Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Fokus på flere el-delebiler kan minimere behovet for ladestandere i bybilledet

Synspunkt 2. december 2020 kl. 05:03
errorÆldre end 30 dage

Diskussionen om hvor mange elbiler der skal være i Danmark i 2030, bølger frem og tilbage. Det virker mest som et nulsumsspil, hvor det drejer sig om, at statens provenu på afgifter forbliver konstant, selvom en elbil jo ikke bidrager til CO2 i samme grad som en benzin- eller dieselbil.

Bilfabrikanterne er i fuld gang med en omstilling til elbiler drevet af EU-reguleringer. Effekten er ,at vi nu begynder at se reklamer for ladehybrider og rene elbiler. Antallet af elbiler i Danmark vil derfor meget snart blive drevet af, at man ikke kan købe nye biler med fossile brændstoffer som eneste energikilde.

Elbiler kræver adgang til opladning. Vælger man at bo i et parcelhuskvarter eller på landet, er en bil for mange fortsat en nødvendighed for at få dækket mobilitetsbehovene. Bilen eller bilerne vil typisk være parkeret på matriklen, og opladning kan ske via eget ladeudstyr. I dag mest via selskaber, der sælger strøm til at lade elbiler, men den enkleste og billigste måde er at investere i et solcelleanlæg med batteri og overføre energi direkte fra solen, når bilen er parkeret. Ingen transmissionstab i ledningsnettet, og behov for opdatering af elinfrastrukturen mindskes, når energien produceres lokalt. Ved at koble bilernes batteri på ledningsnettet kan elselskabernes behov for spidsbelastningsanlæg minimeres grundet den enorme sum af batterikapacitet i den fremtidige bilflåde.

I byen, hvor mange bor i etageejendomme samt række-, kæde- eller dobbelthuse, er udfordringen derimod, at bilen typisk holder på gaden. Her er der fortsat et meget begrænset antal ladestandere. Hvis hele bilparken tilhørende de urbane familier (alene i København er der mere end 126.000 biler) skal udskiftes til elbiler, vil ladestandere komme til at optage en stor del af bybilledet.

Angsten for at løbe tør for strøm er en af de store udfordringer, bilindustrien har omkring elbiler. Vi vil sikkert snart se trådløse ladepunkter og innovation indenfor lynladning svarende til, hvor lang tid det tager at tanke fossilt. Men er det realistisk eller ønskværdigt at fremskrive antallet af elbiler som en én-til-én-erstatning af biler med fossile brændstoffer?

Mange lever allerede uden bil

Allerede i dag har en stor del af de danske husstande valgt at leve uden at skulle eje en bil.

Søren Sørensen
Illustration: Søren Sørensen. Se større version

Overraskende, sikkert for mange, har mere end én million familier ikke (brug for) egen bil for at kunne komme rundt. Selv i parcelhuskvarterer har 16 procent af familierne ikke egen bil. Udover at kunne benytte gang og egen cykel m.m. er denne store gruppe af danske familier/husstande helt afhængig af mobilitet som en service herunder naturligvis kollektiv trafik.

Bor man i en etageejendom er det mere reglen end undtagelsen, at man ikke har egen bil. Dog er der her 467.715 familier, som har valgt at eje en eller flere biler.

For nogen er bilen den eneste praktiske måde at pendle på, når arbejdet er for langt væk til at gå eller cykle, eller hvor det kollektive mobilitetstilbud ikke er tilstrækkeligt. Men for andre er det måske mere tryghed, vane eller en opfattelse af status, der får dem til at være bilejere.

Hvad skal der til for, at familier som i dag ejer en eller flere biler fravælger bilejerskab og tilvælger mobilitet som en service?

Udover et højfrekvent kollektivt transporttilbud er der behov for at have nem adgang til delemobilitetsservices såsom delebiler, DRT, taxi, mikromobilitet m.m. Et andet element er, om der er en oplevelse af at være tæt på indkøb og servicetilbud. Det er også kendt som ”the 15 minute city”. Sidst, men ikke mindst, skal man kunne se bort fra reklametrykket fra bilindustrien, som jo netop sammenkæder bilejerskab med følelsen af frihed, ungdom, køreglæde, kernefamilier osv.

10.000 el-delebiler fjerner op til 100.000 privatejede biler

En delebil erstatter typisk mellem 6-10 privatejede biler. Ved at opprioritere delebiler som en del af mobilitetstilbuddene i urbane områder kan flere af de 1,7 millioner husstande med egen bilrådighed vælge nogle eller alle bilerne fra og benytte mobilitet som en service inklusiv kollektiv transport + mere brug af egen cykel og gang. 10.000 el-delebiler kan således mindske antal af privatejede biler med mellem 60-100.000.

Selvom vi bryster os af at være en cykelnation, er det fortsat den privatejede bil, der prioriteres i byplanlægning, i Vejdirektoratet og i den offentlige fremskrivning af trafik.

Hvis by og trafikplanlægning derimod blev målt på et effektivt flow af personer fremfor kun biler, ville gang og cykeltrafik blive prioriteret over biltrafik (som det nu ses i Holland).

Hvad ville der ske, hvis hver 10. parkeringsplads i byen blev reserveret til delebiler? Det ville kræve, at man gør op med, at der er sammenhæng med en bolig og antal parkeringspladser, men i realiteten vil det resultere i, at flere vil opleve, at der er en bil på gaden, når de har brug for den. Samtidig spares tid og penge ved at sælge privatbilen og kun dele eller leje en bil de gange, hvor andre mobilitetsformer ikke kan løse opgaven mere hensigtsmæssigt og effektivt.

Staten kan selv fremme rammevilkår for delemobilitet

Den kollektive trafik vil opleve passagerfremgang ved, at flere vælger delebiler fremfor selv at være bilflådeejer og bruger. Som sådan kan kommunerne, regionerne og staten, som ejer den kollektive trafik, med fordel stimulere fravalg af bilejerskab ved at fremme rammevilkårene for delemobilitetsservice. Derved kan både de, som opgiver at eje bil, samt alle dem som allerede lever uden at eje en bil, få et mere attraktivt, fintmasket, varieret og bæredygtigt (dele)mobilitetstilbud.

Og her er muligheden for at vi ikke behøver så mange elbiler, især i byerne, hvis flere tilvælger mobilitet som en service (MaaS) som deres foretrukne måde at opleve frihed til valg af mobilitet. Færre elbiler i byen har også betydning for ladeinfrastruktur kvantitet og kapacitet. Er der en ladestander for hver delebilsplads, vil man kunne finde en opladet bil, når behovet kalder på en bil og ikke bekymre sig om at skulle flytte rundt og lede efter parkeringspladser til en privatejet elbil efter opladning.

Så mit synspunkt er at opfordre alle aktører og beslutningstagere til at ændre fokus til optimering af frihed til valg af mobilitet fremfor ”bare” at fremskrive bilparken, biltrafik, parkering og nu opladning.

Der er stor forskel på, om der er behov for ladepladser på gaden til 100.000 privatejede biler eller 10.000 el-delebiler.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden