Digitale stelnumre: Unødig overvågning eller god idé til at begrænse cykeltyverier?
I sidste uge af januar præsenterede Cyklistforbundet et forslag om at indføre digitale stelnumre på landets cykler.
Et forslag, der dels har til hensigt at få gjort noget ved de mere end 40.000 cykeltyverier, der hvert år plager danske cykelejere, og som meget sjældent fører til en sigtelse. Og samtidig er det et forslag, der dels skal nedbringe antallet af såkaldte herreløse cykler, der mange steder optager cykelparkeringsmuligheder i byrummet.
»Når vi foreslår digitale stelnumre, så er det for at skabe et system, som gør det meget nemmere at identificere, om en cykel er stjålet eller ej. Et system, hvor man via en mobiltelefon eller en scanner kan se, om cyklen er stjålet eller ej,« siger direktør for Cyklistforbundet, Klaus Bondam, til MobilityTech.
Men forslaget om at indføre digitale stelnumre er - ligesom sidste gang det blev forslået i 2017 - ikke just gået ubemærket hen blandt privatlivsfortalere, hvor blandt andre debattør og journalist Anders Kjærulff – der stod bag programmet Aflyttet på det nu hedengangne, originale Radio24syv – var ude med riven på Twitter: »Så kører idiotien med digitale stelnumre igen«.
»Igen« henviser til et beslutningsforslag fra Enhedslisten tilbage i marts 2017, hvor partiet pålagde regeringen at forberede sig på at installere sporingschips - en såkaldt RFID-chip - i alle landets cykler, så de fremover kunne fungere som et digitalt stelnummer.
Et forslag, som Enhedslisten sidenhen trak tilbage, omend partiet dengang gjorde det klart, at der ikke ville blive tale om »kraftig overvågning«, da der ikke var tale om et GPS-system, men at cyklerne skulle kunne scannes fra en meters afstand.
LÆS OGSÅ: Forbund om digitale stelnumre: Dårlig løsning kan være værre end ingen løsning
Dengang vurderede formand for IT-politisk forening, Jesper Lund, at systemet trods de gode hensigter fra Enhedslisten ville svare til nummerpladescannere, som bruges ved biler:
»Den slags registrering burde ikke være lovlig. Nogen vil kunne følge din færdsel på cykel og du har ikke kontrol med, hvor oplysningerne ender,« var budskabet fra Jesper Lund til Ingeniøren dengang.
»Ikke tale om GPS«
Klaus Bondam understreger, at Cyklistforbundet med forslaget om at indføre digitale stelnumre ikke har noget ønske om, at cyklister skal overvåges.
»Her er altså ikke tale om en GPS i en cykel. Vi ønsker, at en cykel skal kunne identificeres. Det er klart, at myndighederne – politiet – skal kunne se det fulde ejerskab i forbindelse med sådan en scanning, men det skal private selvfølgelig ikke kunne. Det skal ikke være sådan, at jeg personligt kan bruge min mobil til at se, hvem der ejer en cykel. Men hvis jeg køber en brugt cykel, så skal jeg kunne slå op i en app og se, om den er stjålet,« siger Klaus Bondam, der fortsætter:
»Derudover vil vi i langt højere grad kunne få gjort noget ved problemet med herreløse cykler, som henstår ubrugte i meget lang tid og optager plads i cykelparkeringsstativer. Her vil politiet hurtigt kunne få fat i borgere, der ejer de herreløse cykler og sige: ‘hov, du har vist glemt din cykel – skulle du ikke komme og hente den?’ Sker det ikke, havner den hos politiet, hvis den vurderes at have en værdi på over 500 kroner. Her skal den så opbevares i en periode, og hvis den ikke bliver afhentet, så skal cyklen på auktion. Politiet bruger rigtig mange ressourcer på det her, og det gør forsikringsselskaberne også, for det er dem der overtager ejerskabet til cyklen, når erstatningen er blevet udbetalt«.
Hvilken teknologi, der i praksis skal bruges i det digitale stelnummer-system, som Cyklistforbundet ønsker sig anno 2022, er ifølge Klaus Bondam for tidligt at sige.
Han hæfter sig i stedet ved, at IT-eksperter har slået fast, at det er muligt at lave digitale stelnumre, og så må politikerne nedsætte en arbejdsgruppe med eksperter, der kan finde frem til den konkrete, tekniske løsning.
»Fra Cyklistforbundets side vil opfordringen være, at myndighederne nedsætter en arbejdsgruppe til at undersøge det og foreslå, hvad der kan lade sig gøre at føre ud i livet. Her skal der selvfølgelig også være nogle it-eksperter, der kan sørge for it-sikkerheden, ligesom vi fra Cyklistforbundet selvfølgelig også skal deltage i en sådan arbejdsgruppe«.
Bør være muligt at bevæge sig uden at blive registreret
Modstanden fra Anders Kjærulff bunder i, at et system med digitale stelnumre i praksis vil betyde, at vi som borgere kommer til at frigive endnu mere data på vores bevægelsesmønstre, end vi allerede gør i dag. Dertil bliver endnu sværere at bevæge sig rundt, uden at det bliver registreret.
»Det øjeblik, hvor man laver infrastruktur, hvor man identificerer cyklen og dens ejer samt ejerens adresse, så vil det være sådan, at hver gang den cykel bliver aflæst, så vil det komme ind i et centralt register. Og der er sikkert mange forskere, der vil elske det, fordi man således kan lave tegninger over, hvordan folk kører, og hvordan de gør alt muligt andet. Men balladen er, hvad der sker med al den her data, og hvordan der holdes styr på den,« siger Anders Kjærulff til MobilityTech.
Spørgsmålet er ifølge Anders Kjærulff, om vi skal give flere af de her muligheder til myndighederne, eller skal det være muligt for mennesker at kunne bevæge sig frit rundt i verden.
»Jeg synes, det bør være muligt at kunne bevæge sig frit rundt uden at blive registreret i et centralt register: I hvert fald så længe, man ikke har gjort noget forkert. Hvis man har gjort noget forkert, så kan man begynde at overvåge en og klistre en GPS-sender på vedkommendes cykel, eller de kan overvåge vedkommende mobiltelefon eller alt muligt andet,« siger han og fortsætter:
»Det kræver en begrundet mistanke samt en dommerkendelse, og det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre i et retssamfund, men der er ingen grund til at indføre systemer, som har potentiale for at lave massiv masseovervågning«.
Som et »alternativ til statsovervågning« mener Anders Kjærulff, man i stedet bør gøre en indsats for at udbrede kendskabet til løsninger som eksempelvis Apples AirTags eller andre former for egen GPS, som man selv kan montere på sin cykel, hvorefter man vil kunne spore den som privatperson, såfremt den skulle blive stjålet og dermed omgå »masseovervågning af cyklister«.
Frygt ikke for masseovervågning
Ifølge Klaus Bondam er det dog nok lidt af en »konspiratorisk tilgang at sige, at et digitalt stelnummer åbne for masseovervågning af cyklister«.
»Det gør det ikke. Og når det er sagt, så skal man huske på, at politiet allerede i dag kan overvåge ved at få udleveret mobildata, såfremt man har en dommerkendelse. Det er jo slet ikke det, der ligger i det her forslag fra os. Det er heller ikke et spørgsmål om at indføre nummerplader på cykler,« understreger han.
Det er ganske enkelt et spørgsmål om at etablere nyt system, der skal afløse et analogt system, der har været anvendt ved siden 1942 og ved lov siden 1947.
»Det er da mærkeligt, at en IT-nation som Danmark hænger fast i en så gammel, analog løsning, som er besværlig at benytte i praksis. En moderne IT-nation og et moderne cykelland, som på en eller anden måde ikke kan mødes, som det er i dag,« siger han og fortsætter:
»Her har vi faktisk en mulighed for at udvikle noget, som kan bruges i hele verden, så det er der også en business case i. Det siger jeg, fordi der er et stigende fokus på hverdagscyklisme i byerne verden over. Ikke mindst i Europa, hvor EU’s seneste Efficient and Green Mobility-pakke decideret nævner cyklismen som en af måderne, hvorpå Europas storbyer skal løse udfordringerne på.«
Den videre proces
Til trods for, at Enhedslistens lignende forslag tilbage i 2017 blev hældt ned ad brættet, er Klaus Bondan meget fortrøstningsfuld i forhold til, at der politisk er opbakning til at gøre noget ved de mange cykeltyverier.
Også Anders Kjærulff tror, der denne gang er større politisk villighed til at gå videre med et sådant tiltag, omend han ikke er meget for at se forslaget blive ført ud i livet:
»Den socialdemokratisk regering er jo ikke ligefrem bange for at overvåge folk. Jeg tror ikke, det er usandsynligt, cyklistforbundet får det gennemført, og det bekymrer mig: Jeg synes, det er trist at vi laver et samfund, hvor man ikke kan bevæge sig rundt, uden det bliver registreret et eller andet sted, ligesom vi alle bliver sådan nogle datagivere bare ved at hente en liter mælk ved købmanden,« siger Anders Kjærulff.
Om Cyklistforbundets konkrete forslag til digitale stelnumre denne gang bliver taget op politisk på Christiansborg, er endnu for tidligt at sige.
Men Klaus Bondam får rig mulighed for at lobbyere for forbundets sag, når han af Folketingets Transportudvalg er inviteret til et lukket temamøde om cyklers standardudstyr og foranstaltninger til forebyggelse af cykeltyveri den 1. marts.
