Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark bør have en fælles, national strategi for selvkørende køretøjer

27. januar 2021 kl. 05:091
Hvis Danmark skal spille en rolle i udviklingen af selvkørende køretøjer, er der behov for en fælles, national strategi, skriver Maria Quvang Harck Vestergaard, Teamkoordinator ved Team SMART Mobilitet ved Aalborg Kommune, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

I Danmark blev der i 2017 vedtaget en ændring af færdselsloven, som tillader forsøg med selvkørende køretøjer i Danmark. Her 3,5 år efter er der igangsat to projekter med selvkørende minibusser og tre er på vej. Og så stopper det måske der. 

For uden en bilindustri, som presser på for at lave projekter, og som kan bidrage til finansieringen af projekterne, og uden en national plan for området eller national finansiering, er det svært at se, hvem der skal drive udviklingen i Danmark.

Det er altså et meget passende tidspunkt at tage diskussion op – skal Danmark fortsat gøre sig erfaringer med selvkørende teknologi på dansk jord? Og skal Danmark spille en rolle i udviklingen af fremtidens selvkørende teknologi?

Danske ønsker til den selvkørende teknologi

Det drejer sig ikke om, at Danmark selv skal til at udvikle selve køretøjerne, men kunne der være en fordel i at forsøge at påvirke dem, der driver udviklingen af køretøjerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

”One-size-fits-all” – eller gør det? I dag har alle biler fire hjul og et rat - bevares, der er selvfølgelig forskel på størrelse og indretning, drivmiddel, motorstørrelse med videre, men en bil i Asien eller Amerika ligner nu altså relativt meget de biler, vi kører rundt i her i Europa.

Men hvad nu, hvis fremtidens selvkørende køretøjer i langt højere grad vil kunne tilpasses de lokale forhold?

Bør Danmark så ikke komme på banen med ønsker til, hvad der kan passe ind i en dansk kontekst med udgangspunkt i de erfaringer, man har gjort sig fra forsøgsprojekter på dansk jord?

I mangel af nationale mål for mobiliteten er her taget udgangspunkt i mål, der er vedtaget for mobilitet i Aalborg Kommune. Her er blandt andet et mål om at fremme antallet af fodgængere og cyklister, et mål om, at færre skal køre alene i bil og et mål om at sikre, at alle er mobile.

Hvordan sikrer vi, at de bilproducerende lande også har øje for den danske mobilitetsdagsorden, som ikke handler om at fremme privatbilismen eller bilismen i det hele taget? Hvordan kan vi med udgangspunkt i den viden, der opnås fra forsøg med selvkørende teknologi i en dansk kontekst og ud fra danske problemstillinger, være med til at forme fremtidens selvkørende teknologi?

Behov for en fælles, national strategi

Når der bliver lavet en national plan for mobilitet i Danmark, som forhåbentlig ikke kun kommer til at fokusere på infrastruktur, vil det selvfølgelig være interessant at diskutere, hvilken rolle selvkørende teknologi skal spille som service i et netværk sammen med andre transportformer og teknologier for at opnå de mål, der vil blive udstukket for området. Og her har vi allerede noget viden om teknologien i en dansk kontekst at trække på.

I dag sidder den viden, der i fællesskab er skabt i de danske projekter omkring selvkørende transport, spredt rundt i nogle få organisationer – et par operatører, som driver busserne, nogle konsulentfirmaer, som har specialiseret sig i risikoen ved teknologien, nogle statslige myndigheder, som har skullet behandle ansøgningerne, et par forskningsinstitutioner, der foretager følgeforskning samt nogle projektmagere i et trafikselskab, et par regioner, et par kommuner og partnerskabet Gate21.

Bevares, der foregår selvfølgelig videndeling og sparring mellem de forskellige aktører, men der bliver ikke rigtig samlet op på tværs, og den fælles viden bliver aldrig rigtig løftet videre, så den kan anvendes til at få skabt en retning eller et beslutningsgrundlag i Danmark generelt. For hvem ville skulle løfte denne opgave?

Drøftelsen om, hvorvidt Danmark skal spille en rolle i udviklingen af fremtidens selvkørende køretøjer, bør tages på nationalt niveau og med udgangspunkt i de mål, der måtte blive udstukket på området.

KPMG anbefaler i deres ”Autonomous Vehicles Readiness Index”, at der skal skabes større landspolitisk bevågenhed og opbakning i Danmark samt en fælles national strategi og vision for området. Jeg kunne ikke være mere enig.

Og selvfølgelig skal vi udnytte og bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os i Danmark. For at klæde beslutningstagerne på til diskussionerne om selvkørende teknologi på et nationalt niveau må et første skridt altså være at få sat gang i en systematisk opsamling af alle de erfaringer, der kommer ud af de allerede igangsatte danske projekter – og ikke kun evaluere lovgivningen, når den tid kommer.

Til de, der ønsker at prøve selvkørende teknologi på egen krop og ikke kun følge en sådan forhåbentlig fremtidig opsamling på sidelinjen, byder vi også gerne ombord i vores selvkørende minibusser i Aalborg.

For mere info se smartbus.dk.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. januar 2021 kl. 17:18

Tak for dette vigtige indlæg. Og ja, det går alt for langsomt med at realisere nye ideer på dette område. Der bør forenkles og strømlines meget mere i regelsættet omkring forsøg med førerløse køretøjer. Norge og Sverige vise jo allerede vejen meget bedre. Fokus skal rettes imod at etablere meget bedre muligheder for ved anvendelse af disse køretøjer til gennemføreelse af hele transporten fra start til slut, inkl. ”den/de første og sidste kilometer”. Dette forhold er særdeles vigtigt, fordi det reducerer behovet for privatejede biler og i stedet åbner afgørende for etablering af MaaS modeller (Mobility as a Service). Faktum er jo, at en privatejet bil i gennemsnit står ubenyttet hen i mindst 95% at tiden, så potentialet for nye løsninger er i høj grad til stede. Som allerede vist med Aalborgs førerløse elektriske minibusser, der kan følge en forudbestemt rute, kører de jo tilstrækkelig sikkert, så nye tiltag skal udvikles og igangsættes. Hastigheden er i øjeblikket for lav og tilladelserne er kun på forsøgsstadiet, så de skal naturligvis have tilladelse til at køre hurtigere. De samme teknologier bør også komme i anvendelse for større busser, i starten i separat tracé, herunder i Aalborgs kommende +bus. Med et nyt omkostningsmønster på dette område, vil nettet af busruter kunne blive mere finmasket og specielt i byområder give en mere attraktiv behovsopfyldelse, såvel i bycentrene som mellem knudepunkterne i de sædvanlige kollektive transportformer. Ligeledes kan det være oplagt i landdistrikterne at eksperimentere med førerløse busser af forskellig størrelse som tilslutning til større busruter. Noget mere vildt vil det være, hvis der kunne udvikles et forsøg med førerløse bilers fjernovervåget kørsel i nattimerne. Hvis en bil via bestilling på smarttelefon kan holde i indkørslen om morgenen og brugeren derefter selv kan overtage styringen og efterlades på en P-plads (hotspot), vil behovet for privatejede biler sandsynligvis blive reduceret drastisk. En videreudvikling af f.eks. Green Mobility's øjeblikkelige manuelle relokeringsservice.