Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Transportpolitikken efter valget

16. november kl. 05:00
Lars Barfoed, RITZAU - MÅ IKKE GENBRUGES!
Fysiske investeringer i infrastrukturen, en klimastrategi for transportområdet, digitalisering af styringen af trafikken samt organiseringen af den kollektive transport, er fire temaer som kommer til at fylde i transportpolitikken i den kommende valgperiode. Sådan lyder det fra Lars Barfoed, der er rådgiver og bestyrelsesmedlem samt tidl. MF og minister, i dette synspunkt. Illustration: David Leth Williams/Ritzau Scanpix.

Det var ikke meget, vi hørte til transportpolitikken i valgkampen. Men det kommer vi helt sikkert til, når Folketinget og en ny regering er oppe i omdrejninger igen. Spørgsmålet er hvilke konkrete temaer, politikerne vil gribe. Der er fire temaer, jeg først og fremmest vil fremhæve:

Fysiske investeringer i transportsystemet

For det første, så er der naturligvis de fysiske investeringer i transportsystemet. 

Inden valget blev udskrevet var transportpolitikkens udgangspunkt eksekveringen af den store aftale om investeringer i infrastrukturen, som daværende transportminister Benny Engelbrecht indgik med et bredt flertal i Folketinget forrige sommer. Her blev de store linjer og de store investeringer lagt til rette for de næste 15 år. Nu skulle aftalen gennemføres, hvilket kræver mange prioriteringer og yderligere beslutninger.

For en stor dels vedkommende, rummer aftalen snarere hensigtserklæringer end nagelfaste aftaler om at gennemføre projekterne. De projekter, der er planlagt gennemført i de nærmeste år, og som der allerede er finansiering til, vil blive gennemført. Det er det, der kaldes “første rul”. Men aftalen om “andet rul” er mere uklar. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andet rul kommer til at afhænge af, om der er finansiering, hvis alt skal gennemføres, og forligspartierne har ikke vetoret. Det betyder, at det er op til et flertal i Folketinget at prioritere projekterne, efterhånden som vi kommer længere ud i aftaleårene. Her vil det, ud over den politiske prioritering, blive afgørende at finde pengene. Og med de stigende investeringer og omkostninger, ikke mindst forårsaget dels af klimainvesteringer og dels af forsvarsinvesteringer i kølvandet på krigen i Ukraine, kan det vise sig, at det finansielle råderum til transportinvesteringer vil blive mere begrænset end oprindeligt planlagt.

Det bliver ikke mindre kompliceret af, at Folketingets sammensætning efter valget er ændret markant, bl.a. med repræsentation af to nye partier, der ikke er bundet af aftalen. Allerede før og under valgkampen har vi set politikere stille spørgsmålstegn ved nogle af de projekter, der indgår i infrastrukturaftalen.

Investeringer i vores infrastruktur er imidlertid afgørende for mobiliteten i vores samfund. Det er også vigtigt, at det er muligt for både myndigheder, investorer, erhvervsliv og ikke mindst hele anlægsbranchen, at planlægge på langt sigt i forhold til de projekter, der er undervejs de næste 10 år. Det burde derfor være en del af grundlaget for en ny regering at slå fast, at man står ved den infrastrukturaftale, der blev indgået sidste år af et bredt flertal.

Ud over de projekter, der er indeholdt i infrastrukturaftalen, er der især ét projekt, der ikke er taget stilling til. Det er en fast forbindelse over Kattegat fra Røsnæs via Samsø til det østlige Jylland syd for Aarhus. Efter en første vurdering er den endelige stillingtagen til projektet udsat til foråret 2023 med henblik på yderligere undersøgelser. En Kattegatforbindelse vil være definerende for en række andre vej- og baneprojekter på Fyn og det østlige Jylland mellem Fredericia og Aarhus.  

Transportens klimaaftryk 

Men den transportpolitiske diskussion slutter ikke ved investeringer i infrastruktur. Et andet tema er transportens aftryk på klimaet. 

I den kommende valgperiode må vi forvente et endnu større fokus på transportsektorens bidrag til klimamålsætningen. 

Ingen er uenige i, at transportens bidrag til CO2-belastningen skal begrænses kraftigt. Der er næppe heller tvivl om, at der vil stå klimapolitik med store bogstaver i det regeringsgrundlag, der er under udarbejdelse. Det vil bl.a. være med fokus på landbruget, men der vil også være fokus på transportsektoren - ikke mindst den tunge transport.

Der er ingen tvivl om, at direkte elektrificering er den mest effektive måde at gøre transporten grøn på. Derfor er alle også enige om at fremme el-biler i de kommende år, dels ved fortsatte afgiftslettelser og dels ved at opsætte flere ladestandere og ladestationer. Samtidig er elektrificeringen af størstedelen af jernbanenettet i fuld gang. Og til andre dele af jernbanen er man påbegyndt indkøb af batteritog.

Men direkte elektrificering kan ikke i praksis anvendes på størstedelen af den tunge transport i form af fly, skibe og lastbiler; i hvert fald ikke med den hidtil kendte batteriteknologi. Her er det flydende grønne brændsler som brint og afledede PtX-produkter samt biobrændsler, der vil blive satset på. Og i forhold til lastbiltransporten på motorvejene kan også e-highways med opladning undervejs via en pantograf blive en del af løsningen.

Med det afsæt er transportpolitikken knyttet tæt op ad et af klima- og energipolitikkens helt store temaer; nemlig prioritering af flydende PtX-brændsler. Det kræver meget store investeringer, særligt i vindmøller, hvis vi skal nå den el-kapacitet, der skal til for at producere PtX i fornødent omfang. Og her taler vi vel at mærke om en elproduktion fra vind og sol, der ligger ud over det el, der skal bruges til den direkte elektrificering. 

Digitalisering af transportsektoren

Et tredje tema i den transportpolitiske diskussion efter valget bør være yderligere digitalisering af transportsektoren. Det handler især om intelligent styring af trafikken i form af såkaldte ITS-systemer, roadpricing og bedre digital information til trafikanterne om optimering af rejserute og transportform m.v. for at komme fra A til B.

Digitaliseringen vil kunne understøtte mobiliteten til en bedre og mere effektiv udnyttelse af den eksisterende kapacitet, og dermed begrænse behovet for nye store fysiske investeringer. Det kræver naturligvis overvejelser om styrkelse af robustheden over for hackerangreb, men bør under alle omstændigheder være en del af bestræbelserne for at øge mobiliteten i Danmark.

Organiseringen af den kollektive trafik

Til fjerde og sidst kommer man ikke uden om at se på organiseringen af den kollektive trafik, ikke mindst i hovedstadsområdet. 

De mange trafikselskaber og styrende organer i den forbindelse med deltagelse både af daglig ledelse og folkevalgte fra kommuner og region gør kompleksiteten stor med risiko for, at samordningen af køreplaner m.v. ikke er optimal i forhold til udnyttelse af kapaciteten af materiel og infrastruktur. 

Det gør det også vanskeligere at sikre en grænseflade over for brugerne, der gør det let at skabe overblik, selvom der med dinoffentligegtransport.dk (DOT), og den digitale rejseplan m.v. gøres bestræbelser herfor.

Det var fire store temaer. Fysiske investeringer i infrastrukturen, en klimastrategi for transportområdet, digitalisering af styringen af trafikken samt organiseringen af den kollektive transport. Og andet kunne sikkert også nævnes. 

Der vil med andre ord være meget at tage fat på for transportministeren, Folketingets transportudvalg  og de transportpolitiske ordførere i den kommende valgperiode.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger