MaaS kan modvirke enkeltmandsbilisme i kommunerne, men samkørsel skal prioriteres nationalt

Hvad er status på MaaS? Det er et af de spørgsmål, jeg har fået stillet allermest gennem de sidste 4-5 år. Der har været massiv interesse for, hvornår den teknologiske løsning, som engang i tidernes morgen fik betegnelsen Mobility as a Service, rammer de danske forbrugere, så de oplever både effektiv transport i deres hverdag og kun skal betale for det, de bruger. Når der er så mange digitale forretningsmodeller derude – hvorfor går det så så langsomt på mobilitetsområdet?

En kollektiv bevidsthed

Så lad os vende tilbage til spørgsmålet. Hvad er status på MaaS? Hvor langt er vi nået på den rejse, som vi kækt omtalte som »The Journey to MaaS« tilbage i 2017 – er vi nået i mål? Svaret er et rungende måske!

I foråret 2021 har vi i Business Region Aarhus-kommunerne ikke nogen fælles digital platform, der samler private og offentlige mobilitetsservices eller noget fælles betalingssystem, hvor man på abonnement kan købe den mobilitet, som man har brug for. Men for at være ærlig, hvilken by eller hvilket land kan prale af at kunne det?

I Danmark kan vi sagtens stadig være stolte. Vi har en landsdækkende rejseplanlægger for kollektiv trafik, og dag for dag bliver den udbygget med private løsninger. Spørgsmålet er bare, om udbygningen bliver omfattende nok til faktisk at kunne ændre folks transportvaner.

Vi har et landsdækkende betalingssystem for kollektiv transport i form af et rejsekort, vi har betalingskort og en række mobile betalingsløsninger. Vi skal nok komme af med pengene, og den fælles betaling er måske nok det mindste problem i integrationen af mobilitetsløsninger.

Alligevel fylder den tekniske del alligevel billedet, når talen falder på MaaS, så lad os kortvarigt skrue tiden tilbage til 2017 og se nærmere på, hvad hele formålet med at påbegynde rejsen var.

Gør som i Finland

I foråret 2017 var jeg med min afdeling på besøg i Helsinki, hvor vi blandt andet mødtes med MaaS Global og afprøvede Whim-appen, som var ganske ny på det tidspunkt.

Det var en stor skuffelse.

Vi havde jo hørt så meget om, hvordan MaaS-løsninger ville revolutionere mobiliteten i fremtiden, præcis som streamingtjenester havde slået flow-tv til pindebrænde. Mange sagde endda, at MaaS var mobilitetens svar på streamingtjenester, og Whim var allerlængst fremme – godt hjulpet på vej af progressive finske beslutningstagere, der havde vedtaget lovgivning om både tredjeparts salg af kollektiv trafik og åbning af rejsedata fra alle mobilitetsservices. Så hvorfor ikke udnytte det?

Whim sælger også den dag i dag mobilitet til helsinkianerne. De kan hive eksotiske varer som fx periodekort til Helsinkis kollektive trafik ned fra hylderne, få 9 pct. rabat på et sæsonkort til byens bycykler – og det er altså i sommersæsonen (!), samt rabat på taxa-kørsel og udlejningsbiler. De udlejningsløbehjul, der er i Helsinki, indgår også på platformen, men det ser ikke ud til, at der er rabat at hente der. Men nu bevægede vi os jo også frem til nutiden. En nutid, hvor kollektiv trafik i Helsinki er kommet på en ny flaske, men næppe gør den store forskel for pendleren.

Brugerorienteret tilgang

Vel hjemkommet fra Finland, og trods alt med en styrket tro på, at den tekniske side af udfordringen med at skabe et sammenhængende mobilitetssystem var det mindste problem (hvis der er penge i lortet, skal løsningen til realiseringen nok være der), formulerede vi målsætningerne for Mobilitet som en Service i Business Region Aarhus-kommunerne:

• At skabe bedre mobilitet i Business Region Aarhus-kommunerne ved at samle alle mobilitetstilbud og udbyde samkørsel på en smart platform. Det vil samlet set øge rejseudbuddet.
• At øge brugen af samkørsel og kollektiv transport på ruterne ind til Aarhus, så trængslen reduceres, og parkeringspresset begrænses.

Vi ville opnå dette ved at understøtte udviklingen af en samlet, bæredygtig mobilitetsløsning, der gennem incitamenter vil gøre rejseplanlægning på tværs af private og offentlige mobilitetsservices mulig og attraktiv. Samtidig ønskede vi at forstå og imødekomme private og offentlige mobilitetsaktørers forretningsmodeller og rationaler med henblik på at definere offentlige aktørers rolle i løsningen.

For det er lidt et skifte at gå fra, at et privat firma ønsker at sælge en vare, der giver en værdi til forbrugeren, til at kommunen definerer varedeklarationen, så produktet kan være med til at løfte kommunernes ønske om at tilvejebringe god, klimavenlig mobilitet og reducere trængsel. Det hele virker jo så simpelt. Der kører hver morgen tusindvis af tomme sæder rundt i morgenmyldretiden; hvorfor kan vi ikke udnytte den kapacitet noget bedre?

Behov for nye strukturer

Antallet af biler stiger med 2-3 pct. om året, og vi sidder færre og færre i dem. Det er klart. Bilen står for mange af os som det mest ideelle mobilitetsvalg. Den er hurtig, du kan få plads til både børn og indkøb og den (lille) sofa, du skal have på genbrugspladsen. Du har din frihed pakket pænt ind i metallic-rød. Har du ikke nem adgang til kollektiv trafik, så er bilen en selvfølgelighed.

Men i dag må vi hverken være for inaktive bag rattet eller udlede CO2 gennem udstødningen. Mange biler skaber trængsel. Så træerne med denne vidundermaskine vokser altså ikke ind i himlen.

Samkørsel og aktiv transport, som fx cykling, kan potentielt erstatte enkeltmandsbilismen, og det er det, der er essensen i Mobilitet som en Service. Den service skal være SÅ attraktiv for den enkelte borger, at man vælger samkørsel, kollektiv transport og aktiv transport frem for bilen.

Vores erfaringer viser, at det ikke sker af sig selv. Tværtimod. Det handler om at gøre op med en selvfølgelighed og erstatte det, der virker for den enkelte med noget som gavner samfundet. Hvor mange vil være med på den bølge?

Vi ved nogenlunde hvilke incitamenter, der skal til, men de findes ikke i de kommunale driftsbudgetter. Sværest ser det ud med samkørsel på kortere distancer og specifikt til pendling. Vi har behov for, at det på nationalt niveau tydeliggøres, hvilke incitamenter der er behov for, hvis vi skal fremme samkørsel, og hvordan de skal tilvejebringes.

Ikke en ny app.