Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Tekniske fix løser ikke roadpricing - ellers havde vi nok haft det for længst

1 kommentar.  Hop til debatten
Roadpricing
Illustration: MI grafik.
Debatten om roadpricing og overvågning fortsætter. Teknikken kræver overvågning. Kan man sammenligne det med mobillogning? Det skriver Knud Erik Andersen, tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, i dette synspunkt.
Synspunkt17. januar kl. 05:53
errorÆldre end 30 dage

Det er egentlig med ulyst, at jeg nu replicerer på indlægget fra Harry Lahrmann (HL) fra Aalborg Universitet (AAU) om kørselsafgifter. Principielt er jeg jo enig med HL i, at kørselsafgifter rent samfundsøkonomisk er at foretrække frem for de eksisterende faste bilafgifter. I mit indledende indlæg, som HL nu har svaret på, var min kritik rettet mod det økonomiske råds formandskab, fordi rådet har opfordret regeringen til at gå videre med vejafgifter som et nyt beskatningssystem for biler.

Som HL’s indlæg nu foreligger, er der imidlertid risiko for, at landspolitikerne bliver bibragt den opfattelse, at det økonomiske råds formandskab har givet regering og Folketing et godt råd. Men det er desværre ikke tilfældet. Derfor bliver jeg nødt til at kommentere HL’s indlæg.

I en retsstat skal afgifter, herunder eventuelle fremtidige vejafgifter, være transparente og dokumenterbare for den borger, der skal betale. Med differentierede vejafgifter skal der således foreligge en minutiøs logning af tid og sted for hver enkelt bils kørsel. HL omtaler diverse tiltag, der skal forhindre, at denne logning fører til massiv overvågning. Det skal ifølge HL foregå ved kryptering af bilens nummerplade og ved selvdeklarering, dvs. en personlig godkendelse af de kørselsdata, som afgiftssystemet har registreret.

Meningen med det må forstås sådan, at når først kørselsdata er selvdeklareret, så er det ikke længere nødvendigt at gemme bilens detaljerede GPS-registrerede kørselsruter. Vi skal altså med jævne mellemrum selv godkende afgiftssystemets data om, hvor meget og hvor vi har kørt og den derudfra beregnede kørselsafgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sådan ny administrativ byrde til samtlige bilister i Danmark for at betale en forventeligt upopulær afgift til staten er næppe politisk gangbar. Og hvad med håndtering af delebiler, lejebiler og tjenestebiler mv? For det er jo bilen og ikke brugeren, som systemet kan få styr på.

Urealistisk at selvdeklarere

Lad os blot antage, at det nok skal gå med at indføre HL’s foreslåede teknikker og dataprocesser. Han har i sit indlæg imidlertid ikke forklaret, hvorfor sådanne tiltag skulle gøre mine retssikkerheds- og overvågningsmæssige betænkeligheder til skamme.

I et retssamfund vil det nemlig stadigvæk være sådan, at en bilejer løbende skal kunne tjekke sin egen afgiftsbetaling, og det skal i givet fald kunne ske nemt på nettet med brug af MitID. At data til det brug skulle være krypterede og derfor svært tilgængelige, er politisk ganske urealistisk.

Rent juridisk er det derudover ligegyldigt, om man på et tidligere tidspunkt har selvdeklareret, dvs. har sagt god for systemets teknisk genererede kørselsoplysninger og afgiftsberegninger. Data skal til stadighed foreligge i råformat, for man kan jo have begået en fejl. Sådan er det også med indberetning af indtægter og fradrag til Skat – de kan jo ændres senere, hvis der er sket en fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Min kritik er derfor stadig, at enten får vi en gigantisk overvågning af biltransport i Danmark, men med fuld retssikkerhed for borgerne, eller også bliver vi fri for detaljeret overvågning ved at aggregere kørselsdata og afgiftsbetalinger men så uden sædvanlig retssikkerhed. Statens regnskabsprincipper vil formentlig også kræve fuld dokumentation over en årrække.

Data bliver gemt

På intet tidspunkt har jeg betvivlet, at der rent teknisk intet er til hinder for at indføre vejafgifter. Men lad mig alligevel kommentere et par nedslagspunkter i Harry Lahrmanns tekniske tilgang.

