Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark skal være verdensmester i Intelligente Transport Systemer

8. juni kl. 05:00
Trængsel på vejene koster hvert år samfundet over 30 milliarder kroner. Men meget af trængslen kunne undgås, hvis trafikken blev afviklet mere effektivt. 
Illustration: weyo/Bigstock.
Harry Lahrmann, der er lektor i Trafikforskningsgruppen ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet skriver i dette synspunkt, at Danmark kan og skal gå foran i anvendelsen af Intelligente Transport Systemer - med et mål om at skabe et bæredygtigt transportsystem.
Artiklen er ældre end 30 dage

”More roads – more cars” er et ofte anvendt udtryk i forbindelse med bygning af nye veje, og der er da også mange eksempler på, at når man bygger en ny vej, så bliver den hurtigt fyldt op med nye biler, og snart er trængslen den samme som før udbygningen. Motorring 3 omkring København er det klare danske eksempel. 

Men behøver det at være sådan? Nej, ikke hvis der er politisk vilje til at regulere trafikken og til at sikre god og relevant information til trafikanterne. 

Grundlaget for en succesfuld strategi på dette område er en massiv anvendelse af IT i transportsektoren, og her har Danmark en række komparative fordele der gør, at en sådan strategi er langt lettere at implementere i Danmark end i andre lande:

  • Når biltrafikken skal reguleres – og det skal den, hvis CO2 målene skal nås – er det en stor fordel, at vi i Danmark ikke har en bilindustri, der ser deres marked reduceret.
  • Danmark ligger nummer et i digitalisering i EU – og danskerne er fortrolige med at anvende digitale løsninger.
  • Selv om vi måske ikke selv tror det, så er danskernes tillid til politikere og offentlige myndigheder faktisk højere i Danmark end i andre lande
  • Endelig har danske universiteter verdensførende miljøer inden for computer science og kunstig intelligens – og intelligente transportsystemer handler netop om at anvende IT til at gøre trafikken smartere.

Derfor kan og skal Danmark være et eksperimentarium for anvendelse af Intelligente Transport Systemer – med et mål om at skabe et bæredygtigt transportsystem. Lad mig komme med nogle eksempler på områder, hvor det ville være oplagt, at Danmark kunne gå foran i anvendelse af IT i transportsektoren:

Roadpricing

Roadpricing for personbiler handler grundlæggende om, at bilisterne i stedet for at betale skat på køb og ejerskab af biler skal betale km-afgift, når de kører. En afgift, der både skal afspejle køreturens CO2-aftryk og turens lokale miljøpåvirkning i form af ulykker, støj og luftforurening. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et sådant system ville – hvis det blev rigtig anvendt - kunne imødegå en lang række af de problemer, som biltrafikken giver, herunder sikre, at vejtrafikkens trængsel og CO2 udledning reduceres og dermed medvirke til, at mange af de planlagte vejudvidelser vil kunne undgås. 

Systemet er teknisk muligt, men intet land har endnu gennemført det. Danmark kunne blive foregangsland for hele verden ved at være det første land, der viser potentialet i roadpricing til sikring af et bæredygtigt vejtrafiksystem. Det er reelt muligt, fordi vi ikke har nogen bilindustri, har en høj digitalisering, høj tillid til myndighederne samt dygtige forskere, der kan sikre et system, der både kan sikre, at afgifterne betales, men også at privatlivets fred beskyttes.

Cooperative Intelligent Transport Systems and Services

- kaldes også bil til bil kommunikation eller bil til vej kommunikation og er teknologier, der anvendes til at give såvel mindre trængsel som bedre trafiksikkerhed, og som er under udvikling i mange lande. Trængsel på vejene koster hvert år samfundet over 30 milliarder kroner. Men meget af trængslen kunne undgås, hvis trafikken blev afviklet mere effektivt. 

Forskningen viser, at anvendelse af nye sensorer til præcis kortlægning af trafikken i realtid - og kunstig intelligens til styring af trafiksignaler og variable tavler, giver gode muligheder for at håndtere trængsel bedre, men det muliggør også lokalt at kunne prioritere fx den kollektive trafik eller cyklisterne. 

Der er dog lang vej fra forskernes simuleringer til systemer, der virker i praksis på vejene, og her er der brug for et samarbejde mellem forskere og private firmaer, der kan omsætte forskningen til systemer, der kan anvendes på vejene og i bilerne. Men også vejmyndigheder der efterspørger disse teknologier.

Ny hastighedsgrænse-database

Fra i år skal alle nye bilmodeller, der sælges i EU, være udstyret med Intelligent Farttilpasning. Intelligent Farttilpasning er et system, der kontinuert viser hastighedsgrænsen for føreren, og forskningen, herunder dansk forskning, har vist, at det har stor effekt på bilisternes efterlevelse af hastighedsgrænserne og dermed færre ulykker. 

Men det kræver, at systemet i realtid har adgang til gode og opdaterede informationer om hastighedsgrænsen på den enkelte vej. En sådan hastighedsgrænsedatabase findes ikke i Danmark. Mange af firmaerne, der tilbyder navigationssystemer til bilisterne, har også hastighedsgrænser og andre skilte i deres kortdatabaser, men karakteristisk for disse systemer er, at databaserne er fejlbehæftede og ikke opdaterede. 

Der er derfor behov for, at offentlige myndigheder tager opgaven på sig og stiller en opdateret digital repræsentation af vejnettet inklusiv alle færdselstavler til rådighed for firmaer, der efterfølgende så kan udvikle og tilbyde systemer til støtte og vejledning for bilister – herunder Intelligent Farttilpasning.

Risikovillighed er vejen frem

Men kun lommeuld kommer af sig selv. Skal en vision om Danmark som eksperimentarium for anvendelse af Intelligente Transport Systemer blive til virkelighed, skal der langt flere midler til forskningen i området og herunder ikke mindst den anvendelsesorienterede del af forskningen, hvor forskningen løftes fra laboratorierne og forskernes skriveborde og ud i virkeligheden. 

Der skal derfor være risikovillighed til at afprøve laboratoriernes resultater i virkeligheden. Det skal man turde – i stedet for den evige frygt for at være First Mover. For er man First Mover inden for områder, hvor man har oplagte styrkepositioner, vinder man på lang sigt. 

Og så skal folketingspolitikerne blande sig udenom – for kun derfor opnår vi større risikovillighed i embedsværket. Når jeg fortæller mine forskerkollegaer i det store udland om den danske tradition med store forlig på transportområdet, hvor midlerne fordeles på projekter og puljer, og hvor partierne efterfølgende er bundet af forligstekstens projekter og skal godkende puljernes anvendelse helt ned på det enkelte projekt med et budget på nogle få hundrede tusinde, ryster de på hovedet – og tror det næppe. 

Giv en rammebevilling og nogle overordnede mål, der skal forfølges, og lad så sektoren selv finde vejen til målene.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger