I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Pendling - plage eller pause?

I den samlede trafikmængde udgør bolig-arbejdssteds pendling kun omkring 25% af de samlede kørte kilometer i Danmark, mens fritidsrejser udgør omkring halvdelen.
I den samlede trafikmængde udgør bolig-arbejdssteds pendling kun omkring 25% af de samlede kørte kilometer i Danmark, mens fritidsrejser udgør omkring halvdelen. Illustration: weyo/Bigstock.
Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Pete Skriver som alle er professorer emeritus fra Roskilde Universitet, vil i dette synspunkt pege på 5 centrale pointer, der er vigtige for diskussionen om pendlingsproblemer.
Synspunkt9. maj kl. 05:00

Pendling diskuteres ofte i medierne i relation til trængselsproblemer og de deraf følgende samfundsmæssige omkostninger. Denne diskussion udgør et væsentligt element i beslutningsgrundlaget for store trafikinvesteringer. Det er det er derfor vigtigt at nuancere forståelsen af bolig/arbejdsstedspendlingen.

I et studie fra RUC har vi gennemført en undersøgelse af pendling: ”Pendling. Omfang, Belastning og Frihedsgrader. En undersøgelse set i et dansk og internationalt perspektiv”. Undersøgelsen bygger dels på interviews og spørgeskemaer og dels på eksisterende statistik.

Vi vil i denne artikel pege på 5 centrale pointer, der er vigtige for diskussionen om pendlingsproblemer.

1. Pendling udgør en mindre del af den samlede transport

I den samlede trafikmængde udgør bolig-arbejdssteds pendling kun omkring 25% af de samlede kørte kilometer i Danmark, mens fritidsrejser udgør omkring halvdelen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser vi på tidsanvendelsen ved transport udgør pendlingen også en mindre del af vores transporttid. Under corona epidemien faldt den tidsforbruget til pendling, mens tidsforbruget til fritidsrejser steg markant.

På trods af dette betragtes pendling som det vigtigste område i transportøkonomien.                                                                                                                                                                                                                                                                                               

Rejsetid anvendt til forskellige rejseformål (efter primærformål) 2019 og 2020 i %

Rejseformål %

2019

2020

Pendling bolig-arbejdssted

24,4%

19,7%

Pendling uddannelse

6,9%

5,8%

Ærinder i bl.a. børnehaver og indkøb

17,7%

17,5%

Fritidsrejser

45,3%

52,0%

Erhvervsture

  5,7%

4,9%

Samlet daglig rejsetid, minutter

                55,0

              56,6

Kilde: TU årsrapporter 2019 og 2020 DTU 2020, side 13 og 2021 side 13. 

2.  De gennemsnitlige pendlingstider er ret ens i EU og USA

I Danmark er den gennemsnitlige pendlingstid 26 minutter hver vej, men den har været svagt stigende de seneste år. EU- 28 har en gennemsnitlig pendlingstid på 25 minutter, Grækenland 20 minutter og Storbritannien topper med 30 minutter. For USA er gennemsnittet 27 minutter hver vej. Det er overraskende, at den gennemsnitlige pendlingstid i de forskellige lande er så ensartede. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

 I EU-28 bruger 65% af pendlerne under 30 minutters pendling hver vej, i Danmark 63%. Der er dog store forskelle inden for de enkelte lande. Både i EU og Danmark er der 9%, der har over 1 times pendling hver vej.

Nogle forskere påpeger, at den gennemsnitlige pendlingstid er ret konstant uafhængig af tid og sted. Den gennemsnitlige pendlingstid i Danmark har i mange år ligget på 19-22 minutter, men har været svagt stigende de seneste år. 

3. Er pendling belastende?

I en interview- og spørgeskemaundersøgelse, som vi har foretaget i Hovedstadsregionen og Region Sjælland med 727 respondenter, spurgte vi ind til en række elementer omkring pendling som flytteovervejelser mv. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men peger på interessante opfattelser af pendling.

Er pendling belastende?                                    727 respondenter.

Nej ikke belastende eller lidt belastende: 76%

Noget eller meget belastende 24%

Denne relative tilfredshed med pendling overraskede os. 

I en EU undersøgelse blev der spurgt, om tilfredshedsniveauet set i forhold til pendlingstid, spændende fra høj tilfredshed til lav tilfredshed. Her fremkom et svarmønster, der underbygger vores undersøgelse. Danskerne var de mest tilfredse i EU med 60% i tilfredshedskategorien, og kun 13% var meget lidt tilfredse. I EU lå gennemsnittet på 40% meget tilfredse og 20 % meget lidt tilfredse. 

Den høje tilfredshed skal formentlig ses i lyset af, at bilpendling udgør er stor andel af pendlingen (ca. 85 % af pendlingskilometerne i Danmark udgøres af bilpendling). Vores undersøgelse viser, at bilbrugerne føler sig mindst belastet af pendling. 

Nogle forskere peger på, at pendling skaber et frirum mellem arbejdets og hjemmets pligter. Andre peger på, at pendling giver tid til refleksion og omstilling fra arbejdets til hjemmets opgaver og omvendt.

Måske overvurderer trafikøkonomer problemerne ved pendling. 

Tilfredshed med pendlingstid efter land 2013

Eurostst (online data Code: ifso_19plwk26)
Illustration: Eurostst (online data Code: ifso_19plwk26).

4.  Boligsted trumfer arbejdssted

I vores undersøgelse spurgte vi, om der var ønsker om at reducere afstanden mellem bolig og arbejdssted. Enten ved at skifte arbejdssted eller ved at skifte bolig.

Her var de respondenter, som syntes, at pendling var en belastning, mere interesserede i at skifte arbejdssted end i at skifte bolig. Når vi så spurgte, hvorfor de ikke ønskede at flytte bolig, pegede de på flere forhold. Det lokale kultur- og naturmiljø kom højt på listen, efterfulgt af tilfredshed med nuværende bolig, venner og familie. Børneinstitutioner og partners arbejde var ikke så vigtige faktorer for hovedparten af de interviewede (en hel del af de interviewede havde hverken børn eller fast partner).

5. Pendling og bolig, nye tendenser?

Kortere arbejdstid skaber muligheder for længere pendling. Hjemmearbejde nogle dage om ugen øger denne mulighed, når rejsen til arbejdsstedet ikke skal foregå hver dag. Det giver så mulighed for at vælge boliger i en større afstand fra arbejdsstedet. I SBI’s boligønske-undersøgelse fra 2008 pegede mange familier på ønsket om hus og have. Med mulighed for større pendlingsafstande åbnes der for en større vifte af boligsteder, som er betalbare. Dette kan modvirke effekterne af det stigende prispres på boligerne i og nær de store byer. De stigende pendlingsdistancer øger CO2 udslip og forurening, da pendling ofte foregår i bil. Udbredelse af hjemmearbejde kan modvirke dette.

Pendling og omkostningerne ved pendlingstiden har dog stadig en stor trafikpolitisk opmærksomhed, men som Politiken skriver: ”Regeringen begrunder mere asfalt med pendlerne, men på vejene kører fritidsbilister” (Politiken 25.04.21).

Henrik Toft Jensen, Viggo Plum og Peter Skriver: ”Pendling. Omfang, Belastning og Frihedsgrader. En undersøgelse set i et dansk og internationalt perspektiv. RUC 2022. Undersøgelsen findes på nettet eller fås som publikation fra RUC, mail til htj@ruc.dk.   

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger