Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbund om digitale stelnumre: Dårlig løsning kan være værre end ingen løsning

9. februar kl. 05:001
Niels Bertelsen, Prosa
Illustration: Lizette Kabré.
Hos fagforbundet for it-professionelle, PROSA, er man enig med Cyklistforbundet i, at cykeltyvene skal stoppes. Men at etablere digitale stelnumre som middel til at nå det mål kan være værre end status quo, hvis det ikke designes med borgernes privatliv for øje, skriver Niels Bertelsen, formand for PROSA, i dette indlæg.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Cyklistforbundet har foreslået digitale stelnumre for at forebygge cykeltyverier. I PROSA ser vi også gerne cykeltyvene stoppet, men vi værdsætter også borgernes privatliv meget højt, og en dårligt designet løsning kan derfor være værre end ingen løsning.

Den indlysende digitale løsning ville være at sætte et RFID-tag på cyklen. Så kan man med en scanner aflæse stelnummeret, hvis man står i nærheden.

LÆS OGSÅ: Digitale stelnumre: Unødig overvågning eller god idé til at begrænse cykeltyverier? 

Desværre har en sådan løsning flere problemer indbygget. Der kan opstilles scannere, som kan tracke cyklister uden deres vidende, og dermed krænke deres privatliv. Det vil næppe være lovligt jvf. GDPR og menneskerettighederne, men når vi i dag ser, hvor langt regeringen vil gå med ulovlig logning af teleoplysninger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at de også ønsker at kunne tracke cyklister om nogle få år – præcis som det sker med den automatiske nummerpladegenkendelse i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Privatlivsproblemet kunne løses ved at RFID-tagget alene svarer, hvis dens nummer bliver ”råbt op”. Hvis man skal se om en cykel er stjålet, skal scanneren altså løbe numrene igennem for alle stjålne cykler. Hvis nummeret er et 100-cifret tal, vil det desuden være umuligt at gætte sig til tallet. En sådan løsning vil adressere privatlivsproblemet.

Men så længe løsningen indbefatter RFID, er der et andet problem: Hvis tyven destruerer RFID-tagget, så virker det ikke længere. Hvis tagget sidder uden på cyklen, vil en hammer hurtigt kunne ødelægge det. Hvis tagget sidder inde i cyklen, så vil en professionel cykeltyv kunne tage en magnetron ud af en mikrobølgeovn og bruge den til at overbelaste antennen, og dermed brænde chippen af.

Overvågning ikke nødvendigt

Men vi kan godt følge Cyklistforbundet: Kan vi virkelig ikke lave en bedre løsning end det stelnummer, der er banket ind i cyklen, og som sidder nede under kranken, og hvor man skal bruge Politiets website til at tjekke om den er meldt stjålet?

For det første skal listen over stjålne stelnumre gøres åben og offentlig tilgængelig, der er jo ingen persondata i den del. Måske kunne listen endda indeholde telefonnummeret på det forsikringsselskab, der skal ringes til, hvis man finder en stjålet cykel.

For det andet kunne stelnummeret flyttes hen til et sted på cyklen, hvor det var nemmere tilgængeligt. Det kunne for eksempel være på undersiden af det vandrette rør på stellet (overrøret).

For det tredje kan stelnummeret også skrives på en måde, som er computervenlig. Det kunne eksempelvis være som stregkode eller QR-kode, og måske findes der en endnu bedre måde at skrive på, som er nem at præge ind i stellet.

Med disse tre ting vil det være muligt at lave en app, som enhver borger på få sekunder kan bruge til at tjekke om en cykel er meldt stjålet – eksempelvis når man skal rydde op i andelsboligens cykelstativ.

Kan bruge privat GPS-tacker, hvis politiet har ressourcer nok

Men cykelejeren kan gøre noget allerede i dag: Apple har AirTag, som er en lille dims, der kan klistres på ting, som man gerne vil spore. Tile er et alternativ til AirTag. Tile og AirTag kræver, at der er mobiltelefoner i nærheden. Hvis man sætter en GPS-tracker på, så kan man spore cyklen, også selvom der ikke er mobiltelefoner i nærheden. En GPS-tracker kræver dog at blive ladt op oftere. Alle disse løsninger lider naturligvis af samme problem som beskrevet for RFID-tag ovenfor. 

Men før vi overhovedet når så langt, må det være vigtigt at koordinere med politiet. Der florerer historier om, at en borger med en GPS-tracket cykel har identificeret, at cyklen står på en given adresse, men politiet ikke har ressourcer til at tage ud til adressen og hente den. Hvis politiet ikke har ressourcer til dette, så vil en øget overvågning jo aldrig hjælpe. 

Overordnet set mener vi i PROSA, at man alt for ofte griber til mere overvågning som løsning. GDPR's artikel 25 tvinger os heldigvis til at skulle tænke i løsninger med privatlivsbeskyttelse (privacy-by-design) og dataminimering. Den tankegang så vi gerne blev en helt naturlig del, hvis man begynder at overveje at lave mere overvågning.

Hvis vi gør os en smule umage, kan vi godt leve i et digitalt samfund uden at det nødvendigvis bliver til at overvågningssamfund.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
9. februar kl. 23:47

Den bedste løsning er at forhindre, at cyklen bliver stjålet. Det kan stort set lade sig gøre, hvis man gider at slæbe rundt på flere kg stål og bøvle med bøjler, kæder, lås og nøgle. Eller gør som Lemvig, Hareskoven, Værløse, Vinge og snart Trekroner, Roskilde og Viby stationer: Tilbyd cyklister at parkere i Bikeep docks, hvor cyklisten blot swiper et kontaktløst kort, hvorefter docken passer på cyklen med 25 mm stål, tyverialarm og notifikation til alarmcentral, hvis nogen forsøger at frigøre cyklen.