Teknologiske våben i moderne kamp mod social dumping på vejene

De fleste har set østeuropæiske chauffører leve usselt på danske rastepladser. Men efter mere end 10 års stadig værre udvikling er bøtten vendt. Der er mindre social dumping på danske veje og mere fair transport. Takket være solidt politisk arbejde. Og takket være ny teknologi.

Et gasblus, et par klapstole og chauffører i slidt tøj bag en lastbil. Det er svært at undgå synet af fattigdom, udnyttelse og social dumping, hvis man kører ind på en rasteplads langs motorvejene.

Bundniveauet blev nået i 2018, da TV viste billeder fra en slumlejr i Padborg, hvor 200 filippinske chauffører var indkvarteret hos firmaet Kurt Beier A/S, der via et polsk datterselskab havde ansat chaufførerne til 15 kroner i timen.

Heldigvis er chauffører og lastbiler svære at skjule. Det gør det nemmere, når 3F Transport sætter fokus på de triste forhold i branchen som led i vores arbejde på at skabe fair transport og ordentlige vilkår.

Det er ved at lykkedes

Tilbage i 2012 blev stemningen for alvor dyster i transportbranchen. Spådommene gik på, at de fleste danske chauffører ville miste jobbet inden 2027 til billige chauffører fra Østeuropa ansat på polske, bulgarske og rumænske lønninger og på ulovligt længe ophold på danske veje. 

Sådan gik det ikke. I dag kører 6.256 flere chauffører på dansk overenskomst. Det er, med 29.533 chauffører, ny rekord. I årene mellem 2010 og 2015 lå antallet og svingede mellem 22.843 og 23.500 – til trods for kraftig stigning i mængden af transporteret gods på danske veje. 

Forklaringerne på den gode udvikling er mange. Ud over politisk benarbejde fra 3F Transport, aktive danske chauffører og hæderlige vognmænd, har brug af ny teknologi spillet en uhyre vigtig rolle. Men fra og med 2012 fik 3F Transport for alvor sat ulovlig piratkørsel, social dumping og manglen på fair transport på dagsordenen. Derfor er afvikling nu vendt til udvikling. 

Noget af det første, der blev gennemført, var en lavpraktisk teknologisk løsning. Nemlig kameraer ved grænserne, der kunne tage billeder af lastbilernes nummerplader ved ind- og udkørsel af Danmark og registrere tidspunkt, så politiet kunne tjekke, om en lastbil havde været for lang tid i Danmark i forhold til lovens grænser.

Siden 2012 har skiftende danske regeringer fået vedtaget øget kontrol, højere bøder og en tidobling af midlerne til myndighedernes kontrol mod ulovlig transport og underbetaling af udenlandske chauffører.

Med flere midler fulgte et teknologisk nybrud. De gammeldags kameraer blev erstattet af udstyr til automatisk nummerpladegenkendelse og scannere til politiet. Det betyder, at ulovlige kørselsmønstre, hvor udenlandske lastbiler kører for længe på danske veje, nu kan afsløres smart fra politibilerne. 

Nye regler

I 2020 vedtog Folketinget regler om, at udenlandske chauffører, der kører med gods i Danmark, skal have dansk løn. Også det var en regel, der skulle sikre fair konkurrence og ordentlige vilkår.

Ingen regler uden teknologiske værktøjer. De nye regler betød, at udenlandske transportfirmaer skulle registrere sig digitalt, når de lod lastbiler udføre transporter i Danmark. Og at digitale fragtbreve og lønsedler kunne bruges i forbindelse med kontrollen. 

De danske regler om løn og kontrol bortfaldt i februar 2022. Her trådte tilsvarende regler i kraft i hele EU med ”vejpakken”, der satte kraftige bremser på, hvor meget udenlandske chauffører må køre i andre lande. Alle lastbiler skal hjem til deres hjemland mindst hver 8.uge. Og der er krav om, at chauffører som minimum skal aflønnes efter niveauet i det land, de kører i. 

Oven i har EU vedtaget at skrue markant op for samarbejdet mellem myndighederne over grænser. Vejpakkens regler om aflønning blev blandt andet til på baggrund af et forslag fra 3F Transport. 

Også her bliver teknologi en fjende, hvis man bryder reglerne. Hele Europa er nu omfattet af et digitalt system, hvor transportfirmaer skal lade sig registrere, når de udfører lastbil eller bustransport i andre EU-lande end deres eget. Og når en lastbil eller bus bliver stoppet, kan manglende registrering hurtigt tjekkes og udløse en markant bøde. Myndighederne kan bede om dokumentation for lønnen via digital udveksling af oplysninger fra myndighederne i det pågældende transportfirmas hjemland.

Mere kontrol og bedre moral

Endnu er vi langt fra paradisiske tilstande på vejene. For både i Danmark og andre lande skal der mere kontrol og bedre moral i dele af branchen til, hvis transportbranchen skal i mål. Derfor fortsætter arbejdet de kommende år. Endnu engang kommer der hjælp fra teknologien:

Fra sommeren 2026 skal alle lastbiler og busser være udstyret med den nyeste version af den såkaldte tachograf, der er et teknologisk værktøj, der kan tjekke, om chauffører og vognmænd overholder reglerne om, hvor længe de må køre, før de skal holde pause. 

Tachografen er knyttet op på satellitter og geolokalisering. Det betyder, at politiet kan tjekke for brud på reglerne uden at stoppe lastbilen. Det nye apparat registrerer også, om lastbilen har kørt ulovligt længe i et land, og om den har været hjemme, som den skal, inden for 8 uger. Samtidig kan tachografens data bruges til at kontrollere, om der er betalt dansk løn for det antal timer, en chauffør har kørt i Danmark. 

Det får stor betydning. Formentlig vil endnu flere lastbiler komme på danske nummerplader og lønninger. Fordi der bliver stadigt større risiko ved at snyde. Men teknologi og regler eller ej. Der skal holdes vågent øje ude i virkeligheden. Det skal jeg og mine kolleger naturligvis gøre. Det samme skal myndighederne. Fair transport kommer ikke af sig selv.