Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kørselsafgifter er samfundsøkonomisk rigtigt - men desværre urealistisk

trafik
Illustration: fillvector/Bigstock. Se større version
Vismændenes forslag til ændring af bilskatter vil enten stride mod basale krav til retssikkerhed eller også føre til massiv overvågning, skriver Knud Erik Andersen, tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, i dette synspunkt.
10. januar kl. 05:30

De økonomiske vismænd har for nylig udgivet en rapport: ”Beskatning af privatbilisme”, hvori det konkluderes, at: ”der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at omlægge bilbeskatningen til kørselsafgifter, som er målrettet de negative eksterne effekter fra privatbilisme.

Formandskabet anbefaler på den baggrund, at bilbeskatningen omlægges til kørselsafgifter.” Ifølge Ing.dk støttes forslaget af professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet. Forslaget synes oplagt at gå videre med.

Der er ingen tvivl om, at det nuværende afgiftssystem er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. Når man køber en ny bil, betaler man en høj engangsafgift, og derefter kun de faste afgifter. Men kører man en tur i bilen på en propfyldt vej langs et støjramt boligområde, så giver bilturen langt flere negative konsekvenser for samfundet, end hvis turen blev kørt på en øde vej i Vestjylland.

Afgiftlettelse er et overgangsfænomen

Denne forskel i samfundsmæssige konsekvenser burde helt principielt afspejles i, hvor store afgifter man betaler - men sådan er det ikke. Registreringsafgiften på nye biler er primært fiskalt begrundet, og dermed ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde, staten skaffer sine indtægter på.

At der lige i øjeblikket er en klækkelig afgiftsrabat på både elbiler og strøm til elbiler, er et overgangsfænomen for at fremme omstilling til grøn energi og ikke begyndelsen på et nyt afgiftssystem. På lang sigt kan statens økonomi næppe undvære en klækkelig bilbeskatning.

Enhver bilist har formentlig prøvet at blive guidet rundt på vejnettet ved hjælp af GPS-teknologi. Med GPS er det teknisk muligt præcis at registrere, hvor en bil aktuelt befinder sig, og derfor også en bilturs faktiske kørselsrute. Sådanne kørselsdata kan kobles til en database med alle vejstrækninger opdelt i afgiftsklasser. På den måde kan en bilturs samlede kørselsafgift nemt beregnes ud fra forud fastlagte afgiftssatser, der kan afhænge af tid, sted, omgivelser mv. Enhver økonom får julelys i øjnene, når et sådant differentieret afgiftssystem skitseres – det er ganske enkelt lige efter bogen.

Men ikke desto mindre kan det undre, at vismændene ikke har stillet sig selv det spørgsmål, hvorfor så oplagt en afgiftsomlægning hverken har været detaljeret planlagt endsige reelt søgt gennemført i Danmark eller i noget andet sammenligneligt land. Svaret er enkelt: I et demokratisk retssamfund går det ikke, at man uden videre bare skal betale et beløb, når en regning fra det offentlige dukker op.

Overvågning der er Kina værdigt

Hvis du undrer dig over beløbets størrelse, skal du naturligvis kunne bede om dokumentation og i værste fald kunne gå til en domstol og kræve din ret. Men det hensyn forudsætter, at der foreligger en minutiøs dokumentation af al din kørsel. En omlægning af bilafgifter til kørselsafgifter forudsætter således, at der foreligger registrering af samtlige danske bilers køreture helt ned i mindste detalje. Dvs. overvågning på et niveau, der er Kina værdigt.

Gennem mange år er der derfor tænkt grundigt over, hvordan man med kørselsafgifter både kan sikre individets juridiske rettigheder og samtidig undgå en altomfattende og detaljeret overvågning. Flere forslag har været på bordet, men hidtil har ingen på overbevisende måde kunnet løse den gordiske knude. Det er hovedårsagen til, at der ikke i noget demokratisk land har været politisk grundlag for det samfundsøkonomisk særdeles hensigtsmæssige afgiftssystem. Det strider nemlig enten mod individets retssikkerhed eller også forudsætter det udbredt individuel overvågning. Begge dele er lige uspiselige.

Således udspillet fra Knud Erik Andersen, tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet fra 2002 til 2010 og senere chefrådgiver ved Tetraplan A/S. 

Har du lyst til at skrive et vidensindlæg eller synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.