I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Mobilitet som en service (MaaS) – Er der en plan?

12. januar kl. 05:00
ITSDanmark
Danmark er langt fremme med digitalisering, men vi har endnu ikke den komplette digitale tvilling af det samlede delemobilitetsøkosystem. ITSDanmark foreslår, at der oprettes et videnscenter for åbne mobilitetsdata. Sådan lyder det fra sekretariatschef i ITSDanmark Tove Hels og bestyrelsesformand i ITSDanmark Søren Sørensen, i dette synspunkt. På illustrationen ses et Maas-økosystem. Illustration: ITSDanmark .

”Det skal være lige så nemt at bruge delemobilitet som at bruge en gps i bilen”

Med ovenstående bemærkning indledte bestyrelsesformanden for ITSDanmark, Søren Sørensen, Maas-konferencen hos Trafikstyrelsen. ITSDanmark havde sammen med Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden i regi af MaaS-projektet NOMAD inviteret til konference om delemobilitet, og på en vindblæst novembermorgen mødte ca. 40 entusiaster op for at drøfte fordele og udfordringer for mobilitet som en service.

Først lagde Helle Rosted fra Trafikstyrelsen og Søren Sørensen den lovgivningsmæssige ramme fast: Ifølge EU’s ITS-direktiv fra 2017 skal data til rejseplanlægning med alle transportformer standardiseres og gøres frit tilgængelige. 

Rammen for dette er den grønne omstilling, som den kollektive transport er en del af, samt selvfølgelig optimering af rejseplanlægningen og fremme af deleøkonomien. Den enkelte mobilitetsaktør/infrastrukturforvalter er forpligtet til at levere data i fælles standarder senest 1. december 2023. Trafikstyrelsens princip er, at det drejer sig om data, som er nødvendige for at kunne planlægge multimodal transport. Data skal leveres et nationalt adgangspunkt, som bestyres af Trafikstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som det er nu, dækker Rejseplanen mest kollektiv trafik og kun få private alternativer. Siden 2019 er der med lov om fremme af digitale mobilitetstjenester imidlertid blevet bedre muligheder for tredjeparts adgang til at få vist transportdata i Rejseplan- og Rejsekortsystemet, samt for tredjeparts videresalg af billetter. Man kan sige, at Rejsekort/Rejseplan med denne lov bliver MaaS-agent på kommercielle vilkår, og at private aktører kan sælge billetter til den eksisterende kollektive trafik.

Private MaaS-agenter

Hans Arby fra RISE redegjorde for de fire udfordringer, som private delemobilitetsagenter som udgangspunkt altid står over for: de skal videresælge kollektiv trafik, de skal rekruttere og integrere mobiltjenesteleverandører, de skal rekruttere kunder, og sidst – men ikke mindst – forsøge at tjene penge. Hans Arby fortalte om pilotforsøget i Göteborg i 2013-2014, hvor en forsøgsgruppe af trafikanter frivilligt fik frataget adgangen til egen bil og i stedet i en periode skulle benytte sig af delemobilitetstjenester. 

Forsøget var vellykket, og tilfredsheden med delemobilitet steg i forsøgsgruppen i løbet af forsøget. Hans Arby fortalte desuden om UbiGo, en virksomhed som han stod i spidsen for i årene 2019-2021. UbiGo forsøgte sig med en abonnementsordning på delemobilitet i Stockholm, men det var svært at få til at fungere, fordi trafikanters behov er meget forskellige.

Erdem Ovacik fra Donkey Republic videregav sine erfaringer med forskellige forretningsmodeller til deling af cykler og el-cykler. Hans erfaring er, at modeller, hvor kunden booker og betaler direkte fra en MaaS app, giver 3-10 gange så meget trafik end modeller, hvor der er en link til Donkeys egen app, som man som kunde skal gå videre til. 

For at få flere brugere skal det være let at booke, der skal nudges i retning af cyklerne, og der altid skal være cykler af høj kvalitet tilgængelige. 

Kollektiv transports rolle i et delemobilitets-økosystem

Fie Aalund Brandt, DSB, og Eskil Thuesen, Movia, reflekterede over den kollektive transports rolle i delemobiliteten. Fie Aalund Brand tunderstregede, at kollektiv trafik til enhver tid peger mod det bæredygtige, og at det virker positivt på trængselsproblematikker. Undersøgelser viser, at det, som kunder prioriterer, er den samlede rejses tidsforbrug – dvs. dør til dør-rejsen i modsætning til rejsen fra en station til en anden. Derfor vil det være oplagt i fremtiden, at DSB indgår partnerskaber med delemobilitetstjenester og tilbyder delemobilitet.

Eskil Thuesen pointerede, at der er stor forskel på populariteten af delemobilitet i områder af landet med høj befolkningstæthed i forhold til yderområderne. Delemobilitet er lettest at etablere for trafikanter uden bil, og dem er der flest af i tætbefolkede områder. 

Eskil Thuesen noterede sig, at der er stor forskel på trafikanternes ønske til delemobiliteten, og at drive delemobilitet på mange måder er ’som at drive Spotify med livemusik’: alt skal være tilgængeligt for alle hele tiden. Dette er selvfølgelig umuligt, og det er en af de store udfordringer ved delemobilitet.

Kommuner og regioners syn på delemobilitet

Kommuner og regioner var repræsenteret ved henholdsvis Gustav Friis, Aarhus Kommune, og Søren Bom, Region Hovedstaden. Gustav Friis berettede, at Aarhus Kommune satser på samkørsel, som helt åbenlyst bidrager til løsning af både klima- og trængselsdagsordenen. Gustav efterspurgte det rutebaserede delemobilitetssystem, samt en løsning på at forbinde det med den rutebaserede kollektive trafik.  

Søren Bom understregede, at en væsentlig barriere mod delemobilitet kan fjernes ved at gøre rejsekortet digitalt. Dermed behøver rejsende ikke et blåt punkt for at tjekke ind og ud, og dette vil give flere muligheder for at tilslutte sig Rejsekortets infrastruktur, også fra mobilitetsaktører, som ikke har et blåt punkt. 

ITSDanmark
Nationalt udgangspunkt for mobilitetsdata. Illustration: ITSDanmark .

Hvor er knasterne i udvikling af delemobilitet?

Konferencedagen blev afsluttet med en workshop, hvor deltagerne i fire grupper identificerede knaster i udviklingen af delemobilitet. Blandt forslagene var:

  • Danmark har brug for en overordnet national mobilitetsstrategi, hvor delemobilitet indgår
  • Politiske incitamenter – for eksempel vejafgifter til biler, lokal prioritering af bilfri byer/bydele
  • Understøttende lovgivning skal være på plads.
  • Samarbejde mellem alle aktører – både delemobilitetsaktører og eksisterende kollektiv trafik.
  • Adfærdsændring hos trafikanterne.
  • Opnåelse af kritisk masse af rejser for, at det er interessant for mobilitetsoperatører at gå ind på området, eventuelt subsidiering af delemobilitet i yderområderne, langsigtet finansieringsmodel.
  • Data på området skal være standardiserede, ensartede, delbare og af høj kvalitet.

I konklusionen på dagen annoncerede Søren Sørensen, at ITSDanmark vil skabe et forum for videre vidensdeling omkring åbne mobilitetsdata og MaaS. Alle interessenter indenfor delemobilitet, multimodal rejseplanlægning og betaling er inviterede.

Danmark er langt fremme med digitalisering, men vi har endnu ikke den komplette digitale tvilling af det samlede delemobilitetsøkosystem. Her foreslår ITSDanmark, at der oprettes et videnscenter for åbne mobilitetsdata.

Visionen med videnscenteret er at bringe Danmark i front for åbne mobilitetsdata og bæredygtig mobilitet som en del af EU’s Green Deal.

Videnscenter for åbne mobilitetsdata skal sikre, at viden om de nye standardformater og profiler etableres og videredeles, også til private mobilitetsaktører. Ambitionen er, at minimere omkostningerne til at stille åbne mobilitetsdata til rådighed. 

Videnscenter for åbne mobilitetsdata tænkes at kunne hjælpe myndighederne med at sikre, at de danske mobilitetsdata lever op til kravene i retsakt A og kommende regulering på området.

Ekspertise kan hentes hos standardiseringsorganisationer universiteter, IT og ITS-branchen.

Næste skridt er at skabe multimodale rejsetjenester baserede på åbne mobilitetsdata igennem det nationale adgangspunkt. Her bør næste generation af rejsekort & rejseplanens MaaS service være first mover og storforbruger. Det samme gælder andre initiativer som f.eks. DSB’s arbejde med den samlede rejse.

En dag vil GPS’en i bilen anbefale at inkludere tog, bus, metro, delecykel eller andre modaliteter, for at være sikker på at være fremme til tiden. Dels parkeres der væk fra bymidter, dels undgås forsinkelser grundet trængsel.  Men først skal vi have styr på deling af mobilitetsdata.

Om ITS Danmark

ITSDanmark samler danske virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner, regioner og kommuner, der arbejder med intelligente transportsystemer og løsninger herunder mobilitet som en service. Igennem vidensdeling, netværk og innovation faciliterer ITSDanmark bedre mobilitet med ITS. Formålet er at mindske trængsel, øge trafiksikkerheden samt reducere miljøbelastningen.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger