Det er dyrt at rejse med tog – eller er det?
Trafikstyrelsen har i øjeblikket ”Trafikplan for den statslige jernbane” i høring.
Af den fremgår det, at andelen af transport med tog er faldet fra 10,2 procent til 8,2 procent i perioden 2012 – 2019. Der nævnes især tre årsager hertil: Konkurrence fra fjernbusser, sporarbejde og lignende samt konkurrence fra biltrafikken.
Prisudviklingen på det at eje en bil har også været gunstig i forhold til togtrafik. Her skal man huske på, at en togbilletpris er per person, hvorimod en personbil kan transportere op til 4-5 personer til samme pris. I 2022 har der dog været et markant hop i prisudviklingen for bilhold på grund af stigninger i energipriser.
Hvad koster det at rejse med tog, bil og bus i dag?
Illustration: SFMCON.
Jeg har i en tabel forsøgt mig med en sammenligning mellem udgifter ved at rejse med henholdsvis tog, personbil og bus på en weekendtur til Aarhus fra København. Alle priser er indsamlet 3. maj for en returrejse med afrejse fra København H den 26. maj omkring klokken 16.00 og med hjemkomst den 28. maj omkring klokken 20.00.
En standardbillet t/r til toget koster 918 kr. Der er også orange priser, som for de valgte afgange gav en pris på 560 kroner. Skal man flere afsted, ganges billetprisen op med antal rejsende.
For langtursbusserne var det muligt den 3. maj at få rejser til returpriser på mellem 258 og 338 kroner per person. Markant lavere end selv orangeprisproduktet fra DSB.
Men hvad så med bilen? Her fokuserer man almindeligvis kun på privatejede biler, men jeg har også medtaget en række delebilsmuligheder til sammenligning.
Typisk vil en bilejer i det daglige kun medtage brændstof, færgebilletter og lignende i sin sammenligning med alternative transportmuligheder. Tages turen over Storebæltsbroen bliver prisen så 1.149 kroner og med færge 1.175 kroner (med de anvendte satser).
En sammenligning med priser for rejsen med tog viser, at en bilejer med fordel kan lade bilen stå og tage toget, hvis der kun er en person i bilen. Med orange billetter kan en tur for to med toget også lige forsvares økonomisk. Er der flere end to voksne i bilen, vinder bilen over tog.
Her skal dog nævnes, at hver voksen kan tage to børn under 12 år med gratis på en togrejse. En familie på fire kan derfor lade bilen stå og nyde samværet i toget med orange billetter til samme pris som det ville koste i bil. Når børnene bliver 12 år eller derover, skal der købes billet. Der gives 25 procent rabat på en voksenbillet. Resultatet er, at bilen vinder igen i prissammenligningen.
Hvis man derimod ser på total cost of ownership (TCO) for en bil, er regnskabet noget anderledes. Her er brugt 3,20 kroner for en benzinbil. En tur over broen koster nu 2.716 kroner, hvorimod en tur med færgen klares for 2.001 kroner. Her er der en markant forskel mellem bro og færge. Selv om færgen er dyrere, spares der mange ”dyrere” kilometer med bil.
Med orange priser er det nu billigere at tage toget selv for fire personer i forhold til turen over Storebælt, hvorimod bilen vinder, hvis der skal betales fuld pris for tre personer eller flere. Bemærk TCO på 3,20 kroner er et gennemsnitstal. Der findes flere muligheder for at finde beregninger på bilers TCO på nettet.
Det er svært som bilejer at forholde sig til TCO-sammenligninger. Bilen er jo anskaffet, så beslutningen om valg af mobilitet er truffet.
For brugere af delebiler er sagen anderledes. Delebilsaktøren sætter prisen for lejen med udgangspunkt i TCO for den valgte bilmodel. Tid og kilometer kørt, bruges til at sætte prisen for lejen for brugeren, hvorimod brændstof/el er en omkostning for delebilsaktøren.
I tabellen indgår to el-delebiler og tre delebiler på fossilt brændstof med og uden hybrid. I turen over broen skal der tre eller fire i elbilerne for, at det er en bedre pris end toget. Kan man sikre sig orange billetter, er det billigere at tage toget, selv for fire personer i benzinbilerne.
Vælger man i stedet delebil med færgen til Aarhus turen er fuldprisbilletter med toget dyrere ved tre personer og for fire personer er delebiler med én undtagelse billigere end tog.
Toget er konkurrencedygtigt i pris fremfor bilen, for op til to rejsende
Eksemplet med weekendturen til Aarhus viser, at toget er konkurrencedygtig i pris for op til to rejsende, hvorimod bil eller delebil bliver mere attraktiv ved tre eller flere, der rejser sammen.
Samtidig er det tankevækkende, at fjernbusserne er i stand til at konkurrere med tog og alle former for biler fra en til fire rejsende.
Sammenligningen gælder dog kun, hvis de rejsende med bus eller tog kan gå/cykle til og fra stationerne. For andre relationer vil forholdene være anderledes.
Behov for en multimodal GPS
En delemobilist lærer med tiden hvilke kombinationer, der bedst giver mening i tid og økonomi, men der findes ingen steder i dag, hvor der kan skabes et overblik over rejseplaner på tværs af modaliteter eller kombinationer.
Typisk vil dagens rejseplanværktøjer være optimeret til A til B-søgninger og ikke returrejser. Det betyder, at delebiler ikke vises. Det gælder både rejseplanen og Google Maps.
Muligheder for at søge på returrejser, som vi kender fra flyrejseplanlægningsværktøjer, er et vigtigt krav til en multimodal rejseplanlægningstjeneste og til fremtidige MaaS løsninger.
Tænkes der ud af boksen, bør en GPS i bilen også kunne give alternative rejsevalg baseret på antal mennesker i bilen. På turen til Aarhus med en person, vil det være billigere at lade bilen stå og nyde turen til Aarhus i toget.
Der arbejdes i øjeblikket på at samle planlægningsdata og priser for samtlige modaliteter i Danmark og resten af EU. Med disse data kan der skabes multimodale rejseplanlægningstjenester. Så grundlaget for en multimodal GPS er snart til stede.
Men er prisen for togrejsen for høj?
Det er muligt for private fjernbusaktører at transportere landsdækkende til priser, der er væsentlig lavere end for tilsvarende togrejser.
Biler er, eller opleves, som konkurrencedygtige i pris i forhold til tog, og det er korrekt, når flere end to rejser sammen. For lange rejser er det typisk familien, der rejser sammen i bil. Her er der faktisk mulighed for at tage toget for to forældre og to børn under 12 år til en konkurrencedygtig pris.
Dette kræver dog, at toget kører til destinationen. Hvis der skal skiftes til anden form for kollektiv transport, udfordres valget på tid og pris i forhold til bilen.
For dem, der ikke selv ejer en bil, er valget reelt. Der er ikke en bil, der skal betales til, så der er frit valg i mobilitetsbudgettet. Tog, bil, bus og så videre kan frit vælges, baseret på rejsens formål og varighed.
For ejere af biler er den store udfordring, at hele mobilitetsbudgettet typisk går til at dække alle udgifter forbundet med at eje. Bilen bliver derfor valgt til al form for mobilitet, lige fra turen til bageren og til sommerferien i Italien.
Hvis flere bilejere skal sætte bilen ved stationen og tage toget, skal det være klart, hvornår toget er en fordel, især set i forhold til de direkte omkostninger ved bilkørsel.
Udviklingen de sidste 10 år viser, at den nuværende transportpolitik og prissætning for brug af tog og bil resulterer i mindre tog og mere bil.
Hvis toget skal være mere attraktivt prismæssigt, er der to knapper at dreje på: Prisen for togrejsen kan sænkes – også når flere rejser sammen, og/eller prisen for at bruge bilen kan sættes op.
Sænkning af priserne for togrejser vil givetvis betyde mere driftsstøtte fra staten.
Road pricing kan bruges til at optimere brug af vejsystemet ved at minimere trængsel. Road pricing vil øge de direkte omkostninger ved at bruge bilen og dermed konvertere flere til bus, tog og måske samkørsel i større grad.
Men at konvertere bilejere til brug af kollektiv transport med mere er en stor udfordring. Det er på ingen måde prisen alene. I så fald ville langtursbusserne, som har markant lavere pris for turen end både tog og biler, jo tømme motorvejene for biler.
Et tog kører mellem stationer med en frekvens på en til to tog i timen. En bil kører fra hvilken som helst adresse på kontinentet til enhver anden. Der er afgang, når du vil, og GPS'en viser vej.
Spørgsmålet er, om højere frekvens på tog vil flytte flere passagerer fra biler end en attraktiv pris? Flere passagerer i toget vil kræve højere kapacitet. Allerede i dag opleves overfyldte togsæt på de lange skinner.
I bilen skal føreren være fokuseret på trafikken og have hænderne på rattet. I toget kan alle bruge transporttiden som de vil. Udfordringen er at få bilejere til at slippe rattet – bare en gang imellem.
Illustration: SFMCON.
Mobilitetsplan kræver mod
I ”Trafikplan for den statslige jernbane” fremhæves, at jernbanen i andre lande faktisk vinder markedsandele. Andre analyser når frem til, at væksten i brug af tog i Sverige skyldes konvertering af passagerer fra indenrigsfly til tog grundet flyskam.
Transportministeren har netop meldt ud, at de kollektive trafikselskaber ikke må hæve taksterne for at dække stigninger i energiomkostninger. Trafikselskaberne kan åbenbart heller ikke få kommuner og regioner til at øge driftstilskuddet. Konsekvensen heraf er, at trafikselskaberne må indskrænke kørslen, så det matcher billetindtægter og tilskud.
Denne konkrete beslutning betyder, at det bliver sværere for de 1,17 millioner familier i Danmark, som ikke har bil(er) til rådighed. Dette store mindretal er 100 procent afhængig af at kunne købe mobilitet efter behov. Transportministerens beslutning vil uvægerligt føre til, at endnu flere som kan, vil købe en bil (til) for at komme rundt.
Der er brug for en meget mere holistisk mobilitetsplan for al persontransport i Danmark. Det er muligt at indrette mobilitetsudbuddet mere bæredygtigt, mere byvenligt og ikke mindst med mindre trængsel. Grebene er kendte, men det kræver mod at sige til bilister, at de ikke altid skal regne med at kunne bruge deres bil til al mobilitet.
Uden ændringer i prioritering af persontransporten vil trenden med mere kørsel i personbiler og mindre brug af kollektiv transport fortsætte.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