Lahrmann: »…og derfor vil der være et marked for private firmaer til at udvikle systemer, som på baggrund af et digital takstkort og positionsdata fra fx en GPS-modtager vil kunne beregne kørselsafgiften, for derefter at selvdeklarere og afregne turen med SKAT på vegne af bilisten.«

Ja, selvdeklareringen kan vel trods alt ikke overlades til et privat firma, men teknisk, beregningsmæssigt og administrativt kan der tænkes alle mulige rationelle procesløsninger. Men kørselsdata kan i et retssamfund ikke slettes efter afregningen. Der skal i en lang periode foreligge tilgængelige og reproducerbare grunddata og dermed en omfattende database med alle bilers geografisk detaljerede kørselsruter.

Lahrmann: »….sikrer ovenstående [de tekniske løsninger] så individets juridiske rettigheder og undgås samtidig en altomfattende og detaljeret overvågning, som KEA efterlyser. Det mener jeg faktisk, at systemet i rimelig grad gør. «

Her kommer HL trods alt med en indrømmelse i forhold til, at juridiske rettigheder sikres i ”rimelig grad”. Det er så Lahrmanns personlige vurdering. Jeg tvivler dog på, at en jurist, der beskæftiger sig med overvågning og retssikkerhed, ville have samme vurdering.

En mobil er noget andet

Lahrmann fortsætter: ”….og under alle omstændigheder er det langt under det overvågningsniveau, borgerne i Danmark i forvejen er underlagt i andre sammenhænge – fx igennem teleselskabernes logningsforpligtigelse, hvor det er den personlig smartphone, der overvåges og ikke blot en bil”.

For det første er den geografiske placering af en tændt mobiltelefon mange gange mere usikkert bestemt end detaljerede GPS-data fra en bil. For det andet og vigtigst er det et frit valg, om du vil holde din telefon tændt døgnet rundt. Dit liv er ikke afhængigt af, at telefonen konstant er tændt. Det er derimod vanskeligt at forestille sig, at danskernes liv uforstyrret kan gå videre, hvis vi jævnligt dropper bilen for at undgå intensiv ny overvågning. Bilen har været her i over hundrede år, og vi er aldrig før blevet systematisk overvåget i den.

Fastnettelefonen var og er i den grad geografisk overvåget, og mobilerne er det i meget ringere grad. Denne ’overvågning’ er vel at mærke ikke indført for at overvåge men er en grundlæggende teknisk forudsætning for, at de overhovedet virker. Der er således over tid slækket på geografisk identifikation af telefoner, mens det modsatte i voldsom grad vil blive tilfældet, hvis der indføres vejafgifter for biler. Bilen kan sagtens køre, uden at nogen ved, hvor den er, men mobiler kan ikke fungere, medmindre de har ”snor” i en bestemt mobilmast. Det er således urimeligt at bruge mobiltelefoner som argument for, at vi i forvejen har solgt vores sjæl til overvågning.

Advarsel

Som tiden går, bliver de teknologiske muligheder for individuel overvågning desværre mere og mere effektive. Demokratierne rundt i verden er under voldsomt pres, så det er ikke tiden at slække på basale demokratiske og retssikkerhedsmæssige principper, herunder betydningen af GDPR. Det økonomiske råds formandskab bør genoverveje sin rådgivning af regeringen og i det mindste forholde sig til overvågnings- og retssikkerhedsproblemet.

AAU kan for min skyld gerne arbejde videre med mulige tekniske løsninger, men der er tydeligvis langt igen. Det er nu årtier siden, at Holland stod helt oppe ved startlinjen, men til trods herfor måtte de skrotte et meget detaljeret planlagt roadpricingprojekt. Det er af gode grunde endnu aldrig blevet genoplivet, hverken i Holland eller i noget andet demokratisk land.

Har du lyst til at skrive et vidensindlæg eller synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
17. januar kl. 14:35

Jeg forstår godt bekymringen om en overvågningsstat, men lige i det her tilfælde vil jeg tillade mig at stille et spørgsmål som oftere og oftere falder mig ind, når (afgifter på) biltrafik diskuteres: I hvilken naturlov står der egentlig at bilister skal være de eneste trafikanter der skal friholdes for overvågning? Uanset om du rejser på rejsekort, med delecykel eller (dele-) elløbehjul så registreres dine GPS koordinater uafbrudt. Hvis du f.eks. hopper af bussen en station før for at gå resten af vejen (fordi du sysnes du trænger til lidt motion), så beskyldes du for at have kørt sort den sidste station. Systemet ved jo godt hvor du plejer at stå af. Så hvorfor er det lige for bilisterne at der skal gøres en undtagelse her? Hvorfor skal de ikke bidrage til den grønne omstilling ligesom alle andre? I øvrigt er der jo stadig en udvej og det er jo hele fidusen med roadpricing: Lad bilen stå og hop på din cykel (men husk lige at slukke for telefonen).