I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Det er langt mere klimaeffektivt at bruge den grønne strøm på udenrigsluftfarten

28. november 2022 kl. 05:001
Concito
Danmark bør, som grønt foregangsland, vise vejen ved både at tage ansvar for klimapåvirkningen fra den internationale luftfart og samtidig gøre det på en effektiv måde, lyder det fra Karsten Capion og Søren Have, der er hhv. senioranalytiker og programchef for fremtidens mobilitet, Concito, i dette synspunkt. Illustration: Concito.
Artiklen er ældre end 30 dage

Paris-aftalen forpligter de underskrivende lande på at arbejde for, at "de globale udledninger skal toppe hurtigst muligt, og at vi skal nå en klimaneutral verden midt i dette århundrede". Det betyder, at også luftfartens emissioner skal reduceres markant, og denne udfordring skal ses i lyset af den fortsatte stigning, som fremskrivningerne tilsiger. 

Derfor har den globale luftfartsorganisation ICAO også netop vedtaget et mål om, at luftfarten skal nå netto-nul udledninger i 2050, og opfordrer landene til at arbejde for at nå dette. Som et grønt foregangsland skal Danmark selvfølgelig også tage ansvar for vores andel af udledningerne fra luftfarten, selvom kun en lille del af dem indregnes i vores nationale udledninger.

I Danmark er det vedtaget at indføre en CO2-afgift på 750 kr./ton på brændstof til indenrigsluftfart med indfasning fra 2025. Der er dog ikke vedtaget nogen regulering af udenrigsluftfarten og et flertal i Folketinget har hidtil afvist at indføre en passagerafgift, som foreslået af KlimarådetConcito og flere andre. I EU arbejder Danmark endda imod at udvide kvotesystemet til også at omfatte rejser ud af EU.

Grønt flybrændstof

I stedet har den politiske debat primært kredset om at accelerere omstillingen til grønt flybrændstof, herunder særligt såkaldt e-kerosen, fremstillet ved brug af grøn strøm. Regeringen har foreslået en model, hvor merprisen for grønne brændstoffer til indenrigsluftfart betales gennem et bidrag fra alle passagerer (også udenrigs, som der er knap 10 gange så mange af) på 13 kroner. For at lave e-kerosen til at dække indenrigsluftfartens årlige behov skal der ca. bruges 1 TWh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det store fokus på indenrigsluftfarten stjæler desværre opmærksomhed fra den langt større klimapåvirkning fra udenrigsluftfarten. Udover at brændstofforbruget, og dermed CO2-udledningen, fra udenrigsluftfarten er knap 20 gange større, så medfører flyvning i de højere luftlag såkaldte non-CO2 effekter, der primært skyldes dannelse af kondensstriber pga. sodpartikler i flyenes udstødning. Kondensstriberne lægger sig som en dyne og giver et kortvarigt men markant opvarmningsbidrag. 

Størrelsen af denne effekt er usikker, men vurderes at være mindst på størrelse med effekten af CO2-udledningen. Et studie for EU-kommissionen vurderer, at effekten er dobbelt så stor. Så hvor klimapåvirkningen fra indenrigs er ca. 150.000 tons CO2, så er klimapåvirkningen fra udenrigs på 3 gange 3 mio. tons CO2e – altså 60 gange større.

Reducering af non-CO2-effekterne

Studier viser dog, at man kan reducere non-CO2-effekterne betydeligt gennem nedbringelse af de såkaldte aromater i brændstoffet fra det nuværende gennemsnit på 17 til 8 procent (som er det niveau den internationale luftfartsorganisation ICAO anbefaler for, at aromaterne giver den tilsigtede smøring af især ældre motorers pakringe). Et studie i EU-regi estimerer, at en halvering af aromatindholdet vil reducere non-CO2-effekten med ca. 20 procent.

Nedbringelsen af aromater sker i praksis ved at behandle brændstoffet med ekstra brint på raffinaderiet. I et nyligt notat har Concito udregnet at for at reducere aromatindholdet til minimumskravet på 8 pct., skal der tilsættes ca. 1 pct. brint (på vægt-basis), og at dette vil kræve ca. 0,5 TWh strøm.

Man kan altså med brug af den halve mængde grøn strøm, mindske non-CO2-effekten med ca. 20 procent og derved få ca. 8 gange så meget klimaeffekt, som ved at indenrigsluftfarten overgår til e-kerosen, som illustreret i figuren. Og det kan ske hurtigt, da reduktion af aromatindhold er en kendt teknik på raffinaderier. 

Concito
Illustration: Concito.

I lyset af, at vi i lang tid fremover vil mangle grøn strøm, og den afledte grønne brint, er det yderligere vigtigt, at vi bruger den, hvor klimagevinsten er størst.

Vi opfordrer derfor til, at Danmark som grønt foregangsland viser vejen ved både at tage ansvar for klimapåvirkningen fra den internationale luftfart og samtidig gøre det på en effektiv måde.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. november 2022 kl. 10:32

Det er bedre at etablere et godt alternativ til flyvning. Hvis Danmark færdig udvikler RUF transportsystemet og inspirerer EU til at etablere et netværk af de billige RUF monorails mellem EU hovedstæder, så kan der etableres et attraktivt alternativ til flyvning i EU. Forestil dig at du skal til Paris. Du bestiller en RUF rejse og bliver afhentet hvor du bor af en maxi-ruf, der er blevet konverteret til en sovevogn. Den kører nu til RUF skinnenetværket, hvor den fortsætter uden chauffør hele vejen til Paris med en gennemsnitlig hastighed på 175 km/t. Du sparer en hotelovernatning og ankommer direkte til din destination i Paris, hvor dit sovemodul parkerer mens du holder møde. Når du skal hjem igen om aftenen gør du det omvendt. Du undgår alt bøvlet med at komme til lufthavnen, parkere, security, mm RUF operatøren tjener penge på at kunne anvende de dyre driv enheder, som ellers ville så ubenyttede om natten. EU får et skinnenetværk, som også kan bruges til at beskytte vigtig infrastruktur inde i den trekantede monorail. Dernæst kan bilfabrikkerne lave yderst effektiv elektrisk transport i biler, som kan bruge skinnen og vejen. RUF kan beviseligt eksporteres til f.eks. Indien (jeg har en kontrakt) når blot det er færdig udviklet. Klimaet vil kunne spares for en mængde CO2. Hotel branchen skal nok overleve.