et ekstra forbrug både på lav- og mellemspænding. Knap 70 procent af danskerne har mulighed for at lade hjemme, men der er også behov for at tænke i pendlere, gæster, turister og folk uden hjemlig opladning.

Hjemmeladning med en effekt på 11-22 kW foregår på villavejene, mens kanstensladning er lidt mere kompliceret, nemlig ved etagebyggeri uden egen parkeringsplads. I nogle byer bor over halvdelen af befolkningen i lejligheder, der har brug for kantstensladning, mens andelen i andre byer er langt mindre. 

På tværs af forskelligheder har alle kommuner behov for at fastlægge en strategi for offentlige ladestandere. 

Hurtigladning foregår typisk ved 50 kW og er dermed markant hurtigere. Et stigende antal ladestandere ved sportshaller, turistdestinationer og andre steder i det offentlige rum skal sørge for, at elbiler kan få et skud elektricitet til den videre færd.   

Lynladning ved motorveje og nogle indkøbscentre foregår stadig hurtigere i takt med, at ladeudstyr og biler udvikler sig. I øjeblikket kan en elbilist typisk lade sin bil på 15-30 minutter ved 150-300 kW. I en snarlig fremtid, når elbilerne bliver bygget til det, vil det gå endnu hurtigere. 

Indtil videre er Porsche (270 kW) og Tesla (250 kW) topscorerne i forhold til hvor meget effekt, elbilerne kan modtage. Nogle mellemklassebiler kan lade ved op til 240 kW, men det afhænger for alle biler bl.a. af, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet. 

Konkurrence og samarbejde

Interessen for at deltage i udrulningen af ladeinfrastrukturen er massiv. Ligesom der er konkurrence på valg af elbil-modeller, så er der også konkurrence på udbydere af ladeinfrastruktur. Det er godt nyt for den grønne omstilling.

Jeg glæder mig også over, at mange kommuner tager udfordringen dybt seriøst. Omstillingen fra fossilbiler til elbiler er vigtig for kommunernes klimaindsats, men det handler fx også om indretning af byrum og om at gøre ladeinfrastruktur tilgængelig for flest mulig. Jeg vil gerne opfordre kommuner, netselskaber og operatører til tæt dialog, så vi sammen kan udvikle de bedst mulige tilbud til borgerne.

En ekstra pointe er, at vi i løbet af de næste år skal have mere fokus på intelligent opladning. Her har vi allerede en solid vejbane at køre på.

En række elnetselskaber har indført variable tariffer, der understøtter opladning eksempelvis om natten. De høje elpriser, vi oplever i øjeblikket, har fået danskerne til at flytte en større del af deres elforbrug til tidspunkter med relativ billig elektricitet, så vi er ved at vænne os til at ændre vaner.

Green Power Denmark har for nylig fået godkendt en ny tarifmodel i Forsyningstilsynet, så el-kunderne kan se frem til at få endnu flere incitamenter til at levere fleksibilitet til elnettet. Hvis kunderne spiller med og leverer pålidelig fleksibilitet, mindsker elnetselskaberne deres behov for investeringer i elnettet – til gavn for os alle.

Alt i alt: Vi har nogle ekstremt spændende, vigtige og travle år foran os.

Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger