Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Sådan undgår vi at roadpricing bliver overvågning: Krypter nummerpladen

10. januar kl. 05:30
Roadpricing
Illustration: MI grafik.
Hvis et system skal regne ud, hvor meget vi skal betale for at køre på vejene, kræver det data om al vores færden. Men hvor er teknologien, der kan forhindre et afgiftsystem i at kunne misbruges til massivovervågning? Det skriver Harry Lahrmann, Lektor ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Center for Intelligente Transport Systemer.
Artiklen er ældre end 30 dage

I debatindlægget ”Kørselsafgifter er samfundsøkonomisk helt rigtigt - men desværre stadig urealistisk” anerkender Knud Erik Andersen (KEA), at kørselsafgifter baseret på, hvor og hvornår der køres, er en bedre måde at beskatte privatbilismen på end de nuværende købs- og ejerafgifter.

KEA anerkender også, at GPS-teknologien i dag er præcis nok til at beregne sådanne kørselsafgifter. Men alligevel bortdømmer KEA kørselsafgifterne, fordi han mener, at et kørselsafgiftssystem vil medføre en uacceptabel overvågning af den enkelte bilist.

Og han mener ikke, at der indtil nu er beskrevet systemer til kørselsafgifter, der både sikrer individets juridiske rettigheder og samtidig undgå en altomfattende og detaljeret overvågning.

Bilister kan selvdeklarere

Lad mig derfor beskrive et forslag til kørselsafgifter, der netop sikrer ovennævnte. En grafik under artiklen samler til sidst et overblik over princippet.

Først og fremmest bør et kørselsafgiftssystem baseres på et selvdeklareringsprincip. Populært sagt offentliggør Skat et kort over alle veje i Danmark med taksterne for at køre på vejene, og herefter er det bilisternes ansvar at beregne og betale for deres kørsel på disse veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Faktisk har princippet været anvendt på Kronprinsesse Marys bro ved Frederikssund, hvor der indtil 1. januar 2022 var betaling for passage. Her var det bilistens eget ansvar at betale for passagen, og der var forskellige muligheder: Man kunne anvende en Brobizz, man kunne tilmelde sig betaling igennem nummerpladescanning, eller man kunne efterfølgende gå ind på en webportal og selvdeklarere sin passage.

Men selvdeklarering skal kontrolleres

Til ethvert selvdeklareringssystem må der nødvendigvis tilknyttes en kontrol, og på Kronprinsesse Marys bro blev nummerpladen på alle biler aflæst og efterfølgende kontrolleret om afgiften var betalt.

Nu er beregning af kørselsafgiften for en hel biltur jo noget mere kompliceret, end når blot et enkelt punkt passeres, og derfor vil der være et marked for private firmaer til at udvikle systemer, som på baggrund af et digital takstkort og positionsdata fra fx en GPS-modtager vil kunne beregne kørselsafgiften, for derefter at selvdeklarere og afregne turen med SKAT på vegne af bilisten.

Fordelen ved denne struktur er, at det er bilistens eget ansvar, at systemet til beregning af afgiften virker – i modsætning til de tanker der tidligere har været om, at alle biler skulle have installeret en boks fra SKAT til beregning af kørselsafgifter.

Scanning af nummerplader

For lejlighedsvise brugere af vejnettet kunne SKAT stille en webportal til rådighed, hvor bilister efter turens afslutning kunne angive start og slut på turen, hvorefter portalen giver et bud på ruten med mulighed for at justere ruten og endelig udregner prisen, som så betales.

Et selvdeklareringssystem skal suppleres med kontrol, og den oplagte mulighed er registrering af passerende nummerplader med automatiske nummerplade scannere i forskellige punkter på vejnettet – både faste og mobile – for efterfølgende at tjekke om nummerpladerne har betalt for at være på lokaliteten på det registrerede tidspunkt.

Nummerplader krypteres

For at kunne tjekke dette må de scannede nummerplader sammenholdes med logfiler over de samme nummerpladers færden, og dermed er det nødvendigt at gemme en logfil med bilistens færden og derved potentielt gøre det muligt efterfølgende at rekonstruere, hvor bilen har været hvornår.

Denne overvågningsmulighed kan imidlertid imødegås ved at kryptere bilens nummerplade. Det gøres således: Der etableres en kontrolmyndighed for kørselsafgifter. Det firma, som bilisten har tegnet aftale med omkring afregning af kørselsafgifter, afleverer deres kunders logfiler til kontrolmyndigheden, men først efter at kundens nummerplade i logfilen er blevet krypteret til et unikt nummer. På samme måde modtager kontrolmyndigheden nummerplader, der er krypteret med den samme krypteringsnøgle fra nummerpladescannerne.

Nu sammenlignes de to datasæt og krypterede nummerplader, der ikke har betalt, vil dukke op. Alene disse nummerplader dekrypteres nu med en dekrypteringsnøgle, der har den særlige egenskab, at efter 30 dage kan den ikke længere anvendes til at dekryptere.

Intet i sammenligning med logning af mobiler

Sikrer ovenstående så individets juridiske rettigheder og undgås samtidig en altomfattende og detaljeret overvågning som KEA efterlyser. Det mener jeg faktisk, at systemet i rimelig grad gør, og under alle omstændigheder er det langt under det overvågningsniveau, borgerne i Danmark i forvejen er underlagt i andre sammenhænge – fx igennem teleselskabernes logningsforpligtigelse, hvor det er den personlig smartphone der overvåges og ikke blot en bil.

Roadpricing
Illustration: TM.
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger