Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lad ikke en god krise gå til spilde

28. november 2022 kl. 05:00
GoMore
Hvis der skal komme noget godt ud af de nuværende kriser, så må det være, at krisen får os til at gentænke måden, som vi forbruger og lever på, lyder det fra Matias Møl Dalsgaard, der er Direktør i GoMore, i dette synspunkt. Illustration: GoMore.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det siges, at man ikke skal lade en god krise gå til spilde. Om vores nuværende krise er god, ved jeg ikke, men i hvert fald er den stor og mangefacetteret. 

Krig, forsyningsusikkerhed, inflation og ustyrlige energipriser. Alt sammen i kølvandet på en pandemi, som måske heller ikke er ovre endnu. Vi holder vejret, og håber, at vinteren ikke bliver for kold, og at verden snart vil falde til ro. 

Før de nuværende kriser satte ind, var klimakrisen vores primære bekymring. Nu synes klimakrisen mentalt skubbet lidt i baggrunden. Men det bliver den ikke mindre alvorlig af. Når den nuværende uro engang har lagt sig, kommer vi til at vende tilbage til klimaets langsigtede udfordringer. 

Vi skal gentænke måden vi forbruger

Hvis der skal komme noget godt ud af de nuværende kriser - blot et lille lys i mørket - så må det være, at krisen får os til at gentænke måden, som vi forbruger og lever på. Man mærker det på sig selv. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrug, som ikke er nødvendigt, virker lige pludseligt ikke bare dyrt, men også u-cool. Pludselig får vi øje på, hvordan vi forbruger, fordi stigende priser og global usikkerhed, stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig har brug for. 

Egoistisk adfærd bliver også mindre cool. I opgangstider er det mere legitimt at blære sig - med sin store bil, sine dyre ure og sine dyre rejser. Vi hepper på dem, der tjener mest og forbruger mest. Det ændrer sig nu. 

Pludselig er guldet ikke så skinnende. Vi rykker sammen i bussen, som man siger. Eller i bilerne. Det besynderlige ved det hele er, at vi jo godt i forvejen vidste, at vores ressourceforbrug ikke er bæredygtigt. På trods af denne viden, er vores forbrug fortsat med at vokse. 

Antallet af biler bliver fx ved med at vokse, og vi har nu langt over 1 bil for hver 2 indbyggere i Danmark. Byerne er fulde af biler, som holder parkeret det meste af tiden, og hvoraf mange kunne undværes, hvis vi deltes om dem.

Men hvem skal først gøre noget ved det? Hvem rykker først? 

Hvorfor lige mig, mens andre fortsætter med at forbruge som om, at intet var hændt? Mange skal gøre noget samtidigt, hvis forbruget skal ned. 

Et fælles projekt

Nu er situationen en anden. Økonomien presser os i stort tal til at overveje, hvordan vi forbruger. Når man ser sig omkring, prøver alle andre også at spare. Pludselig er man ikke alene om opgaven. Vi køber mindre ind, vi undgår mere spild, vi deles mere om de ting, vi har. 

Pludselig er det en form for fælles projekt at forbruge mere fornuftigt, og nogle ting er bare lettere, når vi er fælles om dem. 

Selvom der fortsat er mere grund til bekymring end til optimisme, og tiden ikke er til at tage glæderne på forskud, så håber jeg, at vi på den anden side af de nuværende kriser vil huske den tid, da det ikke var så cool at stor-forbruge. Og måske tage nogle af de positive erfaringer fra denne tid med os videre.

Pas på hinanden.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger